Jens Møller, Jens Nicolaisen Møller, 2.7.1894-28.11.1951, dyrlæge, politiker. Jens Møller stammede fra et dansksindet hjem, men udviklede sig allerede i skoletiden i tysksindet retning. Efter folkeskolen var han 1909-14 elev på overrealskolen i Flensborg hvorfra han 1914 blev student. Ved verdenskrigens udbrud meldte han sig som frivillig, blev løjtnant 1915 og var kompagnifører 1916-18. Han blev såret fem gange og højt dekoreret for tapperhed. Efter krigen læste han i Berlin til dyrlæge, tog eksamen 1921, den veterinærvidenskabelige doktorgrad 1923 og var 1922-24 assistent på veterinærhøjskolen i Berlin hvor muligheden for en videnskabelig løbebane åbnede sig for ham. Møller valgte imidlertid at vende tilbage til Nordslesvig og erhvervede 1924 dansk jus practicandi. Han praktiserede som dyrlæge i Gråsten fra 1924-45, fra 1943 som overdyrlæge. 1932 var han sekretær i Sønderjysk dyrlægeforening, 1937-45 medlem af Gråsten sogneråd.

Efter at Møller 1933 havde deltaget i en nationalsocialistisk 1. maj-fest i Berlin som gjorde indtryk på ham blev han leder for den lokale afdeling af NSAN (National-Sozialistische Arbeitsgemeinschaft Nordschleswig). Som kompromiskandidat der skulle samle rivaliserende nationalsocialistiske organisationer og grupper inden for det tyske mindretal, blev han juli 1935 "partifører" for det nystiftede NSDAPN (National-Sozialistische Deutsche Arbeiter-Partei Nordschleswig). Den sidste særorganisation faldt dog først til føje 1938, herefter var – med kraftig støtte fra rigstyske instanser – "Gleichschaltungs"-processen fuldbyrdet, og Møller optrådte nu som folkegruppefører. Endnu ved folketingsvalget okt. 1935 genvalgte mindretallet pastor Johannes Schmidt (Vodder), der havde repræsenteret det i folketinget siden 1920. Han genopstillede ikke ved folketingsvalget april 1939 som på baggrund af Tysklands territoriale udvidelser 1938 og 1939 opfattedes som en afgørende styrkeprøve mellem dansk og tysk. Møller var her hjemmetysk spidskandidat og satte Slesvigsk partis stemmetal i vejret, men den rekordhøje valgdeltagelse i landsdelen formindskede den i øvrigt beskedne stemmefremgangs betydning, og partiet opnåede ikke det tilstræbte andet mandat. Udtalelser under valgkampen, hvor Møller bl.a. havde sluttet en tale i Tønder med råbet "Führer, mach uns frei!", medførte at den tyske udenrigsledelse indskærpede at grænserevisionskravet ikke var aktuelt. Møller repræsenterede mindretallet i folketinget til 1943, men gled ud da han undlod at deltage i martsvalget samme år. I stedet for benyttede Møller lejligheden til at gennemføre en del af sine planer om en vidtgående autonomi for mindretallet, ved oprettelsen af et tysk kontor i statsministeriet. Møller havde en del besvær med sin holdning til grænserevisionskravet, der svarede til indstillingen hos store dele af mindretallet.

