Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.F. Wohlert

Oprindelig forfatter OCAa
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

H.F. Wohlert, Hans Friedrich Wohlert, 29.9.1703-18.11.1779, kirurg. Født i Kiel, død i Slesvig, begravet sst. Om W.s ungdom vides intet sikkert ud over at han studerede i Paris før han 1730 tog til Kbh. og kom i lære hos den dygtige kgl. privilegerede operatør samt accoucheur H. D. Claussen der ikke var medlem af barberlavet. Derefter studerede W. 1738-39 dels i London hos kirurgen og anatomen W. Cheselden og dels i Paris hvor han, sammen med den schweiziske kirurg Puthod, til det 1731 stiftede franske kirurgiske akademi indgav et anatomisk underbygget forslag til udførelse af amputation af låret i hofteleddet. Forslaget blev vel modtaget, men først langt senere udført i praksis, bl.a. af Napoleons berømte krigskirurg J. D. Larrey. Efter hjemkomsten tog W. 1739 eksamen ved den efter hof- og livkirurgen Simon Crügers forslag oprettede kirurgiske læreanstalt Theatrum anatomico-chirurgicum ved hvilken W. derefter underviste som reservekirurg ɔ: lærer i anatomi og kirurgiske operationer; 1739-46 var W. regimentsfeltskærer ved hestgarden, og 1742 introduceredes han i barberlavet. W. var meget anset som kirurg og accoucheur, dertil human, elskværdig og kultiveret. Efter hofkirurg J. A. Mensings død udnævntes W. 1746 til hofkirurg og foretog som sådan 1751 på Christiansborg en operation på kong Frederik Vs dronning Louise for indeklemt navlebrok i slutningen af dronningens sjette svangerskab; hverken barnet eller moderen reddedes dog. W. deltog i øvrigt i arbejdet for oprettelsen af Frederiks hospital og var sammen med Crüger og livmedicus J. C. J. v. Berger medlem af kommissionen der udarbejdede hospitalets fundats, samt efter dets oprettelse 1757 medlem af direktionen. Af W.s fremmeligste elever skal nævnes A. Kölpin og Christian Berger. W. tog sig også varmt af endnu yngre og lovende kolleger som J. C. Tode og skaffede bl.a. H. Callisen og M. Saxtorph et rejsestipendium. Litterære arbejder ud over det ovenfor omtalte foreligger ikke fra W.s hånd. 1768 tog W. afsked som hofkirurg og trak sig tilbage til privatlivet i Slesvig by, efterfulgt af sin elev A. Kölpin der afstod ham en del af sin gage i pension. Da muligheden for at trepanere den sindssyge Christian VII kom på tale ved hoffet kaldtes W. 1783 til Kbh. for at foretage operationen som han dog frarådede. W. var et virksomt medlem af et lægeselskab, bestående i øvrigt af J. C. J. v. Berger, C. G. Kratzenstein, Christian Berger, V. Hennings, C. Jensenius og J. H. Schønheyder der gjorde hinanden indbyrdes meddelelser, men intet udgav i trykken. 1774 udnævntes W. til æresmedlem af det kbh.ske medicinske selskab. – Rang som virkelig justitsråd 1768.

Familie

gift 1740 (kop. Nic. 9.7.) med Mette Kirstine Wohlert, død tidligst 1763.

Ikonografi

Min. af C. F. Schrader (Rosenborg). Mal. (Kbh.s univ.). Buste af A. Weidenhaupt (sst.). Stik af J. F. Clemens efter tegn. af P. Als.

Annonce

Bibliografi

N. D. Riegels: Forsøg til kirurgiens hist., 1786 123. A. A. L. M. Velpeau: Nouveaux elements de médecine opératoire I, Paris 1832 512f. V. Ingerslev: Danm.s læger og lægevæsen II, 1873. Jul. Petersen: Den danske lægevidenskab 1700-50, 1893. E. Ingerslev: Matthias Saxtorph og hans samtid, 1913. J. W. S. Johnsson: J. C. Tode, 1918 12f. Samme: Kbh.ske medicinske selskaber, 1922 56. G. Norrie: Kirurger og doctores, 1929 123f. Samme: Theatrum anatomico-chirurgicum I-II, 1931-32. E. Schmiegelow: J. C. Tode, 1941 13f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Otto C. Aagaard: H.F. Wohlert i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299476