Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

H.P. Barfod

Oprindelige forfattere UAn og SNy
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

H.P. Barfod, Hans Peter Barfod, 11.5.1834-4.9.1892, hospitalsforstander, forfatter. Født i Køge, død i Ålborg, begravet sst. Forældrenes trange kår og sønnens tidlige og levende optagethed af forskelligartede interesser gjorde ham vejen til en fast stilling i livet meget vanskelig. 1850–52 var han kontorist hos godsforvalteren på Bådesgårds gods, 1854 tog han dansk juridisk eksamen og 1855 blev han 2. fuldmægtig hos by- og herredsfogden i Nykøbing S. Samtidig søgte han ad forskellige veje at skaffe sig et dybere livsindhold, syslede med poesi, statistik, topografi o.a. og var desuden stærkt optaget af de religiøse spørgsmål der drejede sig om de to poler N. F. S. Grundtvig og Søren Kierkegaard. Ved privat understøttelse fik han 1860 lejlighed til at foretage en rejse i Tyskland og Schweiz. Indtryk fra denne nedlagde han i et med meget bifald modtaget skrift Fra en Rejse. Efter opfordring fra Aalborg overtog han 1861 udgivelsen af et nyt nationalliberalt blad Aalborgposten der skulle modarbejde Bernhard Rées Aalborg Stiftstidende. Herved fik han mange vanskeligheder at kæmpe med og måtte til sidst, 1864, afhænde bladet. Da han således stod uden livsgerning tilbød biskop P. C. Kierkegaard ham 1865 foreløbig plads i sit hus, for at han kunne ordne broderens efterladte papirer. Dette førte til at han s.å. blev biskoppens amanuensis og stiftskasserer. 1869–77 udgav han med stor omhu men under en del modstand de tre første bind af Søren Kierkegaards Efterladte Papirer for årene 1833–47. B. er blevet kritiseret for at være medansvarlig for at en del af originalpapirerne forsvandt på trykkeriet, men han har efter alt at dømme været en meget pålidelig udgiver ligesom hans indsamling af erindringer om Søren Kierkegaard er rosværdig. 1875 blev han tillige hospitalsforstander i Ålborg hvilken gerning han både i forholdet til de gamle i hospitalet og til den ærværdige stiftelse omfattede med største interesse. Fra 1878 optog han det som sin opgave at tilvejebringe en kyndig restaurering af den gamle hospitalsbygning. Foruden de nævnte skrifter har han udgivet flere mindre afhandlinger og indlæg i dagens spørgsmål samt en del spredte digte.

Familie

Forældre: købmand i Køge, senere toldbetjent i Bandholm Christian Severin Barfoed (1804–57) og Johanne Marie Grouleff (1810–74). Gift 24.9.1868 i Ulfborg med Marie Cathrine Tang, født 9.3.1840 på N. Vosborg, død 2.3.1928 på Frbg., d. af godsejer A. E. M. T. (1803–68) og Maria E. Fenger (1807–85). – Far til A. B.

Ikonografi

Litografi af Ad. Lønborg efter fotografi 1861. Foto.

Annonce

Bibliografi

Fr. Birkedal-Barfod: Stamtvl. over slægten Barfod-Barfood-Barfoed, 1925 88. E. Tauber og A. H. Nielsen: Personal-hist. notitser om embeds- og bestillingsmænd i Ålborg i fortid og nutid, 1879–80 215–17. Aage Kabell: Kierkegaardstudiet i Norden, 1948 123–132. Anna Tang Barfod i Fra Himmerland og Kjær herred, 1970 50–76. Henning Fenger: Kierkegaardmyter og Kierkegaard-kilder, 1976 41–53 129–135.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Uffe Andreasen, S. Nygård: H.P. Barfod i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 6. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286496