Steffen Steffensen, 16.12.1908-10.3.1984, filolog. Født i Haderslev (Skt. Severin sg.), død på Frbg., begravet sst. (Søndermark). S. blev student 1927 fra Tønder og cand.mag. (tysk og dansk) 1934. Sin undervisning begyndte han ved Translatørskolen, skiftede 1937 til Nørre gymnasium, men det var en universitetsgerning han stilede efter. Fra 1935 var han undervisningsassistent ved Københavns universitet, 1944 erhvervede han doktorgraden, 1948 blev han universitetsadjunkt og 1950 professor i tysk litteratur, en stilling han beholdt til 1978. Han udfoldede en mangfoldig virksomhed som lærer, forsker og organisator. I sidstnævnte egenskab arbejdede han ikke mindst for dansk-tysk forståelse, var medstifter af og medlem af forretningsudvalget for Dansk-tysk oplysningsudvalg 1961–68, og var så medstifter af og bestyrelsesmedlem i Dansk-tysk selskab 1969 og fremover (fra 1975 formand). 1967–70 var han formand for rådet for Wissenschaftliche Arbeitsgemeinschaft Norden-Deutschland. Endvidere arrangerede og ledede han det andet internationale symposion for tysk eksillitteratur i København 1972, og 1968–82 var han bestyrelsesmedlem i Søren Kierkegaard selskabet.

Som forsker står han i den åndshistoriske tradition. Han er elev af Carl Roos, men han har undgået det stærkt subjektive og suggererende, der somme tider kendetegnede denne. Efter afhandlingen Den unge Herders Stilling til Lyriken, 1934 kom i 1944 disputatsen Rilke og Virkeligheden. En psykologisk-æstetisk Undersøgelse, der beskæftiger sig indfølende med digterens tragiske situation i den moderne verden hvor en forening af menneske og digter må mislykkes. Interessen for den nyere metafysiske digtning førte også til beskæftigelse med Stefan George, men i årene efter krigen var det ellers den tyske klassik der trådte i forgrunden. Det blev til en række artikler om Schiller og Goethe (vigtigst er Makrokos-moszeichen und Erdgeist in Goethes Faust i Festskrift til Peter Jørgensen 1969). I bogen Den tyske ballade, 1960 tegner S. kunstballadens historie helt op til Brecht der også er enmet for Bertolt Brechts digte, 1965 (ty. udg. 1972). En anden gren af hans produktion er en række afhandlinger med sammenligninger mellem dansk og tysk litteratur. I de senere år har tyngdepunktet i S.s forskning bevæget sig fremad i tiden; for øjeblikket lægger han sammen med andre sidste hånd på et værk om den tysksprogede immigration i Danmark i Hitlertiden, men samtidig beskæftiger han sig med Kierkegaard, specielt hans forhold til nihilismen.

Familie

Forældre: købmand, senere agent Steffen S. (1878–1944) og Emma Olivia Johannesson (1883–1976). Gift 5.7.1935 i Kbh. (Immanuels k.) med lektor Kirsten Martha Henriette Riskær, født 17.4.1908 på Frbg., d. af overlærer Kristen Peder Kristensen R. (1877–1958) og viceskoleinspektør Juliane Margrethe Jensen (1877–1961).

Udnævnelser

R. 1957. R.1 1964.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov.1944 130f. – Kbh.s univ. 1479–1979, red. Sv. Ellehøj IX, 1979.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig