Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jakob Jakobsen

Oprindelige forfattere JDav og MaKr
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jakob Jakobsen, 22.2.1864-13.8.1918, nordisk filolog. Født i Torshavn, død på Frbg., begravet i Kbh. (Vestre). J. blev student 1883 fra Herlufsholm, tog 1891 skoleembedseksamen med dansk som hovedfag, blev 1897 dr. phil. med afhandlingen Det norrøne Sprog paa Shelland og levede siden udelukkende som videnskabsmand selv om han fra 1914 havde en slags docentpost ved Aberdeens universitet. Han gjorde en række studierejser, dels til Færøerne, dels til Shetland, Orkneyøerne og Skotland, men nåede ikke til Hebriderne og Man som han havde tænkt. Sit modersmål ofrede han meget af sit arbejde. Allerede som student blev han V. V. Hammershaimbs medarbejder ved Færøsk Anthologi, 1886–91, og udarbejdede ordsamlingen og lydskriftprøverne samt redigerede grammatikken. I Dimmalætting nr. 20–25, 1889, fremsatte han et forslag til en fonetisk retskrivning som mødte stærk modstand i den nylig stiftede nationale forening Føringafelag. Efter megen polemik enedes et udvalg, hvor både Hammershaimb og J. var medlemmer, om en skrivemåde som i hovedsagen var den ældre normaliserede, men med enkelte ændringer, hvorved skriften nærmedes til sprogets udtale. Denne såkaldte broyting blev stort set ikke fulgt af andre end J. selv. 1898–1901 udkom hans vigtigste bidrag til den færøske litteratur Færøske Folkesagn og Æventyr som han havde indsamlet under rejser rundt om på øerne, og i kommentaren og Færøsk Sagnhistorie, 1904 har han givet en indgående kritisk og åndshistorisk belysning af sine samlinger.

Men det er naturligvis selve teksten, især sagnene, som gør bogen til et hovedværk i færøsk prosalitteratur både for læg og lærd. 1907 udgav han Diplomatarium Færoense. Føroyskt Fornbrævasavn I med historisk og sproglig kommentar, og 1908–12 kom hans store bog om frihandelsforkæmperen Poul Nolsøes liv og digtning, et emne han tidligere havde behandlet i en artikel i Hist. Tidsskr. 6. III, 1891–92. Af islandske sagaer har han oversat Sagan af Hrafni ok Gunnlaugi Ormstunga til færøsk 1901 og udgivet Austfirðinga-Sögur, 1902–03. Men ved sine undersøgelser af resterne af det gamle norske sprog på de skotske øer (det såkaldte norn) vandt han helt nyt land ind for nordisk filologi. Før doktorafhandlingen havde han udgivet The Dialect and Place Names of Shetland, 1897, senere kom Shetlandsøernes Stednavne i Aarb. f. nord. Oldk. 1901, oversat til engelsk 1936. 1908–12 kom tre bind af hans store Etymologisk Ordbog over det norrøne Sprog paa Shetland som afsluttedes efter hans død af Finnur Jonsson og udkom 1928–32 i engelsk bearbejdelse An Etymological Dictionary of the Norn Language in Shetland ved hans søster Anna Horsbøl og Sir William Craigie. Studiet af Orkney norn fik han ikke udnyttet inden sin død, men en kort meddelelse fremkom i Festskrift til H. F. Feilberg, 1911: Nordiske Minder, især sproglige, paa Orknøerne. Sit grundige kendskab til nordboerne på de britiske øer udnyttede han også i en afhandling om Stednavne og Personnavne i Normandiet i Danske Studier, 1911 hvor han påviste forskellen mellem dansk og norsk sprogstof. J. blev ved sin tidlige død hindret i at fuldføre hvad han havde tænkt, men så langt han nåede lagde han en sikker grund for fremtidens arbejde.

Med undtagelse af Diplomatarium Færoense er J.s færøske bøger udkommet i nye udgaver. 1957 udkom Greinir og ritgerðir, et udvalg af hans artikler med indledning og bibliografi. I hundredåret for hans fødsel var Froðskaparrit/Annales Societatis Scientiarum Færoensis XIII viet hans minde. Æresmedlem af Videnskapsselskapet i Oslo.

Annonce

Familie

Forældre: bogbinder, boghandler Hans Nicolai Jacobsen (1832–1919) og Johanne Marie Hansdatter (1816–99). – Ugift.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1897 83f. – Maria Mikkelsen i J. J.: Sagnir og ævintyr I, Torshavn 1925 I-XI. Ole Jacobsen i Danmark, 1941–42 nr. 22 694. Jørgen-Frantz Jacobsen: Nord. kroniker, 1943 149–56. Chr. Matras i J. J.: Greinir og ritgerðir, Torshavn 1957. Ulf Zachariassen m. fl. i Froðskaparrit XIII, Torshavn 1964 263–68 (m. bibliografi). Hans Bekker-Nielsen i Sv. Grundtvig: Dansken på Færøerne, 1978. – Papirer i Føroya landsbokasavn.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Davidsen, Marius Kristensen: Jakob Jakobsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291943