Johs. Brøndum-Nielsen, Johannes Brøndum-Nielsen, 2.12.1881-9.3.1977, nordisk filolog. Født i Hejlskov ved Viborg, død i Rungsted, begravet i Hellerup. Efter opvækst på Sydfyn og lærereksamen fra Skårup (1902) søgte B.-N. til Kbh. hvor han 1904 blev student fra Lang og Hjorts kursus, 1910 magister i nordisk filologi og 1914 dr. phil. 1909-19 virkede han som lærer ved Den danske realskoles seminarium og ved statens lærerhøjskole og efter disputatsen tillige som privatdocent ved Kbh.s universitet, hvor han fik fast ansættelse fra 1919, først som docent, siden (1926-52) som professor i nordiske sprog. B.-N.s virkefelt som videnskabsmand og universitetslærer var nordisk filologi i klassisk forstand, med hovedvægten på ældre sprogtrin, men præget af hans indgående fortrolighed med nyere dansk og i øvrigt så vidtspændende at også nyere stil- og litteraturhistorie hørte til hans interesseområde.
Det første skridt på sin lange videnskabelige løbebane tog B.-N. da han allerede i sit eksrusår fik stillet den krævende opgave at udgive de gamle danske dyrerim; udgaven fremkom 1908-09. Senere besørgede han adskillige udgaver. Det vel nok mest betydningsfulde på dette område ydede han da han som hovedudgiver af Danmarks gamle Landskabslove (I-VI 11, 1920/ 33-61) overvandt de vanskeligheder som tidligere forsøg var strandet på. I disputatsen Sproglig Forfatterbestemmelse, 1914, den dag i dag en ejendommeligt levende bog, betrådte han første gang den vej som bogens titel angiver; resultatet var bl.a. den vigtige påvisning at Chr. IIs Ny testamente fra 1524 har hele tre oversættere. Senere tillempede han smidigt og indfølende den samme metode i bl.a. Om Rimkrønikens Sprogform og Tilblivelse, 1930 hvori han sandsynliggør at Rimkrøniken er et værk af flere forfattere, og i Fra Skaanes Senmiddelalder, 1959 hvori han påviser at en såkaldt svensk postil er et arbejde af flere danske, især skånske oversættere og aflægger interessante vidnesbyrd om en folkelig prædikeform.
Tidligt indså B.-N. dialektologiens store betydning for studiet af sproghistorien, og med de forelæsninger der førte til bogen Dialekter og Dialektforskning, 1927, lagde han grunden for universitetsundervisning heri. Sin største indsats inden for studiet af moderne dansk ydede B.-N. som en af de mest produktive redaktører ved Ordbog over det danske Sprog. Ordbogens principper for lydskrift er udformet af ham, og han har redigeret næsten 7.500 af dens spalter. Hovedværket i B.-N.s meget store produktion er den monumentale Gammeldansk Grammatik, hvis 1. bd. udkom 1928, og hvis 8. og sidste bd. forfatteren "med undrende tilfredshed" kunne afslutte i sin alders 93. år. Gammeldansk Grammatik behandler dansk lyd- og formlære indtil ca. år 1500 i en, trods det vældige materiale og de utallige minutiøse detailanalyser, klar og overskuelig fremstilling og udgør det selvfølgelige grundlag for alt videnskabeligt arbejde med ældre dansk. At værket i det væsentlige er upåvirket af de nyere strømninger der gjorde sig gældende inden for sprogvidenskaben i dets Ian-. ge tilblivelsesperiode, forringer ikke dets brugsværdi. Con amoreprægede parenteser i forfatterskabet er dels hans udgaver af og studier over Poul Møller, Ludvig Bødtcher, Gustav Wied og Viggo Stuckenberg, dels hans stilhistoriske undersøgelser, fremfor alt Dækning - Oratio tecta i dansk Litteratur før 1870, 1953. Igennem mange år var B.-N. en flittig bidragyder til dagspressen; han skrev kronikker, anmeldelser, nekrologer over sprogfolk m.m. og i faste spalter behandlede han sproglige og i en vis udstrækning også litterære spørgsmål. Dele af hans journalistik er indlæg i kampe der mere end noget andet gjorde ham kendt af en større offentlighed; han ydede kraftig modstand mod retskrivningsreformen af 1948 og mod udleveringen af de islandske håndskrifter, men kæmpede i begge tilfælde mod en overmagt. B.-N.s virke har sat sig dybe spor. Videnskabeligt har han været banebrydende på en række felter inden for den nationale filologi og som universitetslærer har han afgørende præget generationer af sprogfolk. I en karakteristik af ham vil det være naturligt at fremhæve hans overordentlige lærdom og metodiske stringens, hans utrættelige flid og usædvanlige arbejdsevne; men ikke mindre vigtigt er det at pege på hans organisatoriske begavelse, hans styrke og handlekraft der kom han til gode såvel i talrige formands- og redaktørhverv som idet videnskabelige arbejde der netop præges af hans evne til at overskue et meget stort materiale, se linier tegne sig og med fast hånd tilrettelægge en strategi for en behandling. B.-N. blev medlem af Videnskabernes selskab 1929. Han var tillige medlem (og æresmedlem) af en lang række videnskabelige samfund og akademier i Norden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.