Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter Skautrup

Oprindelig forfatter MaBje
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Peter Skautrup, Jens Peter Andreas Skautrup, 21.1.1896-5.8.1982, filolog. Født i Grove sg, død i Århus, begravet i Risskov. S. blev 1915 student fra Høng studenterkursus og 1922 cand.mag. i dansk, historie og engelsk. Han var derefter medarbejder ved udgaven af Danmarks gamle Landskabslove, ved Ordbog over det danske Sprog (som redaktør 1924–28) og ved 4. udg. af Traps Danmark 1922–28). 1926 fik han Kbh.s univ.s guldmedalje for en undersøgelse af ordforrådet i en dansk dialekt (hardsysselmålet) og udnævntes 1928 til docent i nordiske sprog ved det nyoprettede Århus univ. hvor han 1932–34 var formand for lærerforsamlingen, 1934–66 professor i nordiske sprog og 1953–55 universitetets rektor. 1950 blev han æresdoktor ved Stockholms högskola. – S.s hovedindsats kom til at ligge inden for jysk dialektforskning og dansk sproghistorie. Prisopgavebesvarelsen om hardsysselmålets ordforråd (trykt 1927–30 som Et Hardsysselmål I-II. 1. afsluttet med II.2 med ordregister 1979) er nyskabende i dansk ved at være en sagligt ordnet fremstilling af ordforrådet i en dialekt således at materialet ikke blot er ordene og deres betydning som i en ordbog, men ordene og deres betydning (som gloser eller i syntaktiske forbindelser i form af fraser og beretning, gengivet i lydskrift) i sammenhæng med andre ord inden for betydningsområdet (boligen, jorden, dyrene, klædedragten, arbejder osv.,); også det abstrakte ordforråd (sansning og fornemmelser, følelser osv.) er medtaget, og fremstillingen kan betragtes som mønstergyldig for optegnelse og beskrivelse af ordforrådet i en dialekt. 1932 fik S. oprettet Institut for jysk sprog- og kulturforskning, bl.a. med det formål at samle materiale til en ny jysk ordbog til afløsning af H. F. Feilbergs. S. var indtil 1966 instituttets leder og fra 1932 og til sin død hovedredaktør af dets tidsskrift Sprog og Kultur, fra 1932–61 sammen med museumsforstander H. P. Hansen, Herning. Indsamlingen af materiale til den jyske ordbog, som S. gik op i med bestandig usvækket iver, lykkedes så godt for ham og hans medarbejdere at man i 1970 under S.s ledelse kunne udsende hæfte 1 af 1. bind. 1979 kom 4. hæfte af 1. bind, og S. oplevede at se redaktionsarbejdet, som han ved sin død stadig stod som leder af og selv deltog i, ført frem til slutningen af bogstavet A. Til hans betydningsfulde dialektologiske arbejder hører også afhandlingen Kostaldens navne i danske dialekter (Festskrift til H. P. Hansen, Herning, 1949) hvor han efter sin egen opfattelse præciserer ordgeografiens metode.

S.s storværk er Det danske Sprogs Historie I-IV, 1944–68 (med registerbind 1970). Det har egentlig sit udspring i hans jyske barndomsdialekt og hans mors hardsysselmål sammenholdt med sproget i Jydske Lov som han 1926 udgav som 2. bind af Danmarks gamle Landskabslove (jf- afhandlingen Sproget i håndskriftet AM 286fol. til jyske lov i dets forhold til nulevende jyske folkemål, Arkiv för nordisk filologi XLI, 1924). Tanken om at skrive en dansk sproghistorie tog form gennem hans universitetsundervisning i tekster fra forskellige perioder i det danske sprogs historie, og sproghistorien fik hans eget helt personlige præg. Det blev en dansk sprog- og kulturhistorie som viser sprogets vækst og udvikling i forbindelse med den kultur det afspejler, således at ændringerne i sproget (lydudviklinger, ændringer i bøjningssystemet og i de syntaktiske forhold, og navnlig ændringer i ordbetydninger og ordforrådet) belyses ud fra samfunds- og kulturhistoriske aspekter. Denne nyorientering krævede meget store forarbejder og undersøgelser hvortil S. i perioder fik hjælp af elever gennem årene og andre (se værkets forord og efterskrift), men ideen bag værket, tankerne i det og fremstillingen af det som er holdt i en form der skulle tilfredsstille ikke blot fagmanden, men også den mindre fagorienterede læser er hans egen store fortjeneste.

S.s arbejdsevne og flid var overordentlig stor; foruden at passe sin universitetsgerning og sin videnskab var han udgiver (fx foruden af Jyske Lov II-III (1926–51) også af Eriks Lov (Danmarks gamle Landskabslove V, 1932 ff), af en håndudgave af Jyske Lov med oversættelse (1933–41), af St. St. Blichers E Bindstouw (1942) og anden jysk dialektlitteratur), og medudgiver (fx af Jacob Madsen Aarhus: De literis libri duo I-II, 1930–31, og af Traps Danmark 5. udg., 1954–72). Desuden skrev han kronikker om sproglige problemer, bl.a. retsskrivningsproblemer, og holdt foredrag, fx radioforedragene om hjemlige ord og låneord i dansk (udg. i Arv og gæld i ordenes samfund, 1958). Han medvirkede til oprettelse af Dansk sprognævn 1955 og var dettes første formand (til 1961), og også det nordiske sprogrøgtsarbejde havde hans interesse. 1951 modtog S. Augustinusprisen og 1968 gennem Det danske akademi G. E. C. Gads fonds hæderspris for sit arbejde med bl.a. det danske sprogs historie. 1957 blev han medlem af Det kgl. danske videnskabernes selskab. Han var derudover medlem af en række lærde selskaber (danske, norske og svenske) og modtog flere priser, og han var virksom i en række udvalg og udgiverselskaber gennem tiden (fx i Stednavneudvalget og Udvalg for folkemål og i Foreningen Danmarks folkeminders og Det danske sprog- og litteraturselskabs styrelser). Da S. 1976 fyldte 80 år blev der genudgivet en række afhandlinger fra hans hånd under titlen Dansk sprog og kultur. Denne titel karakteriserer hans hele virke godt, fordi ordet og tingen, sproget og kulturen, i det jyske som i det danske, for ham hørte sammen.

Annonce

Familie

Forældre: lærer, sidst i Skautrup, Tvis sg., Niels Jensen S. (1866–1940; navneforandring fra Jensen 1921) og Anne Kirstine Pedersen (1861–1931). Navneforandring 22.1.1921. Gift 26.2.1921 i Holstebro (b.v., derefter i Holstebro frimenighed) med sygeplejerske Ester Augusta Kristine Ingeborg Bengtsson, født 12.8.1895 i Helsingborg, død 5.8.1982 i Århus, d. af skræddermester Gustav Vilhelm B. (1860–1938) og Ane Kristine Svendsen (1869–1934).

Udnævnelser

R. 1940. DM. 1951. K. 1953.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Festskr. til P.S., 1956 411–19 (bibliografi). – P.S.: Hørt og husket, 1979 (erindr.). – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marie Bjerrum: Peter Skautrup i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297465