Poul Andersen (filolog)

Poul Andersen, Poul Max Henrik Andersen, 8.6.1901-19.7.1985, filolog. Født i Kbh. A. blev student 1919 fra Henrik Madsens skole, magister i nordisk filologi 1926 og samme år leder af Udvalg for folkemål og medarbejder ved udvalgets ordbog over de danske ømål. Han blev 1929 undervisningsassistent i dansk fonetik ved Københavns universitet, 1947 lektor og 1958 professor i dansk dialektologi. Som universitetslærer og som leder af folkemålsudvalget (fra 1960 Institut for dansk dialektforskning) indledte han den dobbeltgerning som forsker og underviser der skulle blive så frugtbar for såvel videnskaben som for de talrige studerende der 1926–71 var A.s elever i fonetik og dialektologi. Det er hans store fortjeneste at der ud af dette emneområde inden for nordisk filologi udviklede sig en selvstændig moderne disciplin med stringent videnskabelig metode og dybtborende indsamlingsteknik. Som elev af Johs. Brøndum-Nielsens filologiske skole og inspireret af Louis Hjelmslevs nye strukturelle lingvistik har A. opnået anseelse som en betydelig dialektolog, og det føltes fuldt berettiget at der efter disputatsen 1958 til ham oprettedes et ekstraordinært (senere ændret til ordinært) professorat i dialektologi, Skandinaviens første og stadig eneste særdialektologiske lærestol. A.s hovedværk er disputatsen Fonemsystemet i Østfynsk, hvor der med intimt kendskab til fynsk baseret på 30 års studier og indsamlingsarbejde redegøres dels for nyopdagelser i dialekten, bl.a. af tonal art (i eksperimentalfonetiske afsnit), dels præsteres en original – for senere arbejder inspirerende -tolkning af udtrykssystemet der med stærk islæt af Hjelmslevs tanker genoptager og viderefører den danske tradition for sprogbeskrivelse der går tilbage til J. P.'Høysgaards værker i midten af 1700-tallet. Hans produktion i øvrigt omfatter fonetik (lærebog sammen med Louis Hjelmslev), lydhistorie (fx den skarpsindige afhandling om Den bilabiale Spirant i Dansk, i Festskrift til Peter Skautrup, 1956), reformationstidens sprog (udgaven af Jens Peerszøn: "En merckelig grundfest Disputatz" fra 1531, 1956, med indledning, om spiren til en jyskpræget ortografisk norm for dansk skriftsprog), ordhistoriske og sproglig-saglige studier (fx den fine afhandling Væv og Vævild i Festskrift til H. P. Hansen, 1949 309–27, ell. den næsten helt etnologiske Forms and names of heddles i Folk-Liv XIV-XV, 1950–51 60–86), dialektgeografiske undersøgelser (Hvirvel og Vridel i Festskrift til Kristian Hald, 1974 185–204, en metodisk og principielt vigtig afhandling), udgaver af dialektmonografier (fx Peder Jacobsen, Mundarten i Flemløse Sogn, 1933 og Rasmus Rask, De fynske Bønders Sprog, 1938), af kulturhistoriske tekster (fx Jens Christensen, Træk af nordfynsk Landsbyliv, 1958) og af lydskrevne grammofon- og båndaflæsninger (Danske Dialekttekster II, 1973 og IV, 1976). A.s produktion er præget af videnskabelig fantasi, af logisk argumentation, sans for detaljen og indlevelsesevne, og den fremtræder i en pædagogisk klar form. Dette præger også såvel hans højt værdsatte oversigter af kritisk-anmeldende art over dansk dialektologisk forskning (i Det danske sprogs udforskning i det 20. århundrede, 1965 85–126, Dänische Mundartforschung i Festschrift Mitzka II, 1968, og i Danske Studier 1977 100–38) som hans populære behandlinger af sjællandsk og fynsk (i en række Turistforeningsårbøger og i en række bind af Danmark. Gyldendals egnsbeskrivelser). A. har udført et stort og fortjenstfuldt arbejde som mangeårig redaktør af Acta Philologica Scandinavicas refererende bibliografi, af tidsskriftet Danske Folkemaal og af Institut for dansk dialektforsknings øvrige skriftserier. A.s store evner som administrator er også udnyttet på andre områder, først og fremmest af udgiverselskabet Universitets Jubilæets danske Samfund som han som kasserer og sekretær har ledet i over fyrre år. A. har, lige fra de indledende møder, været medarbejder ved det europæiske sprogatlas, Atlas Linguarum Europae, og er nu de skandinaviske landes repræsentant i værkets hovedredaktion i Nijmegen. I en årrække var han censor i dansk ved seminarierne og i fonetik ved de talepædagogiske uddannelser i Kbh. og Århus. Medlem af: Det da. sprog- og litt. selsk. og Univ. jubilæets da. samfunds styrelse, Det kgl. da. videnskabernes selskab 1969, Kungliga Gustav Adolfs Akademien i Uppsala, Kungliga humanistiska vetenskaps-samfundet, Lund.