Chr. D.A. Andersen

Chr. D.A. Andersen, Christian Dithlev Andreas Andersen, 27.8.1878-16.5.1960, bankdirektør. Født på Nebelgård, Nebel sg, død på statshosp., Risskov, Århus amt, begravet sst. (Ndr. kgd.). A. begyndte sin karriere som assistent i Esbjerg-Fanø Bank 1895–99; 1899–1910 var han bogholder i Nørresundby Bank, 1910–11 direktør i Morsø Bank og 1911–16 bestyrer af Landmandsbankens afdeling i Ålborg. 1916 blev han direktør i Aarhuus Privatbank hvilken post han beklædte til 1952 hvorefter han fortsatte som kommitteret i banken. Sammen med sin meddirektør P. Schack Eyber, udnævnt 1918, blev A. ledende kraft i Århusbanken der i hans funktionsperiode udviklede sig fra en lokalbank til en landsbank; sammen med Fyens Disconto Kasse de eneste i provinsen der nåede et format der tålte sammenligning med de store københavnske bankforetagender. Relativ ro havde kendetegnet udviklingen af Aarhuus Privatbank inden A.s tiltrædelse, men urolige tider lå forude for den danske bankverden. Allerede ved sin tiltrædelse var A. konfronteret med et konkurrenceproblem. Den danske Andelsbank var etableret 1914, og den havde valgt Århus som domicil for at markere afstanden til den københavnske bankverden. Da banken 1916–17 købte en del gamle bygninger på torvet mellem domkirken og Aarhuus Privatbanks bygning i Kannikegade blev der fare for en skarp konkurrence udgående fra et kommende monumentalt andeishus. Der var imidlertid folkelige kræfter i bevægelse for at hindre byggeriet af hensyn til ønsket om frilægning af domkirken, og banken ydede 100.000 kr. til en indsamling til køb af forskellige arealer på torvet; sagen sluttede med at andelsbanken opgav byggeriet. På samme tid opkøbte Aarhuus Privatbank nabohuse så den kom til at råde over i alt 5 ejendomme. Med det kommende Bispetorv reddet fra byggeri fik privatbanken en fri og god beliggenhed, og 1929–32 blev der gennemført en gennemgribende ombygning så det nuværende bankhus, tegnet af arkitekt Høegh-Hansen, står som et markant bygningsværk over for domkirken. Fra 1918 kom der fart i bankens anlæggelse af filialer i selve Århus og i oplandet; filialudbygningen og samtidige personaleudvidelser skal delvis ses på den baggrund at banken 1917 overtog skatteindbetalingerne til kommunen, noget opsigtsvækkende i tiden hvor man var vant til indbetalinger til kæmnerkontoret fra skatteopkræverne. Krisen i begyndelsen af 1920'erne der medførte at omtrent en trediedel af landets banker brød sammen kom Aarhuus Privatbank forholdsvis nemt igennem. Antallet af konkurrenter gik ned, og det betød nye muligheder. – Efter forhandlinger i London fik banken 1926 autorisation som domicilbank i Jylland; det var et fremskridt for jysk erhvervsliv der hidtil havde måttet lade remboursforretninger med udlandet gå over hovedstadsbankerne. Med en vis herskende mistillid til den "københavnske højfinans" var bankens ekspansion naturlig, men den vakte ikke sympati i københavnske bankkredse, og under presset herfra valgte Aarhuus Privatbank 1927 at oprette en filial i København på Højbro plads. Den fik hurtigt et klientel og kunne 1931 flytte til lokalerne i Nygadeejendommen hvor der på 1. sal blev indrettet mødesal for Provinsbankforeningen. Denne forening var blevet dannet 1905; 1928 havde A. ført Aarhuus Privatbank ind i den efter at banken nogle år havde dannet en særgruppe sammen med bl.a. Fyens Disconto Kasse og Veile Bank. Bankerne fra særgruppen fulgte Aarhuus Privatbank ind i foreningen der fra 1928–48 havde A.som formand. I de følgende år overtog Aarhuus Privatbank nogle mindre, delvis lokale pengeinstitutter, nemlig 1929 Hammel Bank, 1932 Odder Bank og 1934 sparekassen Århus Bikube; i begyndelsen af 1920'erne havde banken endvidere i forbindelse med en nødvendig rekonstruktion fået indflydelse i Århus Discontobank.

Blandt de århusianske virksomheder har Aarhuus Privatbank i A.s tid måske haft størst betydning for Århus Oliefabrik. Under første verdenskrig var denne fabrik byens største foretagende; det var imidlertid et problem at aktiemajoriteten var på engelske hænder. Et konsortium hvori A. havde sæde købte imidlertid aktierne hjem 1918. I de dårlige år i 1920'erne kom oliefabrikken til at koste Aarhuus Privatbank nogle millioner under gentagne rekonstruktioner. A. bevarede til 1957 sin plads som næstformand i oliefabrikkens bestyrelse; også hos en anden stor kunde var A. repræsenteret idet han i årene 1916–31 var formand for bestyrelsen for Jydsk Telefon-aktieselskab.

A. var en personlig ven af kongerne Christian X og Frederik IX; delvis på denne baggrund skal ses hans arbejde bag indsamlingen af de midler der muliggjorde udførelsen af Helen Schous rytterstatue af Christian X på Bispetorvet; den blev afsløret 1955. Ligeledes deltog A. i arbejdet bag etablering af Marselisborg mindepark for hvis repræsentantskab han var formand.