L.L. Hammerich, Louis Leonor Hammerich, 31.7.1892-1.11.1975, germanist. Født i Kbh. (Matth.), død i Hørsholm, begravet på Gentofte kgd. Efter 1910 at have taget studentereksamen i Roskilde studerede H. først jura, siden tysk, dansk og latin; han fik universitetets guldmedalje 1914, blev magister i germansk filologi 1915, dr.phil. 1918. Fra 1919-20 var han sekretær ved Dansk røde kors' kontor i Berlin, 1920-21 ved grænsekommissionens danske delegation. Som professor i germansk filologi ved Kbh.s universitet 1922-58 var H. i mange år stærkt optaget af universitetets administration og en forbedring af studenternes kår, bl.a. som efor for Studentergården og som medlem af stipendiebestyrelsen, ligesom han som yngre arbejdede for radikale studiereformer. Men de omkalfatringer der prægede universiteterne i 1960'erne og -70'erne betød efter hans opfattelse en uacceptabel forringelse af de humanistiske studiers niveau.

H.s videnskabelige produktion er spredt over et usædvanlig bredt felt. Han begyndte med litterære studier; disputatsen National og Fremmed. Om den rytmiske Teknik hos Heine og Piaten, 1918, indledes med en skildring af de to digteres forhold til dansk og orientalsk litteratur. Hovedindholdet er en grundig analyse af metrikken; de metriske studier videreføres i en sproglig undersøgelse af accentforholdene i ældre tysk, Zur deutschen Akzentuation, 1921. Nær til disputatsens indledning slutter sig Heine: Deutschland. Ein Wintermärchen, 1921 og Goethes West-östlicher Divan, 1932, emner han vendte tilbage til i senere afhandlinger. Fra midten af 20erne koncentrerede H.s arbejde sig om studiet af middelalderens litteratur. På grundlag af et stort håndskriftmateriale udgav han 1930 en omfangsrig latinsk tekst Visiones Georgii om en ungarsk ridders visionære oplevelser i St. Patricks skærsild i Irland. En anden tekstudgave er Der Ackermann aus Böhmen, 1951 (s.m. G. Jungbluth), en gribende dialog på tysk fra ca. 1400. I begge udgavers kølvand fulgte en række specialafhandlinger om tekstkritiske og kulturhistoriske proble; mer. Mange og vidt forskellige emner er behandlet i lærebøger, tidsskriftartikler og monografier. H.s omfattende lærdom udfolder sig i sproghistoriske studier, bl.a. om det germanske svage præteritums oprindelse, om laryngalteorien, om den germanske og højtyske lydforskydning. Det er karakteristisk for H.s arbejdsform, når en etymologisk undersøgelse over en tysk juridisk terminus udvides til en retshistorisk monografi Clamor, 1941 hvor han sammenlignende analyserer retskilder skrevet på sanskrit, græsk, latin, keltisk og de germanske oldsprog. En hollandsk grammatik (1930) samt nogle afhandlinger vidner om mange års arbejde med nederlandsk sprog og litteratur. Ved sine forelæsninger over tysk syntaks førtes han ind i teoretiske overvejelser beslægtet med den strukturelle lingvistik der i 1930'erne blev introduceret af V. Brøndal og Louis Hjelmslev og kom til rig udfoldelse i Danmark. H. fulgte fra først af levende med i diskussionerne i den københavnske lingvistkreds og skrev en kortfattet Indledning til Tysk Grammatik, 1935, tankevækkende, men også æggende til modsigelse. Kritikken toppede i en skarp polemik med Paul Diderichsen uden at det afstedkom varig bitterhed. H.s optagethed af syntaktiske problemer, især forholdet mellem aktiv og passiv, førte ham ind på studiet af eskimoisk under vejledning af William Thalbitzer, fordi han mente det var nødvendigt at blive fortrolig med et sprog af en helt anden struktur end indoeuropæisk. Allerede 1936 kom hans hovedværk inden for dette felt Personalendungen und Verbalsystem im Eskimoischen. Gennem årene blev han ved med at uddybe sit kendskab til de forskellige eskimoiske sprog og dialekter i Grønland, Sibirien og Alaska. Under krigens tryk overvejede han at slippe germanistikken og blive Thalbitzers efterfølger. Skønt han opgav denne plan vedblev det eskimoiske at være hans hovedinteresse, og foruden en række afhandlinger (om russiske låneord i vest-eskimoisk, om eskimoernes oprindelse, om forbindelsen mellem eskimoisk og indoeuropæisk) har H. efterladt et meget omfangsrigt materiale (på Kbh.s univ.s eskimologiske institut).

Alsidigheden i H.s viden og forskning som langtfra er udtømt med den forudgående opregning er forbavsende i en tid som er kendetegnet ved en vidtgående specialisering. Det må fremhæves at H. på flere områder ydede en indsats der står på højde med specialistens. Emnespredningen var en arv fra hans lærere Herman Møller og Christian Sarauw der begge bevægede sig suverænt over et meget bredt felt. H. fulgte heri en ham iboende trang til at tilegne sig forskellige sprog, litteraturer og kulturer. Typisk for dette var også de utallige rejser han foretog op i sin høje alder til biblioteker og kongresser, og ikke mindst de månedlange ophold under primitive forhold for at studere eskimoiske dialekter i Grønland og Alaska. – H. beklædte i sin embedstid et meget stort antal danske, nordiske og internationale tillidshverv; nævnes skal kun at han var formand for Studentersamfundet 1922-23, for translatøreksamenskommissionen 1931-65, for lektoratsudvalget 1937-49, redaktør i Videnskabernes selskab 1941-69, univ.s prorektor 1944-45, præsident for Internationale Vereinigung für germanische Sprach- und Literaturwissenschaft 1955-60. – Hans indsats blev påskønnet ved optagelse i tolv udenlandske videnskabelige selskaber, han blev æresdoktor ved otte universiteter, og hædret med festskrifter på 60- og 70års dagen. Goethemedaljen i guld 1958.

Familie

Forældre: assistent i justitsministeriet, senere direktør for Købstædernes alm. brandforsikring Kai August H. (1861-1946) og Louise Camilla Bentzen (1866-1957). Gift 30.7.1917 i Kbh. (Luther) med oversætter Clara Augusta Mathilde Flensborg, født 12.6.1894 i Roskilde, død 14.5.1972 i Hillerød, d. af boghandler Erhardt Saabye F. (1850-1910) og Agnes Louise Charlotte Anger (1854-1936).

Udnævnelser

R. 1934. DM. 1946. K. 1954. K.1 1966.

Ikonografi

Barnebuste af W. Runeberg, 1895 (Runebergmus., Borgå), kopier. Portrættegn. af Brita Barnekow, 1921. Mal. af Karen Trier Frederiksen, 1962 (Studentergården, Tagensvej). Portrættegn. af Otto Christensen, 1965 (Kbh.s univ. paliinst.). Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1918 166f og i Århus univ.s årsberetn. 1968-69 289f. Duo. Clara og L.H.s erindr., 1973. – H. Bach i Oversigt over vidensk. selsk.s virksomhed 1976-77, 1977 64-96 (m. bibliografi). – Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig