Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.V. Spärck

Oprindelig forfatter MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

J.V. Spärck, Jørgen Vilhelm Spärck, f. 14.6.1925, immunolog. J.V. Spärck blev student fra Birkerød statsskole 1944, studerede zoologi ved Kbh.s univ. og blev 1952 mag.scient. med speciale i genetik. Han var ansat ved genetisk institut, Kbh.s univ., og blodtypeafdelingen, Statens seruminstitut 1952–55, var research fellow ved Institute of genetics, University of Edinburgh 1955–56, universitetsadjunkt ved Kbh.s univ. og tillige videnskabelig assistent, senere laborator ved Statens seruminstitut 1956–65, dr.phil. 1962, fra 1965 leder af immunologisk laboratorium og fra 1968 tillige af vævstypelaboratoriet ved blodbanken, Statens seruminstitut, afdelingsforstander sst. 1971-91. Samtidig med ansættelsen ved Statens seruminstitut var J.V. Spärck tilknyttet Kbh.s univ. som lektor i immunologi 1964-82. Han var tilknyttet Afdeling for molekylær cellebiologi, Statens seruminstitut 1991-99.

Med basis i zoologistudiet, via interessen for genetik og i særdeleshed immungenetik har J.V. Spärck præget udviklingen inden for immunologien som ellers traditionelt er et lægevidenskabeligt speciale. Som lektor i immunologi var J.V. Spärck den der indførte immunologien som en selvstændig disciplin ved det naturvidenskabelige fakultet og var ansvarlig for opbygningen af faget som et eksamensfag ved den naturvidenskabelige embedseksamen og som et speciale i licentiatstudiet. Som vejleder for adskillige licentiater har J.V. Spärck gennem årene præget den immunologiske forskning i særdeleshed via sit personlige engagement i immungenetik og transplantationsimmunologi.

J.V. Spärck var en af de første som tog studiet af immungenetiske emner op, herunder videnskabelige arbejder om blodtyper hos andefugle, antigendifferentiering hos skimmelsvampe samt om blodtypernes anvendelse inden for populationsgenetikken. Om dette emne skrev han bl.a. bogen Arv og race hos mennesket (sammen med Ove Frydenberg), 1963. Interessen for immungenetikken førte til studier over vævstransplantation som udførtes med indavlede musestammer. Dette arbejde ledte til det forskningsområde som lige siden har haft J.V. Spärcks særlige interesse: sammenhængen mellem immunapparatet og vækst af ondartede svulster. Om dette handler disputatsen fra 1962, Immunity and host response in the growth of transplanted tumors. I dette arbejde og i en række senere afhandlinger (bl.a. The function of the immune response in tumour growth and its genetical regulation. A new hypothesis, 1969) fremsættes det synspunkt at immunapparatet ikke hæmmer, men derimod fremmer udvæksten af ondartede svulster som betragtes som resultatet af en abnorm immunologisk reaktion udløst af ultrasvage antigener. Denne hypotese understøttes af en del eksperimentelle arbejder, men er indtil videre stærkt omdiskuteret. J.V. Spärck etablerede 1968 et laboratorium for human vævstypning ved blodbanken, Statens seruminstitut, hvor der særlig arbejdes med fremstilling af vævstype-testsera samt populationsgenetiske studier af vævstyperne hos isolerede danske øbefolkninger.

Annonce

J.V. Spärck har desuden været aktiv inden for faglige selskaber: medlem af bestyrelsen for Dansk selskab for allergologi og immunologi 1965-82 (formand 1972–76). Medlem af bestyrelsen for Dansk selskab for cancerforskning 1968–72, Scandinavian society for immunology 1976-83 og European federation of immunological societies 1980-91 og har medvirket ved tilrettelæggelsen af en række skandinaviske immunologimøder, det internationale vævstypesymposium i Kbh. 1972 samt været generalsekretær for 3. European immunology meeting i Kbh. 1976. J.V. Spärck har deltaget i ledelsen af folkeuniversitetet i Kbh. siden 1952, først som programsekretær, fra 1957 som medlem af programrådet, 1969-77 som medlem af styrelsen og af programrådet 1977-2002, har endvidere været aktiv i naturfredningsarbejdet som medlem af fredningsplanudvalget for Kbh.s, Frederiksborg og Roskilde amter 1975–78 og som medlem af Danmarks naturfredningsforenings hovedbestyrelse 1978-81. Medlem af bestyrelsen for Foreningen til hovedstadens forskønnelse 1972-2002. Desuden har J.V. Spärck været medarbejder ved 3. udg. af Dansk biografisk leksikon. Han blev æresmedlem af Scandinavian Society for Immunology 1989.

Familie

J.V. Spärck er født i Birkerød.

Forældre: dr.phil., senere professor R. S. (1896–1965) og Mette S. Wandall (1899-1986). Gift 19.11.1965 i Gentofte (b.v.) med Karen Marie Ammentorp, født 2.3.1932 på Frbg., d. af civilingeniør Jørgen Christian Anker A. (1901-91) og Kate Dupont (1904–80).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1962 198f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding: J.V. Spärck i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297712