Jørgen Gelting

Jørgen Gelting, Jørgen Henrik Gelting, 19.12.1912-19.1.1994, nationaløkonom. Jørgen Gelting blev student 1931 fra Sortedams Gymnasium i Kbh. og cand.polit. 1938. Efter kort tids ansættelse i statens ligningsdirektorat kom han 1939 som undervisningsassistent i nationaløkonomi til Århus univ. hvor Jørgen Pedersen var den ledende professor i faget. 1943 blev Jørgen Gelting lektor ved Kbh.s univ. 1946-47 var han på studierejse i USA for et Rockefellerstipendium. 1948 blev han dr.polit. på en afhandling om Finansprocessen i det økonomiske Kredsløb. Afhandlingen viser bl.a. at en forøgelse af de løbende offentlige udgifter, også når budgettet er i balance, har en ekspansiv virkning på den totale samfundsøkonomi. Jørgen Gelting havde allerede tidligere skrevet om denne sammenhæng i Nationaløkonomisk tidsskr. 1941, og i faglitteraturen kaldes den bl.a. Jørgen Gelting-effekten. 1951 søgte han det ledige professorat efter Axel Nielsen, men Kjeld Philip blev den foretrukne. Jørgen Gelting var herefter knyttet til den internationale valutafond i Washington indtil han 1954 blev professor ved Århus univ. Med orlov var han 1955 rådgiver for FNs Economic commission for Europe (ECE) med henblik på Sydeuropa og 1957-60 var ansat i ECE i Geneve. Jørgen Gelting var professor til og med 1982.

Som lærer var Jørgen Gelting med sin venlighed og sans for humor almindelig afholdt. Hans forskervirksomhed har gennem årene navnlig givet sig udslag i en teoretisk belysning af aktuelle samfundsøkonomiske problemer, og resultaterne er offentliggjort som talrige artikler i Nationaløkonomisk tidsskrift og forskellige bidrag til udenlandske fagskrifter og samleværker. I det danske samleværk: Udviklingslinier i makroøkonomisk teori (1969) skrev han sammen med Knud Lüttichau om Beskæftigelse, pengeløn og realløn. Jørgen Geltings afhandlinger er sjældent lette at læse. For ham var banalitet en større synd end ubegribelighed. At han også kunne udtrykke sig klart viste han ved artikler i dagspressen og udtalelser til Danmarks Radio. Hans stillingtagen til aktuelle problemer skete altid på baggrund af en grundig saglig analyse af helhedsvirkningerne for landet. Det førte ofte til at han rejste tvivl om de politiske beslutninger. Han var skeptisk over for tilslutningen til EF og over for de forskellige forsøg på indkomstpolitik. Han understregede tidligt at investeringer i en Storebæltsbro burde vente, og han gav udtryk for de gunstige virkninger af en devaluering på tidspunkter hvor den officielle politik var at fastholde kronekursen.

Hans saglige kvalifikationer gjorde ham selvskreven til at være medlem af formandskabet i Det økonomiske råd hvor han fra oprettelsen i 1962 var almindeligt medlem; han udtrådte i 1984. 1964-66 var han medlem af et atomkraftudvalg. Fra 1965 var han medlem af akademiet for de tekniske videnskaber og fra 1975 medlem af Det kgl. videnskabernes selskab.