Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Louis Hjelmslev

Oprindelig forfatter JRisc

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Louis Hjelmslev, Louis Trolle Hjelmslev, 3.10.1899-30.5.1965, sprogforsker. Louis Hjelmslev blev student 1917 fra Gl. Hellerup gymnasium og studerede derefter sammenlignende sprogvidenskab ved Københavns universitet. Allerede efter to års studium skrev han en afhandling om oskiske indskrifter for hvilken han modtog universitetets guldmedalje. Hans sproglige interesser var mangesidige; men under indflydelse af Holger Pedersens undervisning valgte han litauisk lydlære som speciale, og han var på studieophold i Litauen 1921. Efter afsluttet magisterkonferens 1923 foretog han en række studierejser: Prag 1923–24, Paris 1926–27 (1926 attaché ved Folkeforbundets institut for intellektuelt samarbejde), Leipzig 1929, England, Wales og Irland 1935, ligesom han foretog utallige senere udenlandsrejser bl.a. som deltager i internationale kongresser og som gæsteforelæser. Han blev dr.phil. 1932, docent i sammenlignende sprogvidenskab ved Århus universitet 1934 og professor i samme fag ved Københavns universitet 1937. Han beklædte dette embede til sin død, men var i de sidste år stærkt svækket.

Louis Hjelmslev interesserede sig tidligt for erkendelsesteori og for principperne for en rationel sprogbeskrivelse, og hans hovedindsats kom til at ligge inden for den teoretiske sprogvidenskab. Dette afspejlede sig også i hans organisatoriske virksomhed. Det skal her især nævnes at han i 1931 var med til at oprette Lingvistkredsen i København som han (bortset fra en kort årrække) var formand for til sin død, og at han sammen med Viggo Brøndal startede tidsskriftet Acta linguistica Hafniensia (fra 1939). Disse aktiviteter afspejlede en nær og frugtbar kontakt mellem dansk og tjekkisk sprogvidenskab; Lingvistkredsen var startet som en slags pendant til den få år ældre Cercle linguistique de Prague. Men først og fremmest under indflydelse af Louis Hjelmslevs sprogtænkning fik den københavnske lingvistik et meget selvstændigt præg. Serien Travaux du Cercle linguistique de Copenhague der udkom med i alt 13 bind i Louis Hjelmslevs levetid, blev sammen med Lingvistkredsens bulletiner et andet vigtigt talerør for den sprogteoretiske debat i København som tiltrak sig stor international opmærksomhed og i hvilken Louis Hjelmslev havde den helt dominerende rolle. Louis Hjelmslev havde tidligt en meget omfattende produktion bag sig. Hans universitetsstudium under Holger Pedersen drejede sig om indoeuropæisk sammenlignende sprogvidenskab, og som fortsættelse heraf disputerede han 1932 på et lydhistorisk arbejde: Etudes baltiques. Han beskæftigede sig også i senere, mindre arbejder med især litauisk, det sproghistorisk set interessanteste baltiske sprog. I sine unge år besørgede Louis Hjelmslev også en kommenteret udgave af Rasmus Rasks Udvalgte Afhandlinger, 1932–33, der senere fulgtes af Breve til og fra Rasmus Rask, 1941. På grundlag af sit meget indgående kendskab til Rasks arbejder fremlagde Louis Hjelmslev en i øvrigt kontroversiel opfattelse af Rasks forskerpersonlighed i en berømt artikel: Commentaires sur la vie et Vævre de Rasmus Rask fra 1951 (genoptrykt i Louis Hjelmslevs Essais linguistiques, 1973).

