• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Holger Strandgaard

Oprindelig forfatter OCAa
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Holger Strandgaard, 11.4.1869-15.9.1936, kirurg. Født i Tårnby sg, død i Århus, begravet sst. S. blev student 1887 fra Borgerdydskolen på Chr.havn og tog lægeeksamen 1894; efter tre års kandidattjeneste på hhv. Blegdamshospitalet og Garnisons sygehus afsluttede han den almindelige uddannelse med kandidattjeneste 1897–99 ved Frederiks hospital. S. søgte fra begyndelsen at uddanne sig til kirurg og var 1895–1900 kirurgisk assistent ved Kbh.s poliklinik; sin egentlige kirurgiske uddannelse begyndte han som reservekirurg på Skt. loseps hospital 1899–1901 hos J. Schou, hvis assistent han også var på dennes privatklinik; derefter var han 1901–05 assistent hos Thorkild Rovsing på dennes privatklinik og 1905–07 reservekirurg hos Rovsing på Frederiks hospitals afd. C. 1908–10 var han prosector chirurgiæ hos O. Bloch der da beklædte retræteposten som professor i operativ kirurgi. 1903 forsvarede S. for doktorgraden en monografi om Tumores hcemorrlioidales recti et ani og deres kirurgiske Behandling. Hans litterære produktion består i øvrigt af hovedsagelig kirurgisk-kasuistiske meddelelser, hvoraf de fleste er trykt i Jydsk medicinsk selskabs forhandlinger. Fra 1907 praktiserede S. i Kbh. med kirurgisk privatklinik, til han 1913 blev overkirurg ved Århus kommunehospitals kirurgiske afdeling, den første rent kirurgiske afdeling i Jylland hvor afdelingerne tidligere havde været blandet medicinskkirurgiske. Med sin kirurgiske dygtighed og omhyggelighed og sit ligevægtige, venlige og humane sind blev S. en udmærket og samvittighedsfuld leder af den store afdeling som han forstod at holde på højde med landets bedste; S. var desuden 1914–20 medlem af bestyrelsen for radiumstationen i Århus, hvis patienter lå på hans afdeling til radiumstationen fik sin egen afdeling. For udviklingen af det videnskabelige liv i den jyske lægestand fik S. stor betydning derved at han, der i mange år havde været sekretær i Kbh.s medicinske selskab, sammen med V. Albeck og T. Tage-Hansen 1913 stiftede Jydsk medicinsk selskab. S. har selv berettet herom i Omkring Stiftelsen af Jydsk medicinsk Selskab der tryktes posthumt i Anker Aggebo: Asklepios' Tjenere I (1936). For universitetet i Århus var S. en utrættelig forkæmper, bl.a. som formand for universitetssamvirket 1920–25. Endnu på højden af sin virksomhed døde S. af en blodforgiftning efter en fingerlæsion kort inden fuldførelsen af den af ham planlagte nye kirurgiske universitetsafdeling.

Familie

Forældre: distriktslæge Niels Julius S. (1832–1914) og Henriette Cathrine Lange (1833–99). -8.12.1901 i Varde med Kirstine Dorothea (Dora) v. Lasson, født 27.3.1866 på Endrupholm, død 22.2.1937 i Århus, d. af forpagter Sophus Ulrich v. L. (1829–94) og Gertrud Marie Andersen (1840–1904).-Bror til Julius S.

Udnævnelser

R. 1920. DM. 1936.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Emiel Hansen, 1929 (Århus kommune-hosp.). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1903 117. H. S. i Danske lægememoirer, udg. A. Aggebo I, 1936 215–24. – Slægtstavlesaml., 1931 164. Niels Muus i Hospitalstid. XLVI, 1903 1214f. Carl Krebs sst. LXXIX, 1936 1105f. P. N. Hansen i Bibl. for læger XCV, 1904 544–52. E. Roelsen sst. CLV, 1963 93–108. Studenterne fra 1887, 1912 106. Hans Thomsen i Ugeskr. for læger XCII, 1936 931. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Otto C. Aagaard: Holger Strandgaard i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297899