Georg Koës (lotteri-ophavsmand)

Georg Koës, Georg Ditlev (Ditlef) Frederik Koës, 12.3.1731-5.2.1804, finansråd. Født i Slesvig, død på Gunderslevholm (Frue), begravet sst. (Ass.). Når K.s navn endnu huskes er grunden alene den, at det skyldtes ham at det senere så berygtede tallotteri kom i gang. Efter en ungdomstid som nu er hyllet i mørke (han var dog 1747–51 i glarmesterlære hos faderen) var K. 1765 nået frem til stillingen som kgl. preussisk bankdirektør. I Berlin opdagede han, at mange danske undersåtter spillede i lotteriet, og dette gav ham ideen til at gøre et forsøg i Kbh. hvor tanken om et tallotteris oprettelse længe havde været under overvejelse. Det lykkedes ham 1771 at opnå privilegium på seks år, hvorefter han tog sin afsked fra banken i Berlin. Kongen overtog 230 af de 500 aktier, 18.4.1771 fandt den første trækning sted i Altona under paukers lyd, og 11.7.1771 fulgte trækningen i Kbh. Kort efter J. F. Struensees fald kom uviljen mod tallotteriet klart frem. "Nogle Jøder og en halv Snes Privatfolk har ingen Ret til Folkets Blod" skrev A. P. Bernstorff 1773 til Ditlev Reventlow, og staten afkøbte K. hans rettigheder. K. trak sig tilbage med en betydelig nettogevinst og erhvervede 1774 for ca. 175.000 rdl. det tidligere ryttergods Antvorskov kloster med hovedgården Pebringe. Af sten fra den nedbrudte Antvorskov klosterkirke opførte K. en ny hovedbygning på Pebringe som efter hustruen kaldtes Falkensten. Da hun døde solgte K. det hele til Magnus v. Dernath med stor fordel og lejede sig bolig på Gunderslevholm. – Finansråd 1773.