Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.P. Muller

Oprindelige forfattere CEtt og OtOls

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

J.P. Muller, Jørgen Peter Muller (Müller), 7.10.1866-17.11.1938, hygiejniker, idrætspioner, forfatter. J.P. Muller blev student 1884 fra Nykøbing F., cand.phil. næste år, var løjtnant ved ingeniørkorpset 1888-89, dernæst i Argentina hvor han virkede som jernbaneingeniør. Hjemkommen til Danmark blev han 1891 ansat i Recks opvarmningskompagni hvor han forblev til 1901. Han påbegyndte i denne periode teologisk studium og tog 1894 hebraicum og patristicum. 1901-05 var han inspektør ved Vejlefjord sanatorium. Efter den tid virkede han udelukkende som agitator for legemsrøgt og var under denne virksomhed for en stor del bosat i udlandet: i Zurich 1910-11, i St. Moritz 1911-12, i London 1912-24. Allerede som barn blev hans interesse for idrætten vakt idet hans far arrangerede kaplob for ham og hans brødre i præstegårdshaven ligesom han i det hele søgte at interessere sønnerne for idræt. J.P. Muller. blev en ivrig udøver af så at sige alle dengang kendte idrætsgrene.

Som medlem af Københavns roklub var J.P. Muller med til at indføre atletik i Danmark og blev en af tidens ypperste i kast, kapgang og løb. Ved det første internationale atletikstævne i Danmark, 9.6.1893 på Rosenborg eksercerplads, vandt han en eng.mile gang i 7.48 min., og spydkast på 28,70 m. 1898 ved verdensudstillingen i København vandt han hammerkast på 31,55 m og femkamp. Begejstrede landsmænd hyldede ham med laurbærkrans. J.P. Muller satte danske rekorder i 700 m løb (1.49,8), en halv mile løb (2.09,0), fem danske mil gang (3.28,02,0), diskoskast sml. 55,50 m hammerkast 31,55 m og vægtkast (25,4 kg) 5,95 m. Idrætsligt og resultatmæssigt nåede han længst i roning hvor Københavns roklubs "Müllerhold" beherskede alle stævner i Skandinavien og bl.a. vandt datidens fornemste trofæ, Øresundspokalen, seks gange. På holdet roede fem brødre, Christoffer, Poul, Georg og Benjamin samt J.P. Muller selv – som regel dog kun tre samtidig, mens to-åren skiftede mellem forskellige af klubbens medlemmer. J.P. Muller var med sit temperament og altid fremragende træningstilstand holdets dynamiske leder og inspirator. "Muller-holdet" var selvskevet som Dansk forening for rosports repræsentant i alle store udenlandske stævner og hentede fra stævner i Europa nye bådtyper til dansk roning, således fra Bruxelles toer med styrmand.

J.P. Muller var samtidig en fremtrædende agitator i belærende og oplysende artikler om nye eller lidet kendte idrætsgrene. Han var medarbejder ved dagbladet København 1893-1901 og medudgiver af Aarbog for Legemsidræt 1898 og 1905. Verdensberømmelse vandt han med sin bog Mit System, 1904. Her samlede han sine erfaringer, sine træningsmetoder og den levemåde, der førte til de bedste resultater, omkring en række selvkonstruerede hjemmegymnastiske, enkle øvelser, hvori han afgørende brød med den da enerådende påvirkning fra svensk mandsgymnastik. Mit System blev en enestående succes, oversat til 25 sprog, trykt i over halvanden mio. eksemplarer. Udover de gymnastiske øvelser går bogen stærkt ind for hygiejnisk livsførelse, frisk luft i opholdsstue og soveværelse, bade- og frotteringsøvelser. Rationel hudpleje og hærdning gennem kolde afvaskninger blev næsten rituelle krav for systemets dyrkere. Ud over Mit System skrev han bøger og afhandlinger som Vink om Sundhedsrøgt og Idræt, 1907, Kønsmoral og Livstykke, 1908, My breathing system, 1914, My army and navy system of free standing exercises, 1915 og Hvadfejler vor Ungdoms fysiske Opdragelse? 1927. Ingen af disse bøger nåede tilnærmelsesvis samme udbredelse som Mit System.

Annonce

J.P. Muller holdt over hele Europa ca. 1400 foredrag, oftest ledsaget af demonstrationer af systemet. En meget væsentlig del af hans virksomhed faldt i England hvor han 1912 oprettede og ledede sit Muller-institut i Dover Street i London. 1924 overtog hans søn, Ib, instituttet. I en årrække var M. eksaminator ved det af læger grundede og ledede Institute of hygiene og fik prinsen af Wales som protektor for sine bøger.

J.P. Muller var æresmedlem af adskillige foreninger og selskaber i Skandinavien, England, Skotland, Tyskland, Italien og Rusland.

Familie

J.P. Muller blev født i Adserballe, døde i Århus, urne sammesteds (Ndr. kirkegård).
Forældre: sognepræst, sidst i Stadager, Georg Vilhelm Muller (1816-98, gift 1. gang 1851 med Sidsel Ottonia Matzen, 1822-62, gift 3. gang 1884 med Sara Oline Christine Flatau, 1852-1929) og Ellen Nielsine Jacobsen (1842-77). Gift 1. gang 1.5.1896 i Stadager med Marie Cornelia Dumili Schønberg, født 9.12. 1865 i København (Frue), død 21.12.1930 i Bournemouth, d. af kaptajn, gymnastiklærer Peter S. (1820-84) og Anna Cornelia Dumili (1834-1911). Gift 2. gang 1.9.1937 i Århus (b.v.) med Emilie Jensine Berg, født 30.3.1889 i Ribe, død 25.12.1966 i Århus, d. af lokomotivfører Syvert Berg (1863-1919) og Hansine Caroline Emilie Hansen (1861-1942).

Udnævnelser

R. 1919.

Ikonografi

Statue af R. Bøgebjerg, 1905 (Nykøbing R). Foto.

Bibliografi

Internationale ill. Athleten-Zeitung 20.12.1896. Idræts-bogen, red. A.C. Meyer II, 1909 afsnit VI 9; afsnit VIII 88. Studenterne fra 1884, 1910. Verden og vi 26.12.1913. Anglodania 26.2.1929. Nationaltid. 18.11.1938. Politiken s.d. F. Aa. Hansen: Sorø roklub 1918-43, 1943. Poul Kragh: Københavns roklub gennem 100 år, 1966. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Ettrup, Otto Olsen: J.P. Muller i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294524