Frantz Howitz, Frantz Johannes August Carl Howitz, 7.12.1828-23.12.1912, kirurg, gynækolog. Frantz Howitz blev student 1846 fra Metropolitanskolen og tog lægeeksamen 1853, men deltog forinden frivilligt i krigen 1848–50, bl.a. som underlæge ved Fredericia 6.7.1849. 1853 brød koleraen ud i København, og mens Frantz Howitz var kandidat på Frederiks hospital (1853–55) var han samtidig koleralæge. Han rejste derpå 1855–56 til udlandet, bl.a. Paris og Bruxelles, for at studere fødselshjælp og kvindesygdomme. Ude i verden var på den tid J.P. Semmelweis' lære om at barselfeber skyldtes smitstof som overførtes til den fødende af de ved fødselen assisterende, så småt begyndt at blive diskuteret og fik en tilhænger i Frantz Howitz. Efter hjemkomsten var Frantz Howitz kandidat ved Fødselsstiftelsen 1856–57 og derefter reservemedicus ved Frederiks hospital 1857–59. Hans disputats Om Ventilationen af Hospitaler, 1857, drejer sig om hvorvidt hospitalssygdommene kan undgås ved bedre ventilation og har næppe været uden del i hans senere sejrrige virke som underlivskirurg. Fra 1860 læste Frantz Howitz som privatdocent over kvindesygdomme, og 1860–63 var han underaccoucheur hos professor Carl Levy.

Under krigen 1864 fungerede han som lazaretoverlæge i København. På fødselsstiftelsen døde stadig flere fødende af barselfeber, og Frantz Howitz der var medredaktør af Hospitalstidende 1858–59 og 1862–66, skrev deri 1864 sin artikel Om Fødselsstiftelser, forfægtende Semmelweis' kontagiositetslære, i skarp modsætning til den hos autoriteterne herskende lære om at barselfeber var af miasmatisk oprindelse, 3: skyldtes atmosfæriske indflydelser. Frantz Howitz forlangte en kommissionsundersøgelse af forholdene på Fødselsstiftelsen og kæmpede med sit skarpe vid en hård kamp i medicinsk selskab og Hospitalstidende, bl.a. mod Levy og underaccoucheuren A. Stadfeldt. Kommissionen nedsattes, og Frantz Howitz fik medicinsk selskabs tak og påskønnelse, men imidlertid døde Levy, og i konkurrencen om overaccoucheurposten 1866 sejrede Stadfeldt til trods for at Frantz Howitz almindelig erkendtes for at være ham overlegen i naturlig begavelse, originalitet og kritisk sans. I udfaldet var Frantz Howitzs skarpe kritik af autoriteterne og Fødselsstiftelsen næppe uden del, og selv om Frantz Howitz der - som udviklingen viste - havde kæmpet for den retfærdige sag, vel blev bitter over nederlaget, lammedes han dog ikke i sin arbejdsevne, men ansporedes til at koncentrere sig om kvindesygdomme og den operative gynækologi hvis fanebærer og fører han da også blev, til trods for at han ikke havde egentlig kirurgisk uddannelse. Allerede 1863 havde han som den første i Danmark udført en ovariotomi (fjernelse af æggestoksvulst); og vel døde alle de første patienter - det var jo i den førantiseptiske tid - men trods stærk kritik og modstand kæmpede Frantz Howitz med ukuelig energi og optimisme videre for berettigelsen af de store underlivsoperationer, og han sejrede helt efter indførelsen af den Listerske antiseptik.

Med rette kaldes Frantz Howitz derfor Nordens første gynækolog og underlivskirurgiens grundlægger i Danmark. Til sin kirurgiskgynækologiske privatklinik føjede Frantz Howitz snart en service på Diakonissestiftelsen og på Frederiksberg hospital som han ledede til 1903. Sin sidste underlivsoperation foretog han 1907, 78 år gammel. Fra hele Norden strømmede elever og patienter til ham, og hans omsorg for patienterne var utrættelig både ved nat og dag. Foruden at være en ualmindelig fin diagnostiker og en meget heldig operatør var Frantz Howitz en glimrende klinisk lærer, og hans glødende interesse for faget ansporede hans elever (af de fremmeste danske kan nævnes J. Kaarsberg og Leopold Meyer) til praktisk og litterært arbejde. Frantz Howitzs egne gynækologiske afhandlinger begyndte 1860, og siden offentliggjorde han en mængde arbejder i forskellige lægevidenskabelige tidsskrifter, navnlig i de af ham selv, med skandinavisk medredaktion, udgivne ti bind Gynækologiske og obstetriciske Meddelelser 1877–93 der blev samlingsstedet for den nordiske gynækologiske litteratur. Af Frantz Howitzs resultater fra de senere år bør nævnes at han som den første 1892 viste, at myxødem kunne helbredes ved indgift af skjoldbruskkirtel, en behandlingsmåde der afløste de tidligere indsprøjtninger af kirtelekstrakt, og som siden har holdt sig. Frantz Howitz nærede tidligt stor interesse for kræftbehandlingen, gjorde selv forsøg med frysning af kræft med chlorætyl og forsøgte straks at anvende de nyopdagede røntgenstråler. Fra 1905 var han en virksom formand for kræftkomiteen. Som udslag af sin store humane interesse og gamle kærlighed til obstetrikken oprettede Frantz Howitz 1896 det fødehjem på Frederiksberg der efter hans død kaldtes Frantz Howitz' fødehjem (ophørt 1942). Frantz Howitz var – foruden forskellige kollegiale tillidshverv – formand i medicinsk selskab 1873–74 og 1879–82. 1897 udgav han sammen med Leopold Meyer en lærebog i gynækologi, og 1898 stiftede han, ligeledes sammen med Meyer, Foreningen for gynækologi og obstetrik hvis formand han var til 1902. Frantz Howitz nærede stor interesse for det offentlige liv og var 1865–82 borgerrepræsentant i København; 1881 var han medstifter af Foreningen for ligbrænding.

Familie

Frantz Howitz blev født på Klintholm, Møn, døde på Frederiksberg og er begravet sammesteds (Solbjerg). Forældre: forvalter på Klintholm (tidl. på Bremersvold), senere godsforvalter og klosterskriver på Vemmetofte, justitsråd Daniel Christian Bonaventura Howitz (1792–1860) og Ane Johanne Kirstine Repholtz (1798–1875). Gift 8.1.1898 på Frederiksberg med Helene Cæcilie Jacobson, født 10.8.1864 i København (Holmens), død 5.1.1958 på Frederiksberg, d. af løjtnant i marinen, senere kontreadmiral Georges Johan Jacob Preben Jacobson (1832–97) og skuespiller Frederikke Louise Amalie Larcher (Louise Jacobson) (1834–1922). – Bror til G. Howitz. Brorsøn af F.G. Howitz.

Udnævnelser

Tit. professor 1872. – R. 1878. DM. 1885. K.2 1898.

Ikonografi

Tegn. af W. Caiberg, 1843. Træsnit 1876 efter foto. Mal. af G. Achen, 1899 (det medicinske selskab i Kbh.). Træsnit af H.C. Olsen, 1902. Karikatur af Alfred Schmidt, 1910, ogaf H. Jensenius, 1911 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1857 99f. – J.C.L. Lengnick: Genealogier, 2. saml. II, 1858. Th. Hauch-Fausbøll: Slægthåndbogen, 1900 429–33. Fr. Vermehren: Studier over myxodemet, 1895 63. III. tid. 15.3.1896. V. Scheel og E. Bilsted i Ugeskr. for læger LXXV, 1913 23–31. Ludv. Kraft i Hospitalstid. LVI, s.å. 20–24. Ida Johnsen: Mellem to tidsaldre, 1915 ffot. optr. 1969) = Memoirer og breve XXIII 96. J.W.S. Johnsson: Kbh.ske medicinske selskaber, 1922 146–52. V. Meisen: Ovariotomiens begyndelse i Danm., 1923. N. Kjærgaard i Lægeportrætter fra det 19. årh., udg. Ludv. Kraft, 1931 66–101. – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig