Julius Hoffory

Julius Hoffory, Johan Peter Julius Hoffory, 9.2.1855-12.4.1897, fonetiker, oversætter. Født i Århus (Vor Frue), død i Westend ved Berlin, begravet i Berlin. H., hvis slægt var af ungarsk oprindelse, blev student 1872 fra Århus, dr. phil. 1883 og s.å. docent i fonetik og nordisk filologi i Berlin. Som 19-årig havde han under en animeret privatfest i Studenterforeningen parodieret sin hjemegns kordegn og herunder fremsagt et fadervor. Sagen vakte stor opstandelse, blev bragt op i rigsdagen og gjort til genstand for et humoristisk digt i Punch (aftrykt i Poul A. Andersens skrift om H.). H. blev herefter frosset ud i Danmark; da han ni år efter (1883) søgte et professorat i tysk ved Kbh.s univ. blev han ganske vist af universitetet indstillet som den videnskabeligt bedst kvalificerede, men kultusminister Jacob Scavenius havde ikke tilgivet H., og i stedet udnævntes Herman Møller, mens H. forblev i Berlin hvor han s.å. var blevet ansat som docent. H.s videnskabelige produktion falder i to dele, en sprogvidenskabelig og en litterær. Han var en skarpsindig fonetiker hvis strenge systembetragtning på visse måder kan siges at foregribe den nyere tids strukturelle lingvistik. Hans værker vedrører især oldnordisk, således en afhandling om ustemt I og n i Zeitschrift für deutsches Alterthum XXII, 1878 og disputatsen Oldnordiske Consonantstudier. I Tyskland udbredte H. kendskabet til nordisk litteratur, bl.a. ved at oversætte skuespil af Holberg, E. Brandes og Ibsen. Sidstnævnte portrætterede ham i skikkelsen Eilert Løvborg i Hedda Gabler (1890), ligesom han har været modellen til Julius Halling i Karl Larsens Cirkler (1893). Efter et tyfusanfald blev H. 1889 uhelbredeligt sindssyg. Store dele af hans private og videnskabelige brevveksling med ungdomsvennen Karl Verner er bevaret.