Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

M.Cl. Gertz

Oprindelig forfatter HansR
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

M.Cl. Gertz, Martin Clarentius Gertz, 14.12.1844-20.4.1929, filolog. Født i Svendborg. G. voksede op i et hjem med små kår, men borgere i Svendborg skød sammen til betaling for hans skolegang i Odense katedralskole hvis rektor, R. J. F. Henrichsen, vakte hans interesse for den klassiske oldtid. Efter at være blevet student 1864 studerede han i Kbh. og tog 1870 filologiskhistorisk embedseksamen. I de følgende år gav han undervisning ved privatskoler i Kbh. samtidig med at han dyrkede videnskabelige studier. Han tog den filosofiske doktorgrad 1874 og blev 1876 ansat som docent ved Kbh.s univ. Efter J. N. Madvigs afgang blev han udnævnt til professor 1880 og virkede som sådan til 1918. Universitetets rektor var han 1907-08. Han indtrådte 1887 i undervisningsinspektionen for de lærde skoler hvis formand han var 1888-1906. Han var efor for Hassagers kollegium (med bolig på kollegiet) 1898-1918.

G.s første videnskabelige studier bærer i høj grad præg af at han var discipel af Madvig hvem han hjalp ved udgivelsen af andet bind af hans Adversaria critica, 1873. Ligesom denne behandlede han i forskellige afhandlinger enkelte steder af romerske forfatteres skrifter, men i modsætning til Madvig vendte han fortrinsvis sin opmærksomhed mod sølvalderens prosaforfattere. Først og fremmest studerede han Seneca af hvem han 1873 udgav Tre Dialoger til Skolebrug, og som gav ham emnet til hans doktordisputats Studia critica in L. Annaei Senecae dialogos. 1874.1 tilslutning til Madvig hævdede G. her det princip for tekstbehandlingen at et enkelt håndskrift der ubestridt ansås for det bedste burde lægges til grund, medens alle mindre værdifulde håndskrifter selv om de på visse steder frembød tilsyneladende bedre læsemåder burde lades ude af betragtning. Det samme princip fulgte G. også ved udgivelsen af Senecas De benefwiis og De clementia, 1876. Medens G.s studier hidtil ikke havde været baseret på selvsyn af håndskrifterne foretog han under to rejser til Italien (1878 og 1882) omfattende håndskriftstudier vedr. Seneca. Navnlig underkastede han på den sidste rejse hovedhåndskriftet til Senecas dialoger som findes i Milano en minutiøs granskning som satte frugt i hans store kritiske udgave af dialogerne (1886). Ganske vist vovede han ikke mere som i disputatsen at hævde alle andre håndskrifters afhængighed af dette hovedhåndskrift, men mente dog at man i praksis havde lov til så godt som helt at se bort fra dem. G.s plan om at levere en samlet udgave af Senecas skrifter kom aldrig til udførelse; derimod udgav han udvalgte skrifter til skolebrug (1889-95) og i oversættelse (1927). - At G. ikke førte sine Senecastudier videre var til dels en følge af at andre arbejder lagde beslag på ham, først og fremmest naturligvis universitetsarbejdet. Som universitetslærer såvel som i sit videnskabelige arbejde udmærkede G. sig ved en overordentlig grundighed og nøjagtighed. Ved fortolkningen af oldtidslitteraturens værker forbigik han ikke nogen vanskelighed, og gennemgangen kunne derfor tage lang tid, men han bibragte sine elever solide kundskaber og nødte dem til at arbejde med flid og eftertanke. De forfattere han fortrinsvis læste over var Euripides, Thukydid og Platon; af romerske forfattere læste han foruden over Seneca jævnligt over Ovid. En særlig interesse nærede han for Lukian af hvem han allerede 1881 udgav udvalgte skrifter i oversættelse; 1883 fulgte en udgave af udvalgte skrifter på græsk med fortolkning, væsentlig til skolebrug, og senere udgav han oversættelser af en stor del af samme forfatters skrifter (1891, 1892, 1916, 1918, 1920). Beregnet såvel for skolen som for universitetet var G.s udgaver af Sallusts Catilina og af Ciceros Cato Maior med indgående fortolkning (1895 og 1919), medens hans tekstudgave af Cæsars Gallerkrig (1896) væsentlig havde skolen for øje. En frugt af universitets-gerningen, men alligevel beregnet for et større publikum var hans talrige oversættelser af skrifter fra oldtiden. Allerede til samlingen Euterpe, 1874 havde G. leveret enkelte oversættelser (af Lukian og Vergil); som universitetslærer havde han for skik at nedskrive fuldstændige oversættelser af de skrifter som han læste over, og af dem udgav han senere en del i trykken, i reglen ledsaget af udførlige oplysende forklaringer. Han deltog også i ledelsen af større foretagender som Græske og latinske Forfattere i Oversættelse (1903-06) hvortil han selv ydede bidrag, og var i en årrække medlem af bestyrelsen for Selskabet til historiske kildeskrifters oversættelse. Foruden de tidligere nævnte oversættelser må fremhæves oversættelser af forskellige dialoger af Platon (1893, 1900, 1907, 1918 og 1919), Thukydids historieværk (1897-1902), Plautus' Miles gloriosus, 1913, flere tragedier af Euripides (1913-14), Arrians Alexandros' Bedrifter, 1913-15 og Aristofanes' Acharneer, 1918. Af Christian Wilsters Homer-oversættelse besørgede G. en omarbejdet udgave (1909-12), og senere udarbejdede han en selvstændig oversættelse af Maden, 1923-24.

