• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vilhelm Bjerring

Oprindelig forfatter NNeer
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Vilhelm Bjerring, Vilhelm Jakob Bjerring, 17.1.1805-29.11.1879, filolog, politiker. Født i Kbh. (Frue), død på Frbg., begravet sst. B. blev student 1823 fra Borgerdydskolen i Kbh., tog 2. eksamen n.å. og rejste derpå til Frankrig hvor han opholdt sig flere år i Bordeaux og Paris, væsentlig beskæftiget med studiet af fransk, men tillige stærkt interesseret i fransk politik, på hvilket område han erhvervede sig betydelige kundskaber. Efter sin hjemkomst fortsatte han sine sprogstudier der også omfattede det dengang ret uopdyrkede felt: sprogets udvikling. Han havde her, trods romanisten prof. F. C. Diez, særlig sin opmærksomhed rettet på det keltiske som formentligt hovedelement i det franske sprogs dannelse og søgte at uddybe sin sproglige viden ved flere års sanskritstudium. Han gav privatundervisning i fransk og virkede 1833–68 som lærer i dette fag ved landkadetakademiet og derefter ved den militære højskole. Fra 1852 til sin død var han lektor i fransk ved universitetet.

Egentlige videnskabelige resultater affødte hans virksomhed ikke, men han var den første herhjemme der vakte sansen for et grundigt, videnskabeligt underbygget studium af fransk. Levende politisk interesseret fra sit ophold i Frankrig var han en af dem som tidligst kastede sig ind i det offentlige liv der begyndte med stænderinstitutionens oprettelse. Den franske parlamentarisme, således som den udfoldede sig under julikongedømmet, var forbilledlig for ham som for andre yngre akademikere, og han sluttede sig med varm overbevisning til den fremvoksende nationalliberale retning. 1848 stod han som en af dens toneangivende mænd. Han søgte i Kbh.s 4. kreds forgæves valg til den grundlovgivende rigsforsamling af hvilken han dog kort efter ved kongevalg blev medlem. Han var en af de få i forsamlingen som besad grundigt kendskab til fremmede staters forfatningsforhold og politiske liv, og det betragtedes derfor som naturligt at gøre ham til formand for grundlovsudvalget. Her udførte B. ved sin kloge og kyndige ledelse og forstandigt mæglende optræden sit livs politiske bedrift idet han ydede et ikke uvæsentligt bidrag til junigrundlovens gennemførelse. B. ønskede levende at fortsætte sin deltagelse i det politiske liv, men led den skuffelse at falde igennem ved det første valg i Fredensborg-kredsen; derimod valgtes han i okt. 1850 til medlem af landstinget for 9. (jyske) kreds. Han bevarede dette mandat til junivalget 1853 ved hvilket han dog opnåede valg i 8. landstingskreds. I sommeren 1854 hørte han til de embedsmænd som under ministeriet Ørsteds skrappe kurs og med C. G. Andræs, C. C. Halls og D. G. Monrads afskedigelse for øje frygtede at ville få valget mellem embedet og rigsdagsmandatet og derfor frivillig opgav det sidste. 1855–66 var han på ny landstingsmand for 9. kreds og 1866–74 for 2. landstingskreds. I ni år var han statsrevisor. B. hørte i de mange år han sad i landstinget til nationalliberalismens kærnetropper, men frem i første række kom han dog ikke mere. Han savnede egentlig veltalenhed, men gjorde god nytte i udvalgene og som saglig debattør. En hovedopgave var det for ham at hævde landstingets ligeberettigelse, særlig på finanslovgivningens område. – Tit. professor 1848.

Familie

Forældre: prokurator Niels Christian B. (1773–1840) og Pauline A. N. Kjeldskov (1783–1872). Gift 20.10.1832 i Kbh. (Holmens) med Louise Eskildsen, født 29.2.1808 i Kbh. (Holmens), 130.6.1892 på Frbg., d. af havnekaptajn og lodsoldermand Erik E. (1776–1856) og Albertine Elisabeth Marcher (1782–1848). – Far til Emil B.

Annonce

Udnævnelser

R. 1858. DM. 1868.

Ikonografi

Skitse af Constantin Hansen (Kbh.s univ.). Portrætteret på sammes mal. 1860–64 af den grundlovgivende forsamling 1848 (Fr.borg). Forarbejde dertil 1861–62, kopi herefter af Ad. Larsen (folketinget). Træsnit af H. P. Hansen, 1879. Foto.

Bibliografi

Zodiacus i Nær og fjern, 7.12.1879. III. tid. 14.12.s.å. 113f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
N. Neergaard: Vilhelm Bjerring i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 4. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287094