Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

John Kousgård Sørensen

Oprindelige forfattere IK og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

John Kousgård Sørensen, 6.12.1925-10.1.1999, filolog. John Kousgård Sørensen blev student (Østre Borgerdydskole) 1944 og mag.art. i nordisk filologi fra Kbh.s univ. 1951. Hans uddannelse fandt sted i Johs. Brøndum-Nielsens sidste år som professor, og det var da også dennes sproghistoriske metode der var hans faglige udgangspunkt. Umiddelbart efter konferensen blev John Kousgård Sørensen ansat som amanuensis ved stednavneudvalget (senere Kbh.s univ.s institut for navneforskning), og dermed fastlagdes hovedlinjen i hans senere faglige virksomhed. 1965 blev han docent og 1969 professor i dansk sprog ved Kbh.s univ. Han varetog professoratet til 1994.

Allerede 1958 forsvarede John Kousgård Sørensen sin disputats Danske bebyggelsesnavne på -sted som er et hovedværk i dansk stednavneforskning. Som monografi over en enkelt navnetype med behandling af navnenes etymologi og efterleddets forskellige morfologi og betydning har bogen forudsætninger i Kristian Halds disputats, mens bogens generelle analyse af metoderne til datering af bebyggelsesnavne og dens kritiske holdning til det teoretiske grundlag for dateringsmetoderne har hentet inspiration hos Anders Bjerrum. Her begynder en endnu ikke afsluttet diskussion som har bidraget til dansk navneforsknings internationalt anerkendte niveau. Resultatet er foreløbig, at man i dag ved mindre om bebyggelsesnavnes datering end man tidligere troede at vide; men det, man ved, hviler til gengæld på solidere grund. Interessen for stednavneforskningens metoder i teori og praksis førte til Stednavneforskning I–II udarbejdet sammen med Vibeke Dalberg, 1972–79. Værket er dels en klar pædagogisk indføring i fagets metodik, dels en nøgtern diskussion og vurdering af, hvordan stednavneforskningens resultater kan anvendes i studiet af bl.a. bebyggelseshistorie, administrationshistorie, samfærdselshistorie, religionshistorie og sproghistorie. John Kousgård Sørensen behandlede Svendborg amts bebyggelsesnavne, 1958 (Danm.s stednavne XIII) og Odense amts bebyggelsesnavne, 1969 (sst. XIV). Han skrev om enkelte stednavne og stednavnekomplekser, og han analyserede den arkaiske sjællandske sprogform i en central stednavnekilde, Roskildebispens jordebog (Navnestudier II, 1960). 1968-95 publicerede han Danske sø- og ånavne 1-8 hvori et meget stort og internationalt væsentligt materiale af hydronymer analyseres. På grundlag af dette arbejde kunne John Kousgård Sørensen bidrage kritisk til den standende diskussion af Hans Krahes teori om et vestindoeuropæisk system af flodnavne der skulle være dannet så tidligt som i det 2. årtusinde f. Kr. John Kousgård Sørensen skrev også vigtige afhandlinger om personnavne (fornavne, tilnavne, slægtsnavne) og om sproghistoriske og leksikografiske emner. Han udgav 1965 en sproglig, retshistorisk og kulturhistorisk kilde, Randers bys vilkår og artikler 1609, med indledning og kommentar.

1978 begyndte John Kousgård Sørensen sammen med Iver Kjær udgivelsen af Danmarks gamle ordsprog der er en tekstkritisk standardudgave (med indledning eller efterskrift) af trykte og utrykte danske ordsprogssamlinger fra ca. 1350 til ca. 1700. John Kousgård Sørensen stod bl.a. for bind II (de såkaldte "Hans Thomissøns ordsprog" og Poul Enevoldsens Farrago) og VI (samlinger fra 1600-tallet, bl.a. Olelais fraser og Herr Iver i Boeslundes ordsprog). Til arbejdet med ordsprogene knytter sig en række afhandlinger af John Kousgård Sørensen, deriblandt en skarpsindig tekstkritisk analyse af det middelalderlige Peder Låle-fragment (i Studier i dansk dialektologi og sproghistorie, tilegnede Poul Andersen, 1971). Tobindsværket Patronymeri Danmark udkom 1984-97.

Annonce

Den for John Kousgård Sørensen som forsker og universitetslærer karakteristiske metodebevidsthed, nøgterne kritiske sans og store arbejdsevne gjorde ham også velegnet til at bestride en lang række fagligt-administrative poster ved og uden for Kbh.s univ. 1972 blev han medlem af Det danske sprog, og litteraturselskab og var formand 1991-96. John Kousgård Sørensen var medlem af flere danske og udenlandske selskaber, af Videnskabernes selskab 1980. Æresdoktor ved Uppsala univ. 1981.

Familie

John Kousgård Sørensen blev født i København (Samuels).

Forældre: pianist, organist Erik S. (1900-92) og Astrid Olsen (1901-93). Gift 19.4.1951 i Gentofte (b.v.) med Solveig Baastrup, født 7.10.1918 i Århus, død 1991, d. af styrmand Carl Vilhelm B. (1884–1918) og Valborg Thøgersen (1896–1980).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiogr. i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1959 170f. Det danske sprogs udforskn. i det 20. årh., udg. af Selskab for nord. filologi, 1965.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Iver Kjær, Merete Harding: John Kousgård Sørensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 4. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298120