Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter Jørgensen

Oprindelig forfatter ErDitt
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Peter Jørgensen, 12.9.1899-19.11.1970, filolog. Født i Sønder Vollum, Brede sg. ved Løgumkloster, død i Kbh. J. gik efter landsbyskolen i realskolen i Tønder og blev, da der ikke var latinskole i Tønder, 1917 sendt til gymnasiet i Heide i Ditmarsken i Holsten, men af hensyn til den forventede genforening forlod han Heide i foråret 1919 og blev nysproglig student fra Fredericia 1920. Derefter studerede han tysk som hovedfag, dansk og engelsk som bifag ved Kbh.s univ. Hans lærere var navnlig Chr. Sarauw, L. L. Hammerich, Johs. Brøndum-Nielsen og Otto Jespersen. Han blev cand.mag. i sommeren 1927. Fra 1931 til 1969 var J. knyttet som lærer til Kbh.s univ., først som undervisningsassistent, fra 1939 som lektor, fra 1944 som docent, fra 1948 som professor i tysk filologi og endelig fra 1958 (efter L. L. Hammerichs afgang) som professor i germansk filologi. Desuden underviste han en årrække ved Købmandsskolen og Handelshøjskolen i København. – Som forsker koncentrerede J. sig om sprogene og dialekterne i Slesvig og Holsten, hans eget hjemland som han havde så indgående et kendskab til. I mange år foretog han en indsamling af stednavne i det vestlige Sydslesvig, et stort materiale som han kun delvis nåede at bearbejde, og som endnu ikke er udgivet. Han har skrevet nogle mindre arbejder om sønderjysk dialekt. Men navnlig beskæftigede han sig med nedertysk og nordfrisisk. Hans hovedværk indenfor nedertysk er Zum Schleswiger Niederdeutsch, 1954 hvori han griber ind i et gammelt stridsspørgsmål og viser at nedertysk på landet i Slesvig ikke som antaget af flere, navnlig Karl N.

Bock, udstråler fra byerne, som fx Slesvig og Flensborg hvor det har været talt siden middelalderen, men i det store og hele er kommet ind ved en almindelig nordgående bølgebevægelse fra det holstenske område sydfor. Meget nyttig er håndbogen Die dithmarsische Mundart von Klaus Groths "Quickborn", 1934 der rummer en udførlig sproghistorisk beskrivelse af dialektens lyd- og formsystem samt et glossar til teksten. Nævnes må indenfor dette felt også hans udgivelser af danske retskilder i middelnedertysk sprog, fx den nedertyske oversættelse af Eriks sjællandske lov og den ældste nedertyske oversættelse af Jyske lov. Af arbejderne om nordfrisisk er det vigtigste Über die Herkunft der Nordfriesen, 1946 hvor J., idet han følger en af Herman Møller 1883 fremsat teori, viser at nordfriserne har en dobbelt oprindelse. Mens nordfriserne på det slesvigske fastland er indvandret fra Sydfrisland i vikingetiden, er den nordfrisiske befolkning på øerne Før, Amrum og Sild en rest af den oprindelige nord-vestgermanske befolkning der sad der allerede i folkevandringstiden.

Annonce

Fremgået af J.'s mangeårige undervisning på universitetet er hans Tysk grammatik I–III, 1953–64 (sidste bind i samarbejde med Ove K. Clausen), et standardværk indenfor moderne tysk grammatik der også benyttes i de andre nordiske lande og er oversat til engelsk (1959–66). Værket står i gæld til dansk sprogvidenskabelig tradition fra Otto Jespersen. Metoden er den moderate strukturalismes. Grammatikken giver en beskrivelse af 1900-tallets sprog og er strengt synkron, idet den afholder sig fra enhver sproghistorisk forklaring. Eksempelmaterialet er for størstedelen autentiske eksempler der dog i reglen anføres uden kildeangivelse. Grammatikken er en hånd- og lærebog og rummer som sådan ikke diskussion og debat, men den bygger på et stort videnskabeligt forarbejde, hvori flere af J.s elever gennem årene har deltaget. Den giver omhyggelige og præcise analyser og opstiller velformulerede regler i en klar og overskuelig systematisk fremstilling. Meget nyt stof og mange nye iagttagelser og regler er fremlagt i denne bog. -J. blev 1938 medlem af De Fryske Akademy i Leeuwarden og 1954 medlem af Det kgl. danske videnskabernes selskab. 1967 modtog han Goethe-medaljen i guld og blev 1968 æresdoktor ved Kbh.s univ. Ved sin 70-års fødselsdag 1969 fik han overrakt et festskrift.

Familie

Forældre: landmand Peter Andersen J. (1866–1927) og Else Marie Hjuler (1863–1940). Gift 27.7.1930 i Bredebro med Omine (Mini) Lutzen, født 11.12.1902 i Westerland på Sild, d. af snedkermester Hans Thomas L. (Lythsen) (1868–1955) og Emma Helene Prott (1870–1944).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Bibliografi i Kopenhagener germanistische Studien I, 1969 284–87 (festskr. til P. J.). – Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1968 202–10. – L. L. Hammerich i Oversigt over vidensk.s selsk.s virksomhed 1970– 71 111–25 (heri suppl. bibliografi).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ernst Dittmer: Peter Jørgensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 10. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292404