Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Valdemar Dahl

Oprindelig forfatter Csti
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Valdemar Dahl, Valdemar Ferdinand Dahl, russisk Vladímir Ivánovitj Dal, 22.11.1801-4.10.1872, filolog. Født i Lugänsk i Ukraine, død i Moskva. Faderen dimitteredes 1783 fra Ribe latinskole og blev snart efter som "særlig sprogkyndig" hofbibliotekar hos Ekaterina II, men efter at have taget medicinsk embedseksamen i Jena fysikus i forskellige russiske provinsbyer for at ende som medicinalinspektør i Sortehavsflåden. Sønnen blev 1814 optaget på kadetskolen, var 1817 med på flådebesøg i Danmark hvor det blev klart for ham at han "intet havde tilfælles med sine forfædres land". Han gjorde i nogle år tjeneste i Sortehavsflåden, men efter uoverensstemmelser med sine foresatte afbrød han karrieren og læste medicin i Dorpat, var derefter militærlæge til 1832 da stridigheder atter fik ham til at bryde. Fra 1833 til -40 tjenstgjorde han som særlig befuldmægtiget ved guvernørens kontor i Oren-burg, fra 1841 til -49 ansat i indenrigsministeriet i St. Petersborg og i domæneforvaltningen hvor Ivan Turgenjev var en af hans undergivne. Fra 1849 til -59 var D. chef for de kejserlige domæners kontor i Niznij Novgorod hvorefter han tog sin afsked og levede i Moskva til sin død.

Allerede som ganske ung begyndte D. sine indsamlinger dels af flora og fauna hvilket i 1838 gjorde ham til korresponderende medlem af Videnskabernes akademis naturvidenskabelige klasse, dels af det jævne folks ord og ordsprog, talemåder, skikke og traditioner. Han opsøgte bønder og håndværkere på markeder og torve, kroer og i marken og noterede sig ikke blot enkelte ord og vendinger, men også anekdoter, historier og eventyr. Hans mange rejser rundt i riget gav ham et fortræffeligt kendskab til dialekterne og de forskellige fags terminologi. Det næsten halvthundredårige indsamlingsarbejde afsluttedes 1861-62 med udgivelsen af Det russiske Folks Ordsprog med ca. 30.000 ordsprog og talemåder og 1863-66 med Forklarende Ordbog over det levende storrussiske Sprog indeholdende ca. 200.000 ord. Selv om D.s mangel på filologisk skoling sætter sine spor har det stadig genoptrykte værk (sidst i 1955) haft en overordentlig betydning. Det var den hidtil udførligste registrering af det russiske sprogs mangfoldighed og har tjent russiske forfattere fra Tolstoj til sovjetforfatterne som en kilde til berigelse af deres sprog. D. blev for denne bedrift udnævnt til æresmedlem af Videnskabernes akademi.

De af D. nedskrevne eventyr indgik i den russiske Grimm, Afanåsevs klassiske samling ligesom hans viseoptegnelser blev optaget i den russiske Svend Grundtvig, P. Kiréevskijs publikation af folkets viser.

Annonce

Under pseudonymet "Kosakken fra Lugånsk" genfortalte D. i 1830'erne og -40'erne russiske eventyr, lagt i munden på en folkelig fortæller, krydret med ofte ramsaltede vendinger og et boblende humør. Udfaldene mod alt udenlandsk og de højere klasser gav besværligheder med censuren. De efterfulgtes af en række såkaldte "fysiologiske skitser", livfulde skildringer af russiske almuetyper (Gårdskarlen, Oppasseren og andre) som fik betydning for udviklingen af den russiske realisme. D.s skønlitterære forfatterskab fik med årene mere og mere etnografisk og sociologisk karakter: Scener fra russisk Liv, Fortællinger for Soldater og Sømænd, Nye Scener fra russisk Liv.

D. var sin tids fortroligste kender af det russiske sprog; vågen iagttagelse parret med dyb sympati for almuen gjorde ham, selv om han nærmest var konservativ i sin politiske holdning, til en af dens varmeste fortalere i 1800-tallets russiske åndsliv.

Familie

Forældre: læge J. C. D. (1764-1821) og Maria Freytag.

Bibliografi

Udg. Polnoe sobranie sočnenij V. D. I-X, St. Petersborg 1897-98.

Lit. M. V. Kankava: V.I.D. kak leksikograf, Tblisi 1958. Vladimir Porudominskij: D., Moskva 1971.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Stief: Valdemar Dahl i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 3. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=288620