Friderich Christian Winsløw

Friderich Christian Winsløw, Frederik Christian Winsløw, 12.3.1752-24.6.1811, kirurg. Født i Kbh. (Slotsk.), død sst. (Garn.), begravet sst. (Ass.). W. havde en urolig barndom og kom et par år efter faderens død fra Stockholm tilbage til moderen i Kbh. Tidligt kom han nu i huset hos en morbror, amtskirurg C. Siewers (død 1769) der havde barberstue på Christianshavn, for at blive oplært til kirurg. Fjorten år gammel søgte han undervisning på Frederiks hospital, hvor A. Kølpin var overkirurg (1766-75) "og vænnede hans øre, hjerte og hånd til kirurgien". Desuden hørte han forelæsninger hos H. Callisen der da var reservekirurg ved den kirurgiske læreanstalt, Theatrum anatomicum-chirurgicum, samt hos den fortræffelige G. Heuermann der lærte ham at dissekere; tillige hørte han forelæsninger hos kirurgen V. Hennings og hos medicineren J. C. Tode. Professoren i anatomi og botanik C. F. Rottbøll gjorde 1769 den meget flittige og lærenemme W., der da kun var sytten år, til sin prosektor, og s.å. blev han kompagnikirurg. Callisen sørgede nu for W.s videre uddannelse ved det kirurgiske teater og fik ham efter sin hjemkomst fra udlandet 1771 ansat som underkirurg ved søkvæsthuset; s.å. blev W. immatrikuleret som student; 1773 blev han prosektor ved universitetet og begyndte at holde forelæsninger. 1774-77 var W. reservekirurg ved Frederiks hospital hos Kølpin og efter dennes afgang hos den svagelige J. E. Behrens. Livmedicus J. C. J. v. Berger der var medlem af Frederiks hospitals direktion, skaffede 1777 den talentfulde og energiske W. understøttelse til en udenlandsrejse der først gik til Paris hvor mindet om hans slægtning, den berømte Jacob Winsløw endnu var friskt og åbnede ham alle døre. Her studerede W. navlig hos P.-J. Desault (1744-96), tillige hos R.-B. Sabatier (1732-1811) og J.-L. Baudelocque (1745-1810). Fra Paris gik rejsen til London hvor han fortrinsvis studerede hos de berømte brødre William og John Hunter. Efter sin hjemkomst 1780 var W. efter Behrens overkirurg 1781-95 ved Frederiks hospital hvor han efterfulgtes af H. C. F. Schumacher mens han fungerede videre ved Kirurgisk akademi. W. gjorde udmærket fyldest som kirurg og operatør foruden at han var en nidkær og streng, men højt værdsat lærer for de kirurgiske studerende, og som den første herhjemme holdt han ugentlig klinisk-kirurgisk forelæsning. W. erhvervede sig også hurtigt en udstrakt og navnlig ved sit svenske klientel, indbringende privat praksis. I fejden mellem kirurgerne og medicinerne stod W. imod Callisen på kirurgernes side, og da det lykkedes kirurgerne 1785 at få oprettet Det kgl. kirurgiske akademi blev W. udnævnt til professor dér i anatomi og kirurgi. Videnskabeligt produktiv var W. ikke, og de få afhandlinger fra hans yngre år er ubetydelige, men han var en fin iagttager og derfor udmærket som diagnostiker; det var således hans iagttagelser ved vivisektioner på katte og hunde af fosterets respirationsbevægelser intra ovum der udgjorde grundlaget for P. Scheels disputats om dette emne. W. var meget interesseret i alle rent praktiske læge-videnskabelige spørgsmål der var på dagsordenen på hans tid, og tog således, ikke mindst inspireret af sit Londonophold, ivrigt del i diskussionen om vaccinationsspørgsmålet. W. foretog 1801 de første her i landet heldige kokoppevaccinationer med lymfe erhvervet direkte fra E. Jenner, og siden virkede han som medlem af vaccinations-kommissionen energisk for vaccinationens udbredelse.

Winsløw, Friderich Christian Under Kbh.s belejring og bombardement virkede W. dygtigt for organisationen af lazaretter og var selv overkirurg ved et sådant. W. udnævntes 1801 til hofkirurg og var et virksomt medlem af Frederiks hospitals direktion, ligeså af det 1803 oprettede sundhedskollegium. S.å. blev han medlem af Det kgl. medicinske selskab. Hans virkelyst hæmmedes i hans senere år af en tiltagende vattersot der medførte hans død. Sin formue testamenterede han fortrinsvis til Frederiks hospital og Fødselsstiftelsen; en lejlighed i Gammel kloster bærer navnet Professor F. C. W.s mindelejlighed.