J.M. Schultz

J.M. Schultz, Johann Mathias (ved dåben kun Johann) Schultz, 25.3.1771-10.12.1849, filolog. Født i Skodborg, død i Quickborn, begravet sst. S. blev dimitteret 1789 fra Haderslev og studerede teologi og filologi i Jena og Kiel. 1793 blev han ansat som konrektor ved domskolen i Slesvig. Her bestod han 1795 teologisk eksamen, men opgav derefter teologien for filologien. 1802 blev han ansat som ekstraordinær professor i filosofi og filologi ved universitetet i Kiel hvor han virkede til 1846; han læste her over græsk og latinsk filologi, filosofi og videnskabernes historie. Mens han var i Slesvig blev der fundet to runesten, Hedebystenen og den første Vedelspangsten, i hvilken anledning han sammen med mekanikus J. C. Jürgensen anonymt udgav Beschreibung und Erläuterung zweyer in der Nähe von Schleswig aufgefundenen Runensteine, 1799, et for den tid meget fortjenstfuldt arbejde. Endvidere udgav han tyske oversættelser af Marcus Aurelius' Selvbetragtninger og af Epiktets værker med noter (1799 og 1801–03) samt leverede en udgave med latinsk oversættelse og kommentar af det førstnævnte værk (1802). Et arbejde om græsk kronologi, Apparatus ad annales criticos rerum Graecarum collecti, skaffede ham æresdoktorgraden ved Kbh.s universitet 1836.