Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jón Ólafsson. f. 1731

Oprindelig forfatter JHelg
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jón Ólafsson. f. 1731, kaldet J. Ó. fra Svefneyjar el. Hypnonesius el. den Yngre, 1731-8.6.1811, filolog. Født på Svefneyjar, Island, død i Kbh. (Trin.), begravet sst. (Trin.). Ó. blev student 1752 og n.å. immatrikuleret ved universitetet. Han tog 1765 teologisk eksamen, men studerede tillige nordisk filologi; 1767 blev han arnamagnæansk stipendiar og udgav med det arnamagnæanske legats støtte 1770 og 1771 to latinske kirkehistoriske afhandlinger, Syntagma de baptismo og Diatribe de cognatione spirituali. Fra 1775 knyttedes han til den af arveprins Frederik bekostede store Heimskringlaudgave (I-III, trykt 1777-83); han fik her den opgave at besørge den danske oversættelse idet han dog "efter høi Ordre" skulle lægge Peder Claussøns gamle oversættelse (fra 1500-tallet) til grund og afpasse sprog og stil efter den. Ó.s vigtigste arbejde er Om Nordens gamle Digtekonst, 1786, der fremkom som en besvarelse af en af Videnskabernes selskab udsat prisopgave; dette værk gør udførligt rede for eddadigtenes og skjaldedigtenes versemål og poetiske sprog og kan endnu læses med udbytte skønt meget naturligvis er forældet. Ó. har medvirket ved forskellige udgaver af islandske skrifter, særlig med glossarer, versfortolkninger o.l., og han var fra 1783 længe medarbejder ved Videnskabernes selskabs danske ordbog. Allerede omkring 1780 var han begyndt at forfatte et supplement til svenskeren Johan Ihres etymologiske ordbog, Glossarium Suiogothicum (1769), et arbejde som i stigende grad optog ham resten af hans liv. Videnskabernes selskab havde påtaget sig udgivelsen, men ved bombardementet 1807 brændte de færdigtrykte tyve ark tillige med en del af manuskriptet; et nyt manuskript blev ganske vist tilvejebragt, men værket kom dog til at henligge utrykt (håndskriftet tilhører Videnskabernes selskab). Ó. blev 1800 medlem af den arnamagnæanske kommission. Han var en stille, nøjsom gransker hvis samvittighedsfuldhed og noble karakter roses af alle som kendte ham. "Skulde jeg i en anden og bedre Verden møde alle dem, jeg i Livet har kiendt, ordnede efter deres moralske Værd, er jeg overbeviist om, at han vilde staae øverst" (E. C. Werlauff).

Familie

Forældre: Ólafur Gunnlaugsson (1688-1784) og Ragnhildur Sigurðardóttir. Ugift.

Ikonografi

Fremstillet hos Johannes Ewald på mal. af Vald. Neiiendam udst. 1909.

Annonce

Bibliografi

P. E. Müller i Dansk lit.-tid., 1811 200-06. Chr. Molbech: Det kgl. da. vidensk. selsk.s hist., 1843 212f. Hannes Þorsteinsson: Guðfræðingatal, Reykjavik 1907-10. E. C. Werlauff: Erindr, af mit liv, 1910 (fot. optr. 1968) = Memoirer og breve XIII. – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jón Helgason: Jón Ólafsson. f. 1731 i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 4. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=295247