Ludvig Kraft

Ludvig Kraft, Carl Ludvig Kraft, 25.8.1860-3.8.1949, kirurg. Ludvig Kraft blev student 1878 fra Metropolitanskolen og studerede først polyteknik, samtidig med at han, begavet med kunstneriske anlæg og ven med de bedste af samtidens kunstnere, følte sig draget mod malerkunsten, slog derefter ind på medicin og tog lægeeksamen 1886.

Efter kandidattjeneste s.å. på Almindelig hospital hos L. I. Brandes var han i de to følgende år kandidat på kommunehospitalet, bl.a. hos kirurgerne Axel Iversen og C. L. Studsgaard; hos denne sidste modnedes tanken hos ham om at blive kirurg. Han blev derefter kandidat på Frbg. hospital 1889–91 hos Studsgaards ældre ven Frantz Howitz og udarbejdede her sin disputats Experimentel-pathologiske Studier over akut Peritonitis som han 1891 forsvarede for doktorgraden; til emnet var han blevet inspireret af en artikel af Th. Rovsing i Bibliothek for Læger, og forsøgene udførtes hos C. J. Salomonsen på universitetets laboratorium for medicinsk bakteriologi der dengang var installeret i et kælderrum i Botanisk Haves laboratorium, og hvor bl.a. Knud Faber og Johs. Fibiger arbejdede.

Efter en udenlandsrejse og tjeneste som assistent hos prosektor Siegfried Borch (1849–1933) på kommunehospitalets sektionsstue var Ludvig Kraft reservekirurg 1891–95 på kommunehospitalets afd. I hos Studsgaard, en af datidens dygtigste kirurger. Til sin kirurgiske uddannelse føjede Ludvig Kraft nu i årene 1896–1903 som Borchs efterfølger en rig erfaring i patologisk anatomi og var således grundigt rustet da han 1903 udnævntes til overkirurg på det nybyggede Frbg. hospital; da samtidig den medicinske overlægeplads besattes af Fr. Vermehren blev hermed indledt et frugtbart kirurgisk-medicinsk samvirke.

I de over 25 år Ludvig Kraft nu virkede som overkirurg til han 1929 trak sig tilbage fik han rig lejlighed til at udfolde ikke alene sine ypperlige evner som kliniker, kirurg og administrator, men også sin originale, hjertevarme og helstøbte personlighed der aldrig var bange for hverken at tage eller give et ansvar. Ludvig Kraft forstod til fulde at værdsætte og udvikle sygeplejerskens andel i arbejdet og gjorde foruden sit utrættede personlige arbejde for hver enkelt af sine patienter også en stor indsats i uddannelsen af sine mange reservekirurger der spredt landet over som sygehuslæger videreførte traditionen fra Frbg. hospital.

Trods afdelingens alsidige kirurgiske belægning, hvoraf underlivskirurgi og -betændelse bevarede hans hovedinteresse, fandt Ludvig Kraft tid til talrige foredrag og videnskabelige meddelelser fortrinsvis i nordiske tidsskrifter, der viste at hans afdeling stadig holdtes i forreste linje. Han foretog talrige studierejser for at lære hos sin samtids bedste (bl.a. Karl Lennander, 1857–1908, i Uppsala) og var som privatdocent en livfuld og inspirerende lærer for studenterne ved praktikantklinikker. Desuden virkede han som læge ved forsikringsselskaber, først Mundus og fra 1905 Hafnia, blev medlem af Cancerkomiteen fra 1905, af Landskomiteen for radiumfondet og af bestyrelsen for Samfundet for vanføre fra 1908, formand for Dansk kirurgisk selskab 1912–14, for Københavns medicinske selskab 1920–22, formand for Komiteen til valg af censorer ved lægeeksamen 1929.

I sit otium udfoldede Ludvig Kraft en flittig litterær virksomhed som redaktør og medarbejder ved og forfatter af kirurgisk memoirelitteratur (Lægeportrætter fra det 19. Aarhundrede, 1931; Asklepios' Tjenere I-II, 1936–37).