Ved krigsudbruddet 1939 foranledigede en udtalelse af Møller at rigstyske instanser tvang ham til at offentliggøre en loyalitetserklæring til den danske stat; kort efter 9. april 1940 fik Møller atter stramme retningslinier, og da han alligevel udløste juni-røret 1940 med en antydning af at der snart kunne flages med hagekors, måtte partiledelsen forbyde offentlig flagning med hagekorsfanen. December 1940 måtte Møller under et møde i Berlin gå med til en omlægning af mindretallets politik. Han slap for et nærmere samarbejde med de danske nazister, men måtte bøje af i grænserevisionskravet og måtte desuden finde sig i den hvervning til aktiv krigstjeneste, som Waffen-SS havde begyndt allerede i 1939, og som mindretalsledelsen var betænkelig ved, fordi et dræn af ungdommen på længere sigt ville svække mindretallet. For at styrke håbet om en grænserevision gik Møller fra februar 1942 aktivt ind for hvervningen, men de unge der var nødvendige for opretholdelsen af produktionen – et hensyn der gav selvstændige erhvervsdrivende og landmænd en fortrinsstilling – blev tilbageholdt. De herved opståede spændinger i mindretallet søgte ledelsen at dæmpe ved 1943 at tage initiativ til oprettelse af et korps af "tidsfrivillige" der vistnok skulle tage sig af bevogtningsop-gaver i tilfælde af invasion, men som bl.a. af Møller blev præsenteret som en sikkerhedsforanstaltning for mindretallet, en tanke som han dog selv modsatte sig da den skulle realiseres i krigens sidste måneder. 1944 oprettedes tillige et sabotageværn "Selbstschutz" som blev domineret af mere militante grupper inden for NSDAPN. Møller påtalte ved flere lejligheder dette korps' udfoldelser og var i det hele taget i besættelsens sidste år tilbøjelig til at føre en mere forsigtig kurs end ekstremisterne i partiet. Mens mindretallet i de første besættelsesår systematisk havde indsamlet oplysninger om tyskfjendtlige tilkendegivelser og videresendt dem til tyske myndigheder intervenerede Møller i de senere år i en række tilfælde til fordel for arresterede dansksindede nordslesvigere, især ved arrestationerne 29.8.1943, ved politimesteraktionen maj 1944 og ved aktionen mod det danske politi og grænsegendarmeri-korpset i september 1944.

Møller arresteredes 5.5.1945. 10.9.1948 idømtes han ved særretten i Åbenrå 15 års fængsel for bl.a. medvirken til hvervningen, oprettelse af Zeitfreiwilligenkorpset og af Selbstschutz og for samarbejde med tyske instanser, derimod frifandtes han for sigtelsen for højforræderi. Han appellerede dommen som ved vestre landsret i Sønderborg 28.6.1949 blev nedsat til 12 års fængsel. Han blev benådet 9.3.1950 og døde halvandet år senere ved en trafikulykke.

Jens Møller var en begavet mand med talent for den særlige form for propaganda, der dyrkedes i det tredie rige. Som folkegruppefører distancerede han sig også i sin tidlige karriere fra de nazistiske ekstremister i mindretallet, men forsøgene på at balancere mellem krav fra egne rækker og fra tyske instansers side tegner billedet af en usikker politiker, der tilmed undertiden er i sine impulsers vold – også når hensyn tages til besættelsestidens spændte atmosfære. Hans næppe kun taktisk bestemte forsøg på at forberede en overgang til efterkrigstiden kom for sent til at kunne få virkning for opgøret med mindretallet efter besættelsen.

Familie

Født i Varnæs, død i Sønderborg, begravet på Gråsten kirkegård. Forældre: gårdejer Lorenz Nicolaisen Møller (1848-1908) og Cathrine Nissen (1863-1952). Gift 9.7.1925 i Rinkenæs med Marie Ludvigsen, født 30.9.1905 i Gråsten, d. af gårdejer Harald Ludvigsen (1878-1957) og Marie Petersen Skau (1885-1940).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Beretn. til folketinget afgivet af den 1945 nedsatte kommission i henhold ti grundlovens § 45 [den parlamentariske kommission] I-XIV, 1945-58 (se registerbd. 1958 362-64 669-80). – Troels Fink: Sønderjylland siden genforen., 1955. J. Kronika: Midt i fjendens lejr, 1966. Ernst Siegfried Hansen: Distein am Wege, Bielefeld 1957. Sv. Tägil: Deutschland und die deutsche Minderheit in Nordschleswig, Sth. 1970 = Lund studies in international history I. Harboe Kardel: Fünf Jahrzehnte in Nordschleswig, 1971 = Schr. der Heimatkundl. Arbeitsgemeinsch. für Nordschleswig XXII. Johan Peter Noack: Det tyske mindretal i Nordslesvig under besættelsen, 1975 = Dansk udenrigspolitisk inst.s skr. VI.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig