Skúli Thorlacius

Skúli Thorlacius, Skúli Þórðarson Thorlacius, 10.4.1741-30.3.1815, filolog. Født på Teigur i Rangárvallasýsla, Island, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Helligg.). T. tilhørte en slægt som i 1600-tallet havde været en af de mest indflydelsesrige på Island. Han blev dimitteret 1758 fra Skálholt latinskole og studerede derefter i Kbh. hvor han 1765 tog teologisk eksamen og 1768 magistergraden; n.å. blev han rektor i Kolding. Som skolemand blev han anset for at være meget streng, men hans lærdom i de klassiske sprog var grundmuret, og hans færdighed i at digte på latin skaffede ham bl.a. B. W. Luxdorphs yndest. T. blev 1777 rektor ved Metropolitanskolen i Kbh. og gav sig nu til at arbejde med gammel islandsk litteratur og nordisk-filologiske emner. 1780 blev han udnævnt til gehejmearkivar, men frabad sig denne stilling, så. blev han medlem af den arnamagnæanske kommission, 1789 af Videnskabernes selskab. Efter G. Schønings død blev det overdraget T af fortsætte den store folioudgave af Heimskringla; han afsluttede det påbegyndte 3. bind (1783) og tog fat på det næste, men arbejdet gik i stå, og bindet måtte til slut fuldføres af andre (1813). Som rektor udgav T. i skoleprogrammer en række undersøgelser (Antiqvitalum Borealium Observationes I-VII, 1778–1801), hvoraf en afhandling om de gamle nordboers ægteskab særlig må fremhæves. De tolkninger som T. gav af skjaldekvad og runeindskrifter blev meget rost af samtiden, men eftertiden har haft meget at udsætte på denne side af hans virksomhed. T. tog sin afsked som rektor 1803 og synes i sine sidste år at have været svækket af alderdom. - Justitsråd 1780.