Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Philip Hacquart

Oprindelig forfatter GoNo
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Philip Hacquart, 1616-23.5.1698, kirurg. Født i udlandet, muligvis Lothringen, død i Kbh. (Holmens). H., der var katolik, kom til landet i slutningen af Christian IVs tid, rimeligvis som militærkirurg. 1651 fik han understøttelse til en studierejse til Italien og andre lande. Han blev bartskær ved Holmen, tugthuset og provianthuset 1.10.1655 og livkirurg 15.1.1658. Denne stilling bevarede han til sin død – han havde da tjent tre konger. H. var en meget anset kirurg. Ikke blot kongen benyttede ham, fx til sammen med livlægen at besigtige bådsmændenes faldefærdige sygehus (1658) og til udarbejdelse af et forslag til sundhedsplejens ordning ved hæren i Mecklenburg (1675), men han var tillige den af medici mest benyttede kirurg. I Thomas Bartholins Acta Medica (II 349-51) omtales hans store operationer, men særlig er det værd at bemærke at han gjorde vivisektioner for at undersøge et lægemiddels virkning. – Foruden at være kirurg var han en driftig handelsmand idet han sammen med andre hoffunktionærer, der vanskeligt kunne få deres gage, havde flere skibe hvormed de drev handel på Frankrig, det nordlige Norge, ja, hvalfangst ved Grønland. – Han var en velhavende mand som havde flere ejendomme i Kbh. - Blandt H.s børn blev to sønner læger. Den ældste, Philip Hacquart (1645-1718) var født i udlandet og dr.med. da han begyndte at praktisere i Kbh. ca. 1677. Han blev stadsfysicus i Kbh. 25.3.1699 med rang af livmedicus. Han var næppe meget energisk og afskedigedes 1710. – Den yngste søn, Christian Vilhelm Hacquart, i almindelighed kaldt Philip H. den unge (1668-1715) studerede og blev dr.med. i udlandet, praktiserede i Kbh. fra ca. 1695, blev meget omtalt i anledning af en retssag angående værdien af et pulver til guldmageri, senere fordi han, da han flygtede fra pesten 1711, kaldtes tilbage af kongen. Han var en meget anset fødselshjælper og blev derfor medlem af den 1713 nedsatte kommission til ordning af jordemodervæsenet der førte til den første jordemoderlov 30.11.1714.

Familie

Gift 1. gang i udlandet. Gift 2. gang omkring nytår 1657-58 med Christine Vogt, født ca. 1629, begr. 18.12.1689 i Kbh. (Holmens k.)

Bibliografi

Kbh.s diplomatarium, udg. O. Nielsen III, 1877; VII, 1886. H. U. Ramsing: Kbh.s ejendomme I, 1943 165; III, 1945 72. – F. V. Mansa: Pesten i Helsingør og Kbh. 1710-11, 1854 23f. G. Norrie i Bibl. for læger 7.r. VI, 1895 1-38. Samme: Kirurger og doctores, 1929. Samme i Danm.s jordemødre, red. W. Nellemose, 1935 33-37. K. C. Rockstroh i Militærlægen XVIII, 1910 161-295. K. Carøe i Pers. hist. t. 7.r. V, 1921 150-67.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gordon Norrie: Philip Hacquart i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290440