Knud Kring

Knud Kring, Knud Gunnar Kring, 7.4.1886-18.11.1918, sprogforsker, bogsamler. Født i Snøde på Langeland, død i Amoy, Kina. Allerede som elev på Herlufsholm erhvervede K. sig kundskab i kinesisk påvirket hertil af en fætter der var ansat i Store Nordiske Telegrafselskab i Port Arthur, men også naturhistorie havde hans store interesse, og efter at være blevet student 1904 valgte han zoologi som studiefag. Han fortsatte dog ivrigt sine sprogstudier bl.a. ved at opsøge kinesere der var bosat i Kbh. eller kom hertil som skibsbesætning. 1906 fik han ansættelse ved Det kongelige bibliotek som ekstraordinær assistent og fortsatte sine sinologiske studier således at han allerede på dette tidspunkt kunne påtage sig katalogisering og ordning af den ikke særlig store kinesiske samling som biblioteket da ejede, ligesom han skrev en mindre afhandling om det berømte anatomiske manuskript fra Manchuriet som findes i biblioteket.

Allerede 1908 rejste han imidlertid til Kina hvor han først var ansat i det store handelshus Andersen & Meyer, Shanghai, og derefter i The China Mutual Life Insurance Co. der havde hovedsæde samme sted. Han blev senere selskabets filialbestyrer i Swatow og kom siden til Amoy. I 1917 gik han over i et amerikansk handelsselskab der drev opkøb af huder og skind i Manchuriet og Sibirien. – Ved siden af sin virksomhed som forretningsmand fortsatte han sine sinologiske studier, og skønt han døde allerede som 32-årig, af spansk syge, lykkedes det ham at erhverve sig en for en europæer sjælden fortrolighed med kinesisk sprog, kultur og tankegang, og ved sin død beherskede han ikke mindre end syv forskellige kinesiske dialekter. Hans mange forretningsrejser rundt om i Kina, hvorunder han bl.a. besøgte mange klostre, gjorde det muligt for ham at erhverve sig en enestående samling af kinesisk litteratur. Ved hans død omfattede den 550 numre, deraf flere store samlingsværker på flere hundrede bind. Ialt udgør samlingen ca. 10 000 større eller mindre "pen" samt en del europæisk litteratur om Kina og en mindre manuskriptsamling. Særlig rig var K.s samling på litteratur om kinesisk historie og sprog og på udgaver af de kinesiske klassikere, bl.a. den Confusianske kanon og de dertil knyttede kommentarer. Samlingen var af en sådan kvalitet at man både fra franske og hollandske universiteter forsøgte at erhverve den, men det lykkedes at få den overdraget til Det kongelige bibliotek i Kbh. som derved kom i besiddelse af den på den tid største kinesiske samling i Norden. Erhvervelsen gav umiddelbart stødet til at biblioteket etablerede en særlig orientalsk afdeling, og K.s enestående sprogkundskaber og samleiver har i høj grad været medvirkende til at Kbh. i årenes løb er blevet et centralt forskningssted for kinesisk sprog, historie og litteratur.