Carl Faurholt

Carl Faurholt, Theodor Carl Faurholt, 1.2.1890-29.1.1972, farmaceut, kemiker. Født i Terndrup, Ålborg amt, død i Lyngby, urne på Rørvig kgd. F. bestod almindelig forberedelseseksamen fra Viborg 1905, blev cand.pharm. 1910, bestod adgangseksamen til Polyteknisk læreanstalt 1916, studentereksamen (Døckers kursus) 1917, og blev dr.phil. 1924. Han var assistent ved Steins laboratorium 1910-11, kemiker ved A/S De danske oliemøller og sæbefabrikker 1911-14, assistent ved landbohøjskolens kemiske laboratorium 1914-26, eksaminerede i kemi ved landbohøjskolens eksaminer 1924-26, blev professor i uorganisk kemi ved Farmaceutisk læreanstalt 1926 og direktør for læreanstalten 1930 og rektor sst. fra 1942 til han blev pensioneret 1960. – F. fik 1921 Videnskabernes selskabs guldmedalje for besvarelsen af en prisopgave, var sommeren 1921 på studierejse i Tyskland og studerede 1923-24 i Paris ved College de France. Han har på dansk foruden disputatsen Studier over Kuldioxyd og Kulsyre og over Karbaminater og Karbonater, 1924, udgivet flere lærebøger til brug ved undervisningen i kemi på landbohøjskolen og Farmaceutisk læreanstalt, og under hele sin virksomhed på højskolen fortsatte han med at udgive lærebøger der er blevet værdsat som omhyggelige, klare og letlæselige. Hans videnskabelige arbejder der er af analytiskkemisk og fysiskkemisk natur, er offentliggjort i Videnskabernes selskabs Meddelelser og i udenlandske fagtidsskrifter. – F. var 1928-31 medredaktør af Dansk Tidsskrift for Farmaci.

I kraft af sin position som rektor blev han medlem af og formand for en række bestyrelser og kommissioner. Han var således bestyrelsesmedlem i Danmarks farmaceutiske selskab 1933-38, i en periode formand og 1962 blev han æresmedlem i selskabet. 1953 blev F. medlem af Videnskabernes selskab og 1956 æresdoktor ved Kungliga farmaceutiska institutet i Stockholm. Ved studiereformen 1956 blev han den første formand for discipelnævnet og året efter for assistentnævnet indtil 1960. Fra 1933 til 1954 var han medlem af farmakopékommissionen. – I det lange åremål F. var professor og leder af den farmaceutiske højskole blev han en inspirerende lærer i uorganisk kemi, og det blev hans fortjeneste at have indført undervisningen i fysisk kemi for de farmaceutiske studerende. Han blev ved sin medmenneskelighed, sit varme væsen og sin store interesse for de studerendes tarv en virkelig afholdt rektor. Foruden gerningen som professor og skolens øverste administrator har han sat sig et minde ved at være den ledende kraft ved bygningen af den ny højskole på Nørre fælled 1941-42.