J.H. Bredsdorff, Jakob Hornemann Bredsdorff, 8.3.1790-16.6.1841, naturvidenskabsmand, filolog. Født i Vester Skerninge, død sst., begravet i Sorø. B. dimitteredes 1809 fra Nykøbing med "udmærket" i alle fag, tog 1810 2. eksamen og 1814 teologisk embedseksamen, begge ligeledes med udmærkelse. Han kastede sig derefter over naturfagene, og 1817 erhvervede han doktorgraden på en afhandling om reglerne for en systematisk ordning af naturgenstande efter kort forinden at have opnået universitetets guldmedalje for en naturvidenskabelig afhandling. Han tiltrådte derefter med offentlig understøttelse en udenlandsrejse til Tyskland, Frankrig og Norditalien (1817–19) og blev efter sin hjemkomst ansat ved Roskilde katedralskole hvor han virkede i to år. 1822 knyttedes han til den mineralogiske afdeling af Det kgl. naturalmuseum og blev 1823 lektor i mineralogi ved universitetet. Ved siden af sin lektorvirksomhed foretog han for Landhusholdningsselskabet undersøgelse af Davbjerg og Mønsted kalkbrud og berejste Århus amt for at samle stof til og forfatte selskabets beskrivelse af dette amt (udk. 1827) og var en flittig medarbejder ved "Tidsskrift for Naturvidenskaberne". Han var sekretær i Selskabet for naturvidenskabernes udbredelse og medstifter af selskabet Athenæum hvis navn skyldtes ham. 1828 deltog han på offentlig bekostning i naturforsker- og lægemødet i Berlin og fik s.å. ansættelse som lektor i mineralogi og botanik ved Sorø akademi. Her udgav han Elenchus familiarum regni vegetabilis, 1841 hvori han som i disputatsen virkede for ej naturligt inddelingssystem i stedet for det Linnéske, og i Haandbog ved botaniske Excursioner i Egnen om Sorøe, 1834–35 forsøgte han at bringe det til anvendelse. I Sorø virkede han til sin død i en stilling der ikke synes rigtig at have ligget for ham, men agtet og afholdt af kollegerne på grund af sin lærdom og sin retskafne karakter.

B.s interesser var overordentlig alsidige. Han skrev om mineralogisk-geognostiske emner, leverede botaniske arbejder, forfattede geografiske skrifter og foretog skarpsindige historiske undersøgelser ved siden af at han jævnlig leverede indlæg i filosofiske og statsøkonomiske spørgsmål. Men foruden alt dette var han også stærkt optaget af sprogvidenskabelige interesser, og medens det meste af hans øvrige produktion nu for længst er glemt har han på det sprogvidenskabelige område leveret arbejder der, skønt af ringe omfang, sikrer hans navn en hæderfuld plads i den danske sprogvidenskabs historie. 1817 udgav han Prøve af en efter Udtalen indrettet dansk Retskrivning der indeholder den første længere sammenhængende lydskrifttekst på dansk, og hvori han viser sig som en fin iagttager af det talte sprogs nuancer. Til dette arbejde slutter sig hans oversættelse af den tyske fysiker Chladnis skrift Om Maaden hvorpaa de enkelte Lyde frembringes ledsaget af forklarende og ofte korrigerende anmærkninger (i Tidsskr. f. Naturvidenskaberne V, 1828 173–214). Han beskæftiger sig i disse arbejder med emner der først langt senere skulle blive genstand for indgående behandling. I endnu højere grad er han forud for sin tid i det interessante lilie skrift fra 1821 Om Aarsagerne til Sprogenes Forandringer hvorom der med rette er blevet sagt at det på sine få (24) sider giver grundtrækkene af en rationel sproghistoriens filosofi. Det indeholder tanker der først over et halvt århundrede senere kom til deres ret i sprogvidenskaben, hvad Vilh. Thomsen understregede ved 1886 at foranstalte en ny udgave deraf. Også på runeforskningens område var han en foregangsmand. Han var den første der tilnærmelsesvis rigtigt læste guldhornindskriften (i Mémoires de la Société des Antiquaires du Nord, 1836–39 159–64), og han så rigtigt at den kortere runerække må være yngre end den længere (Om de saakaldte tydske Runer i Nord. Tidsskr. f. Hist., Litt. og Kunst II, 1828 394–403). Som B. i det hele var alsidigt orienteret således bevæger han sig også inden for sprogvidenskaben på de mest forskellige områder. Ved siden af de nævnte emner behandlede han grammatiske, metriske og etymologiske spørgsmål, undersøgte Forholdet mellem de forskjellige Grene af den germanske Sprogstamme (Bland, fra Sorø 5. hft. 1833 24–55), gav Anmærkninger til nogle Steder i Harpestrengs Lægebog (i Nord. Tidsskr. III, 1829 278–83), skrev Om Sprogetpaa de danske Øer i Begyndelsen af det tolvte Aarhundrede (Bland, fra Sorøe, 1. hft, 1831 77–85) osv.

Familie

Forældre: sognepræst Morten Thomsen B. (1757–1841) og Ellen Cathrine Hornemann (1763–1827). Gift 9.5.1829 i Købelev med Petrine Jacobine Møller, født 16.3.1801 i Jelling, død 25.5.1859 i Sorø, d. af stiftsprovst, senere biskop Rasmus M. (1763–1842) og Bodil Maria Taulow (1765–1810).

Ikonografi

Tegning af Ferd. Richardt, 1840.

Bibliografi

Udvalgte afhandlinger inden for sprogvidenskab og runologi, udg. J. Glahder, 1933. – Udvalg af breve til P. Hjort. Ny samling, 1869. Soranerbladet XX, 1935 52–54 57–60 (breve). – P. Ross: Skildringer af biskop Rasm. Møllers private liv, 1871 30 33 67. P. M. Lange i Pers. hist.t. 5.r. III, 1907 181–99. Carl Christensen: Den da. botaniks hist. I, 1924–26 232–34; II, s.å. 181. Peter Skautrup: Det da. sprogs hist. I, 1944; III, 1953 (fot. optr. 1968).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig