Mathias Saxtorph, Mathias Hieronymus Saxtorph, 26.10.1822-14.3.1900, kirurg. Født i Kbh. (Frue), død sst., begravet sst. (Holmens). S. blev student 1839 fra Borgerdydskolen i Kbh., tog lægeeksamen 1845 og var kandidat på Frederiks hospital hos S. A. V. Stein 1847–50; under krigen 1848 var han overskibslæge. Derefter tog han på en længere rejse til Frankrig og England hvor han navnlig studerede i Edinburgh hos den verdensberømte obstetriker og gynækolog J.Y. Simpson (1811–70). Efter C. C. Withusens død 1853 og forudgående konkurrence med C. Withusen (afhandling: Om Sæksvulster) udnævntes S. til lektor i kirurgisk patologi, hvilket fag tidligere var doceret af A. Buntzen der nu rykkede ind som overkirurg ved Frederiks hospital hvis afgående overkirurg S. A. V. Stein overtog Withusens lærefag: operationslære, bandagelære og kirurgisk anatomi. Samtidig var S. reservekirurg hos Buntzen 1855–57. 1860 blev S. tit. professor og 1862 professor ordinarius ved fakultetet; under krigen 1864 var han overkirurg ved lazarettet i Kronprinsessegades kaserne. S. savnede den praktiske hospitalsvirksomhed og meldte sig efter Carl Levys død 1865 som ansøger til overaccoucheurposten, men fakultetsfler-tallet modsatte sig hans ansættelse; n.å. overtog Buntzen Steins teoretiske lærestol, og S. udnævntes til overkirurg ved Frederiks hospitals hidtil eneste kirurgiske afdeling; først 1876 blev afdelingen, under S.s modstand, formindsket for at læreren i operativ kirurgi, nu Peter Plum, også kunne få praktisk hospitalsvirksomhed. S.s afdeling hed fra nu af afd. C og Plums afdeling afd. D.

Afdelingen ledede S. med dygtighed og hård disciplin, videnskabelige evner havde han ikke; som praktisk kirurg var han af gennemsnittet og kunne ikke stå mål med sine samtidige F. Howitz samt V. Holmer og C. Studsgaard på kommunehospitalet, så afdelingens anseelse var i hans tid i jævn dalen. Derimod var S. som klinisk lærer for studenterne fortrinlig og docerede med stor kundskabsfylde, klogskab og kritik, om end hans fremstilling blev noget ensidig derved, at han efter krigen 1864 fattede et glødende had til alt tysk og derfor kun omtalte engelsk og fransk kirurgi. S.s kliniske forelæsninger, der var prægede af hans franske forbillede F.-A. Richard (1822–72), var klare, kortfattede og meget instruktive, holdt i et jævnt, ukunstlet og dog fængslende sprog.- Efter tilhørernes optegnelser udarbejdede og udgav han dem som Clinisk Chirurgi I–III, 1877–78, med supplement 1879, 1883 og 1886; derudover var S.s litterære produktion minimal. Hans væsentligste fortjeneste for kirurgien bestod i, at han som universitetslærer på sin afdeling indførte og med ildhu docerede den Listerske antiseptik. Joseph Listers epokegørende afhandling om hans syn på de dødbringende sårsygdomme og hans heldige forsøg med at udelukke dem ved karbolbehandling blev s.å. den fremkom, 1867, oversat i Ugeskrift for Læger; Holmer begyndte straks at eksperimentere dermed på kommunehospitalet og offentliggjorde sine heldige resultater i årsberetningen for 1868. Derefter rejste S. 1869 over til Lister for at sætte sig ind i metoden, og overbevist fulgte han siden nøje Listers forbedringer ved gentagne rejser til Edinburgh. S. skrev 1870 om sine erfaringer i et brev til Lister der offentliggjordes i The Lancet s.å. og blev en støtte for Lister foruden at det viste verden at Danmark var det første land på kontinentet hvor Listers antiseptik indførtes. Nogen dybere forståelse af antiseptikken og dens grundlag, bakteriologien, havde S. imidlertid ikke, og han kunne derfor ikke følge med i dens videre udvikling og omformning. S. var en indesluttet og ordknap mand med et vist kolerisk temperament der beredte ham og hans omgivelser periodiske vanskeligheder. Han var en modstander af den voksende kvindebevægelse og mente, at "det vilde ikke blot stride mod Naturens Love, men det vilde være at træde al Sædelighed og Blufærdighed under Fødder at tillade Kvinder at studere Medicin". Da det 1884 blev vedtaget at ansætte kvindelige kandidater og reservelæger på hospitaler, fandt S. "denne Besættelse af Hospitalets Læge-Embeder stridende saavel imod Velanstændighed og Sædelighed som imod god Orden paa en Hospitalsservice" og ansøgte om sin afsked som overlæge for at vende tilbage til sit oprindelige fag, den teoretiske kirurgi, som han docerede 1886–99. – Dr.jur.h.c. i Edinburgh 1884. Dr.med.h.c. i Lund 1893. – Konferensråd 1892.

Familie

Forældre: professor Sylvester S. (1772–1840) og Ulrikke E. Svane Hansen (1793–1869). Gift 2.2.1870 på Frbg. med Maria (Mimi) Augusta Aagaard, født 18.12.1846 i Kbh. (Trin.), død 21.8.1928 på Frbg., d. af exam.jur., konst. toldassistent, senere kontorchef i Østifternes kreditforening, justitsråd Enoch Sophus A. (1812–92) og Caroline Jensine Hastrup (1816–85). – Farbror til Sylvester S. (1851–1934).

Udnævnelser

R. 1864. DM. 1874. K2. 1879. K1. 1892.

Ikonografi

Afbildet på mal. af kandidater på Frederiks hospital af Just Holm, 1848 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Medd. ang. Kbh.s univ. for årene 1849–56 I, 1860 273–75. Concurrencerne i det medicinske facultet og dets faste lærerpersonale 1838–86, 1886. Th. R[ovsing] i Hospitalstid. 4.r.VIII, 1900 330–32. V. Schaldemose sst. 5.r.X, 1917 806–09. Ugeskr. for læger, 1900 284f. Th. Rovsing: Underlivskirurgi I, 1910 425. E. A.Tscherning i Bibi. for læger CV, 1913 9–27. Th. Rovsing sst. CXVIII, 1926 35–42. H. Kaarsberg: Memoirer I, 1921 168–71. O. Bloch i Minder fra studenterdagene, red. Erik Rindom, 1924. Samme: Erindr, fra studieårene, 1925 (særtryk fra Gads da. mag. XIX, s.å.). Gordon Norrie: Hjemme og ude, 1931 79f. Vald. Meisen: Medicinsk hist. afhandl, og portrætter, 1933 189–92. L. Kraft i Akslepios' tjenere, udg. Anker Aggebo I, 1936 148. O. Helms: Overlægen fortæller, 1940 36f 86f. E. Snorrason i Medicinsk forum XXIX, 1976 61–65.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig