Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

E.A. Tscherning

Oprindelig forfatter OCAa
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

E.A. Tscherning, Eilert Adam Tscherning, 5.5.1851-4.5.1919, kirurg. Født i Kbh. (Trin.), død sst., urne på Garn. kgd. T. blev student 1868 fra Borgerdydskolen i Kbh. og tog lægeeksamen 1875; efter at have været amanuensis i landpraksis, kandidat ved Almindelig hospital og Fødselsstiftelsen var han dec. 1877-aug. 1878 læge ved den røde halvmånes lazaret i Erzerum under den russisk-tyrkiske krig, derpå 1878-80 kandidat ved Kommunehospitalet hvortil hele hans senere liv knyttedes, og hvor han skrev sin disputats Bidrag til Bedømmelse af den saakaldte Localtuberkuloses Betydning for Tumor albus, et særdeles godt, på kliniske og eksperimentelle studier baseret arbejde som forsvaredes for doktorgraden 1881. Efter en Tysklandsrejse var T. 1881-83 O. Blochs efterfølger som prosektor ved Kommunehospitalet og 1884-87 reservekirurg ved Kommunehospitalets afd. I, først hos V. Holmer og efter dennes død hos C. L. Studsgaard. 1885 konkurrerede T. forgæves med Bloch og O. Wanscher til docenturet ved universitetet i klinisk kirurgi (Om Svulsterne i Extremiteternes Knogler og deres chirurgiske Behandling). Praksis i Kbh. drev T. fra 1880 og kirurgisk privatklinik 1892-99 sammen med Th. Rovsing og Leopold Meyer. Efter A. Iversens død blev han 1893 overkirurg ved Kommunehospitalets afd. V og overtog efter Studsgaards død 1899 afd. I hvor han virkede til sin død. 1889-97 var han censor ved lægeeksamen og 1890-1908 medredaktør af Bibliothek for Læger. T.s afstamning og intellektuelt kultiverede barndomshjem særprægede både hans fremtoning og hans iltre, kamplystne, oppositionelle natur samt hans retlinede, usnobbede karakter. Som kirurg var T. meget initiativrig og i besiddelse af en usædvanlig energi, og han sled dag og nat for patienterne, praktisk og beslutsom i alle de akutte kirurgiske situationer afdelingens belægning var rig på, men han var uden sans for specialiseringens betydning. Som administrator var han udmærket og meget spartansk, men overvurderende sin egen arbejdskraft var han medvirkende til oprettelsen af de alt for store kirurgiske afdelinger på det 1913 byggede Bispebjerg hospital.

I talrige afhandlinger i skandinaviske tidsskrifter har T. fremlagt sine synspunkter og praktiske erfaringer på de forskelligste kirurgiske områder, bl.a. pm appendicitis, hjerne- og neurokirurgi. Videnskabelige ambitioner havde T. ikke, men fik dog ved sit energiske initiativ betydning for udviklingen af det videnskabelige liv i Norden, idet han 1892 sammen med Kr. Jervell stiftede Nordisk kirurgisk forening hvis formand han var 1910-12 efter flere års virksomhed som generalsekretær, og 1908 sammen med Th. Rovsing Dansk kirurgisk selskab hvis formand han var 1908-10. I de videnskabelige selskabers debatter deltog T. ivrigt, meget oppositionslysten og ofte indtagende forfriskende om end jævnlig noget paradoksale særstandpunkter. Han deltog tidligt i forsikringslægevirksomhed; medlem af Arbejderforsikringsrådet blev han 1898 og var dets meget aktive næstformand fra 1910. Foruden flere andre kollegiale tillidshverv bestred T. formandskabet i Medicinsk selskab 1896-98 og skrev 1897 jubilæumsskriftet Det medicinske Selskab i København 1872-97. 1913 udgav han sammen med K. M. Nielsen Københavns Kommunehospital 1863-1913. Under første verdenskrig organiserede og ledede T. 1915 La mission sanitaire danoise i Le Tréport; senere installeredes ambulancen i Paris. -Tit. professor 1900.

Familie

Forældre: oberst A. F. T. (1795-1874) og Eleonora(e) C. Lützow (Eleonora(e) Christine T. (1817-90). Gift 1. gang 7.8.1886 i Raklev med Henriette (Henny) Schultz (Henny T.), født 5.3.1853 i Kbh. (Trin.), død 6.8.1932 sst., d. af fuldmægtig, senere postinspektør, justitsråd Theodor S. (1822-83) og Anna Margrethe Ipsen (1833-1903). Ægteskabet opløst 1909. Gift 1. gang 16.7.1909 i Kbh. (Jac.) med Anna Elisabeth (Lisbeth) Bache, født 7.12.1869 i Kbh. (Johs.), død 6.1.1937 i Ordrup (gift 1. gang 1896 med vinhandler Christian Sidenius, 1868-1920, gift 2. gang 1906 med Anna Elisabeth Petrea Faber, 1878-1922), d. af skibsfører, senere klokker ved Helligåndskirken i Kbh. Oluf Christian Waldemar B. (1834-96) og Louise Charlotte Sidenius, adopt. Jürgensen (1843-1903).

Annonce

Udnævnelser

R. 1898. DM. 1911.

Ikonografi

Tegn. af P. C. Skovgaard, 1854. Silhouet af C. J. Salomonsen, 1891. Tegn. af Alfred Schmidt, 1908 (Fr.borg) og 1910. Mal. af P. Friis-Nybo, 1910. Træsnit af L. B. Hansen, 1911. Mal. af Margrethe Svenn Poulsen, 1913. Buste af Elna Borch, 1917 (Kbh.s kommunehosp.). Tegn. af Alfred Schmidt, 1918 (Fr.borg). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1881 119. E. A. T. i Gads da. mag., 1908-09 140-44 og i Mit hjem I, 1911 72-75. – Bibl. for læger 6.r.XI, 1881 628-30. O. Bloch i Hospitalstid. 2.r.VIII, s.å. 694-99. Ugeskr. for læger 4.r.IV, s.å. 109f. Carl Wessel sst. LXXXI, 1919 799-802; XCI, 1939 1323. A. Helsted i Hospitalstid. LXII, 1919 635-38. Politiken 5.5. s.å. P. N. Hansen i Berl. tid. s.d. Danske lægememoirer, udg. Anker Aggebo III, 1940. E. Dahl-Iversen: Vor kirurgiske arv, 1960 = Festskr. udg. af Kbh.s univ. maj 1960 241-53. Nord. kirurgisk forening 80 år, udg. Nils Liedberg, Lund 1973 83-86 91-111. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Otto C. Aagaard: E.A. Tscherning i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 21. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298589