G.s oversættelser udmærker sig ved pinlig nøjagtighed idet han bestræbte sig for at ethvert af originalens udtryk fik en adækvat gengivelse i oversættelsen, men for stilejendommeligheder og poetisk farve havde han ingen sans hvilket særlig tydeligt kommer frem ved hans omarbejdelse af Wilsters Homer. G.s virksomhed som oversætter hænger sammen med hans syn på skoleforholdene. Efter at han i sin tale ved universitetets reformationsfest 1898 (trykt i Tilskueren s.å.) havde taget til orde for en indskrænkning af undervisningen i de gamle sprog ved de højere skoler, og hævdet at læsning af oversættelser kunne udgøre en tilstrækkelig erstatning for læsning af originalerne kom han i de følgende år til på afgørende måde at deltage i forhandlingerne om den skolereform som blev gennemført 1903. – Inden for G.s universitetsvirksomhed er der endnu grund til at fremhæve hans grundige forelæsninger over de græske statsantikviteter hvoraf en del blev offentliggjort i hans universitetsprogram Stat og Statsforfatninger i Oldtidens Hellas, 1898. Hans behandling af indskriften fra Gortyn (i Nordisk tidsskrift for filologi, 1889) hænger sammen med disse studier. I forbindelse hermed står-også hans skildring af Grækenlands oldtidshistorie i Folkenes Historie I, 1911. Hans grundighed og omhu lagde sig her for dagen på den måde at han bestræbte sig for at medtage alt hvad der med sikkerhed kunne vides om emnet, men han formåede ikke at indpasse sin fremstilling inden for rammerne af det værk hvori den skulle indgå som en del, og blev derfor nødt til at afslutte den ved 413 f. Kr.

Annonce

Overordentlig fortjeneste har G. endvidere indlagt sig ved sit arbejde med udgivelsen af latinske skrifter fra Danmarks middelalder. Allerede 1887 udgav han i Theologisk tidsskrift et latinsk digt, Vetus querela hvorefter 1892 fulgte udgaven af Andreas Sunesens aldrig før udgivne Héxaëmeron med kommentar og glossar. Han fattede derefter den plan at levere en ny udgave af den af Jacob Langebek og andre udgivne samling Scriptores rerum Danicarum og foretog i den anledning 1895 studier i franske og andre biblioteker. Allerede oversættelsen af det lille skrift Kong Knuts Liv og Gerninger, 1896 er en frugt af de herhen hørende studier. Et forarbejde til den planlagte udgave var universitetsprogrammet Knud den Helliges Martyrhistorie, 1907 hvori han påviser den successive udvikling af traditionen om kongens drab. Derefter udgav han 1908-12 et stort bind Vitae sanctorum Danorum og 1917-22 to lignende bind Scriptores minores historiae Danicae medii aevi (genoptr. 1970). For første gang blev her de middelalderlige danske historieskriveres arbejder udgivet efter moderne filologisk metode, og til udgaven føjedes tillige righoldige ordfortegnelser til oplysning om forfatternes sprog. En særlig interesse knytter sig til G.s behandling af Svend Aggesens krønike hvis tekst det ved fremdragelse af et tidligere upåagtet håndskrift og ved skarpsindig bearbejdelse af dette lykkedes ham at restituere i en form der afveg stærkt fra den hidtil kendte (1915); af den således genvundne tekst leverede han 1916-17 en dansk oversættelse. Til universitets- og skolebrug udgav G. Historisk Læsebog i Middelalders-Latin, 1905, med kommentar 1924 og Udvalgte Stykker af latinske Forfattere fra Middelalderen og den nyere Tid I, 1909, den sidste samling foranlediget ved at skoleloven af 1903 forudsatte at eleverne i de højere skoler også blev bekendte med middelalderens latinske sprog. G. var i besiddelse af en overordentlig arbejdskraft og gav ikke let noget arbejde fra sig uden i alle enkeltheder at have udformet det i en så fuldkommen skikkelse som han evnede. På de områder hvor han satte ind, såvel inden for den klassiske filologi sonv inden for studiet af Danmarks middelalderlige latinske litteratur, har han ikke blot virket banebrydende, men også udført et afsluttende arbejde. – Til Dansk biografisk Leksikon, 1887-1905 leverede han en lang række biografier af danske filologer. Medlem af Videnskabernes selskab 1883, af Danske selskab 1920.

Familie

Forældre: bagermester Martin Christopher G. (1810-86) og Ane Hansine Maren Grøn (1815-85). Gift 23.5.1874 på Frbg. med Anna Catharina Møller, født 7.5.1853 i Middelfart, død 18.10.1918 på Frbg., d. af købmand Peder Hansen M. (1827-84) og Caroline Vilhelmine Christensen (1828-85).

Udnævnelser

R. 1888. DM. 1894. K.2 1903. KJ 1918.

Ikonografi

Afbildet på P. S. Krøyers mal. af møde i Vidensk. selskab, 1898 (Vidensk. selskab). Mal. af S. Wåndel, 1911 (Fr.borg), tegn. af samme 1918. Tegn. af Gerda Ploug Sarp. Mal. af Aksel Jørgensen, 1929 (Studentergården, Kbh.), skitse af samme. Foto.

Bibliografi

Bibliografi. Danm. og antiken, 2. udg. 1968. Peter Allan Hansen: A bibliography of Danish contributions to classical scholarship, 1977.

Kilder. Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1874 53-55.

Lit. Hans Kjær i III. tid. 8.1.1905. Poul Levin sst. 31.3.1918. Vilh. Andersen: Tider og typer. Erasmus II, 1909. W. Norvin i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1929 85-94 (m. bibliografi). A. B. Drachmann i Oversigt over vidensk. selsk.s forhandl. 1929-30 49-65. Per Krarup: Fra mit livs rejse, 1976 66 92 95. Papirer og breve i Kgl. bibl. og Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Ræder: M.Cl. Gertz i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290012