Nic. Hertel Wulff

Nic. Hertel Wulff, Nicolaj Christian Hertel Wulff, 29.9.1878-25.5.1968, revisor. Født på Frbg, død på Skt. Hans hospital, begravet på Frbg. (Solbjerg). W. blev student 1897 fra Jessens latin- og realskole, den senere Henrik Madsens skole. Han besad en skarp intelligens, var kvik i replikken og havde interesser der spændte fra musik over ingeniørvidenskab til økonomi og regnskabsvæsen. Han valgte at studere sidstnævnte og blev cand.polit. 1902. Han var nogle år en søgt manuduktør i økonomi og statistik, nogle år medlem af studentersamfundets bestyrelse og arbejdede fra 1902 i finansministeriet som assistent. Navnlig statens regnskabsvæsen havde hans interesse. Megen respekt for det havde han ikke. Man kunne godt gå fra ministeriet med en million om året uden at det opdagedes, mente han. 1909 beskikkedes han som sekretær i den s.å. nedsatte finanslovkommission der førte til en vis rationalisering af regnskabsvæsenet. 1911 udnævntes han til fuldmægtig, senere ekspeditionssekretær i revisionsdepartementet for jernbaner og telegraf og blev 1916 kontorchef i det nyoprettede hovedrevisorat for statsbanerne. Som medlem af den af finansminister Niels Neergaard 1921 nedsatte statsregnskabskommission virkede W. for modernisering af statens regnskab og revision og for ensartede regler for budgettets enkelte dele og hele regnskabsopstilling. Kommissionens arbejde førte til loven af 1926 om statens regnskabsvæsen og revision. Kort efter lovens vedtagelse udnævntes han til hovedrevisor i finansministeriet og tilrettelagde den nye revisionsordning. Ved dens ikrafttræden 1.1.1927 blev han chef for 4. hovedrevisorat og virkede her til 31.12.1945. Nyordningen medførte, især i begyndelsen, et spændt forhold til visse styrelser der var vant til at henlægge bilag til at samle støv og ikke var indstillet på at udlevere dem til hovedrevisoratet, men W. fik forholdene ændret ved fasthed, kombineret med sin uimodståelige elskværdighed. 1927-45 var han medlem af statsregnskabsrådet.

W. var 1908 blevet sekretær i de danske provinsbankers forening og var dens direktør 1946-50. Fra 1912 var han tillige sekretær i foreningens pensionsfond og dens direktør 1950-52. Han lagde et betydeligt arbejde i oprettelsen af danske bankers fællesrepræsentation og ledede dens sekretariat den første vanskelige periode og var dens direktør 1950-52. En populær fremstilling af pengenes opståen og virke i nutidens samfund gav han i bogen Penge, 1912.