Aksel Jensen

Aksel Jensen, 25.3.1883-7.3.1961, kreditforeningsdirektør, gårdejer. Født i Tømmerup ved Kalundborg, død i Kbh., begravet Tømmerup kgd. Efter ophold på Frederiksborg højskole og Tune landboskole overtog J. 1908 slægtsgården i Tømmerup som blev det faste udgangspunkt for hans mangesidige offentlige arbejde inden for landbrugets organisationer, i folketinget og som kreditforeningsdirektør. Allerede fra de første år som selvstændig landmand deltog han aktivt i det landøkonomiske foreningsarbejde. Således blev han 1908 bestyrelsesmedlem i Kalundborg omegns og Løve herreds landboforening og var foreningens formand 1917–23. Fra 1919 blev han medlem af bestyrelsen for De samvirkende danske landboforeninger. Sideløbende med denne indsats var J. stærkt engageret i politisk arbejde inden for venstres organisationer. 1920 blev han indvalgt i folketinget, og 1927–29 var han medlem af finansudvalget. Hans indsats som folketingsmand samlede sig om det erhvervspolitiske med vægt på landbrugets ligestilling med andre erhverv, ligesom han beskæftigede sig indgående med skattespørgsmål og kæmpede mod øgede ejendomsskatter 1929 overtog J. stillingen som landbrugskyndig direktør i Creditkassen for Landejendomme i Østifterne hvor han havde været medlem af repræsentantskabet siden 1912, og forlod samtidig folketinget. 1932–59 var han formand for Creditkassens direktion og øvede en anerkendt indsats for at bevare kreditforeningernes uafhængighed og selvstyre. Han var medlem af realkreditkommissionen 1950–52 og 1954. J. bevarede dog sin tilknytning til landboforeningsarbejdet og var 1947–52 formand for De samvirkende sjællandske landboforeninger, ligesom han 1948–52 var formand for De samvirkende danske landboforeninger. Desuden var han 1948–57 medlem af Landbrugsrådet og 1949–57 af dettes præsidium. I denne centrale placering blev J. kendt som en dygtig og målbevidst talsmand for landbrugets interesser, og inden for landboforeningernes virkeområde samlede han i særlig grad sine kræfter om de erhvervsøkonomiske spørgsmål. Da han i 1952 af helbredshensyn måtte træde tilbage fra de to formandsstillinger blev han som anerkendelse af den øvede indsats valgt til æresmedlem i De samvirkende sjællandske landboforeninger.

I sine talrige tillidsposter øvede J. livet igennem en utrættelig og energisk indsats for at fremme landbrugets og landmændenes interesser. Han kunne undertiden virke noget ensidig og skarp i sine synspunkter når han kæmpede for sine standsfæller, men havde samtidig forståelse for samarbejdets betydning og var med til at fremme et nærmere samarbejde mellem landbo- og husmandsforeningerne.