Karl Hude

Karl Hude, Kristian Karl Tulinius (von der) Hude, 22.8.1860-18.2.1936, filolog, rektor. Født i Viborg, død på Frbg., urne i Søndermark krematorium. H. kom 1862 med sine forældre til Roskilde fra hvis katedralskole han blev dimitteret 1877. Efter 1883 at have taget filologiskhistorisk embedseksamen underviste han ved københavnske privatskoler og foretog i studieøjemed rejser til Tyskland og Italien. 1887 fik han accessit for besvarelsen af universitetets prisopgave. 1888 erhvervede han den filosofiske doktorgrad med afhandlingen Commentarii critici ad Thucydidem pertinentes. Han blev 1892 adjunkt ved Metropolitanskolen og 1902 rektor ved Fr.borg statsskole, en stilling han fra 1919 forbandt med stillingen som lektor i klassisk filologi ved universitetet (til 1935). 1921 blev han forflyttet til Kbh. som rektor ved Metropolitanskolen, hvorfra han afskedigedes 1927. Medlem af Videnskabernes selskab blev han 1903.

Det er som rektor ved Fr.borg statsskole at H. ydede sin største pædagogiske indsats. Kort efter hans tiltrædelse trådte den nye skoleordning i kraft og H., der selv havde mest tilknytning til de klassiske sprog, fremmede med stor energi og dygtighed undervisningen i de moderne sprog som loven krævede udvidet i betydeligt omfang. Det lykkedes ham dog også at få oprettet en klassisksproglig linje ved skolen. Under hans ledelse undergik skolen, som tidligere havde været i tilbagegang, en stærk udvikling. Han gennemførte en streng orden og disciplin, men trods sit noget barske væsen forstod han ved sin retsindighed at vinde både elevernes og medlærernes hengivenhed. – H.s videnskabelige arbejder består hovedsagelig i udgivelsen af græske forfatteres skrifter. I tilslutning til doktordisputatsen leverede han først 1890 en kritisk udgave af de tre sidste bøger af Thukydides' historieværk, hvorefter 1898–1901 fulgte en udgave hos Teubner af det hele værk, suppleret 1927 med en udgave af de antikke Thukydidscholier; en mindre udgave heraf blev flere gange udsendt. Herefter fulgte i Oxford Classical Texts 1908 en udgave af Herodotos' historie og 1913 af Lysias' taler, begge i flere oplag. For Videnskabernes selskab udgav han 1923 et skrift af den græske læge Aretaios. I sine sidste leveår beskæftigede han sig især med Xenofon, af hvem han udgav Hellenica, 1930, Anabasis, 1931 og Memorabilia, 1934. Alle disse udgaver byggede på selvstændige håndskriftstudier, foretaget på talrige rejser til udenlandske biblioteker, og er udført med megen omsigt og nøjagtighed. Hertil slutter sig et stort antal oversættelser, af Herodotos (1904–05 og 1935), taler af Lysias (1903) og Isokrates (1905), biografier af Plutarchos (1909–32), Appianos' romerske borgerkrige (1919–20) og Xenofons Anabasis (1929). Stor fortjeneste har han indlagt sig ved sine lærebøger i græsk: hans syntaks (1888), hans elementarbog (1892) og hans bearbejdelse af C. Bergs formlære (1894), alle flere gange oplagt på ny. Til skolebrug er også beregnet en udgave af taler af Demosthenes (1885) og af Aristoteles' skrift om Athens statsforfatning (på dansk og tysk 1892, nyt tysk oplag 1916). 1892–1911 redigerede H. Nordisk Tidsskrift for Filologi.