Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.C. Matthiessen

Oprindelig forfatter CaBre
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

C.C. Matthiessen, Carl Christian Matthiessen, 2.10.1910-18.4.1966, dyrlæge, etno-medicinsk forsker. Født i Hårslev ved Bogense, død i Ullerslev, begravet i Hårslev. M. voksede op på Nordfyn og tog en fin realeksamen 1927 fra Mulernes legatskole i Odense. Han klarede sig gennem studietiden på legater, tog dyrlægeeksamen 1933 og var derefter tre år dyrlægeassistent i Årslev ved Odense. Efter halvandet års virkariat i Ullerslev overtog han den store praksis her hvor han med dygtighed virkede til sin død. - Allerede som ung var M. historisk interesseret og skrev sin første artikel 1936 til den nystartede Dansk veterinærhistorisk Aarbog (DVA). Da Ladbyskibet udgravedes af apoteker Helweg Mikkelsen, Odense, var de mange dyreskeletter et oplagt emne til en ny artikel i DVA 1937, Skeletfundene i Ladbyskibet. I de følgende år udkom i DVA fem små artikler hvis gennemgående emne er hesten. De blev til under arbejdet med M.s første hovedværk der udkom 1945: Hesten i nordisk Myte og Kult (DVA 1945). Stoffet til denne undersøgelse er hentet mange steder fra, og det vidner om en utrolig belæsthed i den relevante litteratur: eddadigte, sagaer, trylleformler og folkloristisk og arkæologisk materiale. Som kulturforskning er det et arbejde af stor lødighed der i kraft af udgangspunktet "hesten" kombinerer viden i nye tankevækkende konstellationer, der i glimt ligner Lévi-Strauss'ske transformationer. I tilgift til det egentlige nordiske materiale inddrog M. også Shetlands- og Orkneyøernes samt den oldengelske folkemedicin. Det blev til tre større artikler på dette område: Nordiske veterinære sygdomsnavne paa Shetlands- og Orkneyøerne (i DVA 1951-52), En oldengelsk koldfeberformel - hedensk eller kristen? (DVA 1955-56) og Et oldengelsk Middel mod Mavepine (i Danske Studier, 1960). Som eneste dansker blev M. indbudt til at deltage i det internordiske symposium i folkemedicin i Stockholm 1961 hvor han holdt foredraget Learned and Popular Tradition in Nordic Veterinary Folk-Medicine, trykt i Arv XVIII-XIX, 1962-63. Størst stringens har hans artikler til Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder (Husdyrsygdomme VII, 1962, Kastration af husdyr IX under hovedartiklen Kvægavl, 1964 og Kødbedømmelse X, 1965), idet de glimrer ved autoritet, fagkundskab og overblik både veterinært og kulturhistorisk. M.s sidste to hovedværker Ridtet i nordisk veterinær sygdomstro (DVA XXIII) og Skuddet i dansk sygdomstro med et tillæg om den ætiologiske diagnose (Danmarks folkeminder, LXXVII) blev 1964 indleveret til det veterinærvidenskabelige fagråd ved Den kgl. veterinær- og landbohøjskole som doktordisputats. Nogle ændringer han blev anmodet om at foretage blev forhindret ved hans pludselige død; bøgerne blev udgivet 1967, og 9.6.1969 tildeltes han posthumt den veterinærvidenskabelige doktorgrad. I det største af værkerne, Skuddet i dansk sygdomstro, har M. næsten udelukkende beskæftiget sig med det folkloristiske kildemateriale, og han har i udstrakt grad bevæget sig over på humanmedicinens område. I dette værk overskuer han skudforestillingernes omfang, art og årsager. Af væsentlig betydning er hans redegørelse for, at den ætiologiske diagnose (modsat den symptomatiske) næsten har været enerådende i folkelig sygdomsbehandling. - M.s arbejder er altid grundige og seriøse. Hans ståsted i det naturvidenskabelige (og tidens forskningstradition) medfører ind imellem, at hans tolkninger af folketroen får et noget håndfast præg; men hvor han en sjælden gang indlader sig i diskussion med andre forskere, er resultatet af hans kildefremdragelser eller argumenter et klart corrigenda. I et folkloristisk perspektiv er M. en foregangsmand inden for den veterinære og humane etno-medicinske forskning. - Han var medlem af bestyrelsen for Foreningen af yngre dyrlæger 1933-36 og af bestyrelsen for Fyens stifts dyrlægeforening 1939-51 (1948-49 formand). Han fik 1963 tildelt Pharmaciaprisen for sin forskning.

Familie

Forældre: førstelærer Martin Ebbe M. (1846-1920) og Caroline Jensen (1864-1935). Gift 31.10.1954 i Hårslev med Anna Kirstine Nielsen, født 1.9.1916 i Års, d. af gårdejer H. C. N. (1880-1951) og Gertrud Marie Dahl (født 1891).

Bibliografi

I. W. Hanssen: Nogle optegn, om rådmand i Assens Jørgen Bangs efterkommere, 1940. Baltsar Nielsen i Medlemsbl. for den da. dyrlægeforen. XLI, 1966 526f. J. Korsbang sst. 1969 830-33. Dansk veterinærhist. årbog XXIII, 1967 7f. L. Bødker og V. Møller-Christensen i M.: Skuddet i da. sygdomstro, 1967 (heri bibliografi). Den kgl. veterinær- og landbohøjskoles årsskr. 1970 259f (m. bibliografi).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Bregenhøj: C.C. Matthiessen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 26. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294190