Henrik Bertelsen

Henrik Bertelsen, Hans Henrik August Bertelsen, 12.5.1874-2.2.1933, nordisk filolog, undervisningsinspektør. Født i Lyngby ved Grenå, død i Kbh., begravet sst. (Vestre). B. blev student fra Århus 1891 og cand. mag. (dansk, historie, latin) 1898. Derefter var han dels lærer ved københavnske latinskoler og ved Statens lærerhøjskole, dels assistent ved universitetsbiblioteket (1899–1901) indtil han 1903 blev ansat ved sin gamle skole i Århus hvorfra han 1905 blev forflyttet til Metropolitanskolen som adjunkt. 1912 blev han rektor for Roskilde katedralskole og 1918 undervisningsinspektør for gymnasieskolerne. Denne stilling beklædte han til 1927 da han af helbredshensyn trak sig tilbage. Som lærer udmærkede han sig ved sin klare fremstilling og sin på én gang venlige og køligt reserverede form, og disse egenskaber i forbindelse med fremragende administrative evner gjorde ham eminent egnet til at løse den svære opgave der stilledes ham som undervisningsinspektør i en meget vanskelig tid: gennemførelsen af skolelovene af 1918 og 1919 om det offentliges overtagelse af en række gymnasieskoler og om de sønderjyske gymnasiers oprettelse hvorved antallet af statens gymnasieskoler steg fra 13 til 33; administrationen af lønningsloven af 1919; tieltagelse i den 1919 nedsatte store skolekommissions arbejde. B. opfyldte fuldtud de forventninger skolerne havde stillet til ham da han i årene før 1918 var S.L.Tuxens medhjælper i inspektionen. I sin ni-årige embedstid nåede han at sætte sit varige præg på den danske gymnasieskole. I forbindelse med sit embede var han formand for censorerne til afholdelse af studentereksamen for privatister og formand for censorerne ved det filosofiske fakultet. Det sidste hverv fik han også på grund af sit videnskabelige arbejde idet han samtidig med sin omfattende virksomhed som lærer og administrator aktivt dyrkede sin videnskab som nordisk filolog. – Allerede som student fik han universitetets guldmedalje for en afhandling om Eddadigtenes oprindelse og alder. 1902 blev han dr. phil. på en afhandling om Didrik af Berns sagas oprindelse og udsendte 1905–11 en kritisk udgave af denne saga. I øvrigt har navnlig dansk grammatik og dansk retskrivning haft hans interesse. I årene 1915–29 leverede han for Det danske sprog- og litteraturselskab en 6 binds udgave af danske grammatikere i 16- og 1700-årene, og 1926 skrev han en bog om grammatikeren og fonetikeren Jens Pedersen Høysgaard. Særlig betydning for skolen havde hans retskrivningsvejledning i Retskrivningsordbogen, udgivet af undervisningsministeriets retskrivningsudvalg som B. var formand for 1920–30. I spørgsmålet om en reform af retskrivningen tog han del bl.a. ved udsendelsen af pjecerne Fællesnavne og Egennavne, 1911 og Små og store bogstaver, s.å. Hans meget benyttede lærebøger i oldnordisk og i dansk sproghistorie er mønstergyldige arbejder. Med stor energi og fremragende begavelse gennemførte han i næsten 30 år sit dobbelte arbejde som skolemand og som nordisk filolog.