• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johannes Meursius

Oprindelige forfattere ELJ og Hens
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Johannes Meursius, Johan van Meurs, 9.2.1579-20.9.1639, filolog, historiograf. Født i Loosduinen ved Haag, død i Sorø, begravet i Sorø k. M. blev allerede 1591 immatrikuleret ved universitetet i Leiden hvor hans studiefag, den klassiske filologi, ved denne tid havde en rig periode. Da den fremtrædende politiker og provinsen Hollands advokat Jan van Oldenbarnevelt nogle år senere ansatte ham som lærer for sine sønner fik han lejlighed til som deres rejseledsager at komme omkring i Europa og besøge ikke blot fyrstehoffer men også biblioteker. 1608 tog han den juridiske doktorgrad i Orléans, og efter hjemkomsten blev han knyttet til universitetet i Leiden idet han 1610 fik overdraget at læse over Byzans' historie. 1613 blev han professor i græsk. 1611 havde generalstaterne betroet ham den opgave at skrive en fremstilling på latin af de nederlandske frihedskampe og løsrivelsen fra Spanien; 1612 udsendte han et skrift om våbenstilstanden 1609, 1614 en fremstilling af hertugen af Albas regimente, og 1620 Vilhelm af (iraniens historie. I disse år var han samtidig overordentlig produktiv som filolog, uden dog helt at komme på højde med de bedste i tiden idet hans talrige værker om især græsk religion og kulturhistorie ('antikviteter') mere vidner om uhyre belæsthed og flid end om skarp kritisk sans. Dette til trods har de imidlertid haft uomgængelig betydning som stofsamlinger indtil moderne håndbøger fremkom (således blev hovedværket Graecia feriata. 1619, først 1906 afløst af Martin P. Nilssons Griechische Feste), og M.s udgaver, især af byzantiske forfattere, har også gjort god tjeneste.

Da Oldenbarnevelt, i hvis hus M. havde været i ti år, under de urolige religiøse og politiske forhold i Nederlandene ved denne tid blev styrtet og henrettet 1619, og også M.s nære ven Hugo Grotius flygtede måtte tilbud udefra være kærkomne: en bibliotekarpost i Uppsala var på tale, men 1624 blev M. kaldet til professor i historie og statsvidenskab ved akademiet i Sorø og til kgl. dansk historiograf med det hverv at skrive de danske kongers historie fra Christian I "saa og hvad sig tildrager i Hans Majestæts Levetid". Kaldelsen var foranlediget af Holger Rosenkrantz (1574-1642) hvis søn Gunde havde studeret under M. Holger Rosenkrantz havde 1622 været i Leiden, og M. dedicerede n.å. sin Pisistratus til den lærde danske adelsmand ligesom han 1625 tilegnede kansler Chr. Friis Athenæ Batavæ. 1625 kom M. til Danmark hvor han blev resten af sine dage. Blandt professorerne i Sorø sluttede han sig især til S. J. Stephanius og vedligeholdt i øvrigt forbindelsen med den lærde verden uden for Danmark gennem en omfattende brevveksling. Som professor i historie og statsvidenskab læste han efter tidens skik udelukkende over antik historie og oldtidsforfatninger, og fortsatte i øvrigt sin filologiske produktion. Hertil kom historiografembedets pligter. Gennem et par menneskealdre havde man herhjemme stræbt efter at fremkalde en latinsk rigs-historie der ude i Europa skulle hævde Danmarks ære. Senest var opgaven 1618 blevet overdraget nederlænderen J. I. Pontanus med anvisning på at begynde med de ældste tider, men det syntes som han aldrig ville nå til vejs ende. Nu skulle så den mand der havde været generalstaternes officielle historieskriver tage fat ved 1448. Om et dybere studium kunne der dog ikke være tale, thi M. stod ganske fremmed over for vor overlevering og kunne vel næppe dansk. Han fik historiografernes materiale og ved Chr. Friis' mellemkomst også 3. bind af Hans Svanings latinske Danmarkshistorie til låns fra universitetsbiblioteket, og 1630 udkom så Historiæ Danicæ libri tres, in quibus res commemorantur gestæ a Christiano I ac Joanne et Christiano II. (Otte år efter udkom i Amsterdam et større bind med titel Historica Danica pariter et Belgica, betegnet som vol. I af M.s samlede værker, indeholdende først en fremstilling af Danmarks historie fra de ældste tider til den oldenborgske slægts tronbestigelse, dernæst nysnævnte arbejde fra 1630, endelig de tre skrifter M. i sin tid havde publiceret i egenskab af generalstaternes historiograf; det synes at have været et arbejde på egen hånd, måske bogtrykkeren Joh. Blaeus spekulation). M.s arbejde med Danmarkshistorien efter 1523 nåede kun frem til 1550, og hans manuskript blev liggende utrykt et hundrede år, indtil Danmarkshistorien som helhed blev trykt i bind IX af den store Firenze-udgave af M.s samlede værker (1741-63). Hans Gram frarådede offentliggørelsen, eftersom M.s arbejde var et ganske uselvstændigt produkt, i hovedsagen Svanings Danmarkshistorie sat i form og stil efter 1600-årenes krav og for de sidste årtiers vedkommende en kort bearbejdelse af Niels Krags Christian III, men alligevel påtog han sig at give kommentarer dertil. Disse Grams noter blev banebrydende i dansk forskning, og alene gennem dem lever M.s navn blandt historikere nu om dage. Men ud fra en samtidig bedømmelse må det dog siges at M.s Danmarkshistorie på sin vis opfyldte regeringens krav; den citeredes ligesom Pontanus' latinske Danmarkshistorie atter og atter i udenlandske skrifter.

Familie

Forældre: Jacob van Meurs. Gift 24.4.1612 med Anna Catharina van Bilderbeck, død tidligst 1646.

Annonce

Ikonografi

Min. af A. von Halen (Rijksmus., Amsterdam). Mal. (Palazzo Pitti, Firenze), flere stik i samme type, bl.a. 1688 og 1732. Stik af Simon de Pas, 1631, efter dette stik af C. Gregori efter tegn. af I. Ferretti, 1741, samt tegn. af C. Bayer, 1890 (Kgl.bibl.). Stik af S. Furck og af M. van Someren. Afbildet på epitafiemal. (Sorø k.).

Bibliografi

J. M.: Athenæ Batavæ, Leiden 1625 192-98. Medd. fra rentekammerark., 1872 182. Breve i Hist. saml. og studier, udg. H. F. Rørdam I, 1891 276-88. - Album studiosorum acad. Lugduno Batavæ, Haag 1875 30. J. B. Løffler: Gravmonumenter i Sorø kirke, 1888. J. Oskar Andersen: Holger Rosenkrantz den lærde, 1896. Philip Chr. Molhuysen: Bronnen tot de geschiedenis der Leidsche univ. II, Haag 1916. O. Walde: Storhetstidens litterära krigsbyten II, Upps. 1920. Ellen Jørgensen: Historieforskn. og historieskrivn. i Danm., 1931 (2. udg. 1960). Poul Rasmussen i Kirkehist. saml. 6.r.V, 1945-47 413. Jan Kanstrup i Hist. t.12.r.VI, 1972-73 101. E. Ladewig Petersen sst. 439.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Lund Jensen, H. A. Hens: Johannes Meursius i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294275