Men Louis Hjelmslev var først og fremmest den store sprogteoretiker. Han blev i de helt unge år stærkt påvirket af både danske og udenlandske sprogtænkere og filosoffer, og hans første arbejde Principes de grammaire générale, 1928 beskæftiger sig med de almene love for sprogenes opbygning. I La catégorie des cas, 1935–37 (Acta Jutlandica VII og IX) gennemfører han en typologisk undersøgelse af en enkelt grammatisk kategori med inddragelse af en lang række (indoeuropæiske og ikkeindoeuropæiske) sprog. Samtidig udarbejdede Louis Hjelmslev sammen med Hans Jørgen Uldall en teori om den funktionelle analyse af lydsystemer som de på en kongres i London 1935 præsenterede som "phonematics". Louis Hjelmslevs sprogopfattelse var efterhånden blevet stærkt påvirket af den schweiziske sprogforsker Ferdinand de Saussures tanker. Med udgangspunkt i Saussures opfattelse af sproget som et formelt system udviklede Louis Hjelmslev og Uldall en sprogteori der betegner et radikalt brud med al traditionel grammatikopfattelse. Teorien, som de kaldte glossematik, skulle gøre rede for alle sproglige kategorier ved hjælp af et sammenhængende sæt af definitioner. Der skelnes mellem to sproglige planer: "udtryk" og "indhold", og inden for hvert af disse mellem "form" og "substans". En af de radikalt nye tanker er at det sproglige indhold skal kunne analyseres efter samme principper som det sproglige udtryk. Ved den glossematiske sprogbeskrivelse bortfalder iøvrigt det traditionelle skel mellem morfologi og syntaks. Afhængighedsrelationer spiller en afgørende rolle ved opstillingen af sproglige kategorier. Karakteristisk for en sprogbeskrivelse efter disse principper er det at den har en meget abstrakt karakter. Det var tanken at fremlægge teorien allerede i 1936; men dette blev ikke til noget. I stedet blev dele af teorien fremlagt og eksemplificeret i mindre arbejder i de følgende år. En række af Louis Hjelmslevs vigtigste arbejder er samlet i bindene Essais linguistiques I–11 (Travaux du Cercle linguistique de Copenhague XII, 1959, XIV, 1973). Hovedværket er Omkring Sprogteoriens Grundlæggelse, 1943, et åndfuldt, skarpsindigt og dybt inspirerende essay der fik stor betydning for datidens sprogvidenskab og som mere end noget andet arbejde bidrog til Louis Hjelmslevs internationale berømmelse. Af senere arbejder kan nævnes den velskrevne og stærkt personligt prægede introduktionsbog Sproget (skrevet allerede i begyndelsen af 40erne, men først udsendt i 1963 i Berlingske leksikonbibliotek), og det posthumt udgivne Résumé of a theory of language (Travaux du Cercle linguistique de Copenhague XVI, 1975).

Annonce

Louis Hjelmslev fremstår som en af de største sprogforskere Danmark har fostret, og han øvede en umådelig indflydelse især på de sprogteoretisk interesserede kolleger og studenter der oplevede ham i hans bedste år. Selv om der i de senere år har været en udbredt reaktion imod den såkaldte strukturalisme, som Louis Hjelmslev er en af repræsentanterne for, læses hans værker i stigende grad uden for Danmark; flere af hans bøger er i de sidste årtier blevet oversat til en lang række sprog. Louis Hjelmslev var medlem af talrige videnskabelige selskaber og havde mange akademiske hverv. Det kan her nævnes at han var medlem af Det danske sprog- og litteraturselskab, stiftende medlem af Dansk selskab for oldtids- og middelalderforskning, medlem af Det kgl. danske videnskabernes selskab (formand for dettes kassekommission 1959–64), medlem af Comité international permanent des linguistes, af Vetenskaps-Societeten i Lund, af det polske videnskabernes akademi, af Kungl. Humanistiska Vetenskapssamfundet i Lund, af det Norske videnskapsakademi i Oslo, af Société finnoougrienne, og æresmedlem af Linguistic Society of America. Louis Hjelmslev var medlem af Rask-Ørsted fondet (af forretningudvalget 1956–64) og for for forskellige videnskabelige legater. Han var hovedredaktør af Acta Linguistica samt (1938–40) medredaktør af Archiv für vergleichende Phonetik.

Louis Hjelmslev modtog 1952 en hædersgave af Chr. Møller Sørensens fond og 1964 en hædersgave fra G.E.C. Gads fond. 1960 var han med til at stifte Humanistisk Forbund.

Familie

Louis Hjelmslev blev født i København, døde i Ordrup og er begravet sammesteds (Ordrup kirkegård).
Forældre: dr.phil., senere professor Johannes Hjelmslev (1873–1950) og Agnes E. Bohse (1873–1936). Gift 11.7.1925 på Frbg. (b.v.) med Vibeke Mackeprang, født 27.10.1899 på Frederiksberg, død 18.10.1991, d. af museumsassistent, senere -direktør M. Mackeprang (1869–1959) og Ingeborg J. Winther (1872–1954).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Louis Hjelmslev: Essais linguistiques 1, 1959 (2. udg. 1970) = Travaux du Cercle linguistique de Copenhague XII (bibliografi). – Selvbiografi i Festskr. udg. af Københavns universitet nov. 1932 149f. Louis Hjelmslev i Min livsanskuelse, 1964 43–46. - Eli Fischer-Jørgensen i Acta linguistica Hafniensia IX, 1 1965, 1966 III-XXII. Kn. Togeby i Oversigt over vidensk. selsk.s virksomhed 1965–66 95–104. J. Juhl Jensen i Københavns universitet 1479–1979 IX 2, 1979 372–78. – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Rischel: Louis Hjelmslev i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291298