Henning Spang-Hanssen

Henning Spang-Hanssen, 22.1.1920-23.10.2002, filolog. Henning Spang-Hanssen blev student 1938 fra Sankt Jørgens gymnasium og studerede derefter til kemiingeniør. Han blev cand.polyt. 1943 og var derefter i en længere årrække ansat ved forskellige industrivirksomheder. Han erhvervede sig imidlertid specialviden inden for bl.a. informationssøgning og var 1965–69 forskningsbibliotekar ved Danmarks tekniske bibliotek. Samtidig var Henning Spang-Hanssen aktiv inden for den almene sprogvidenskab, og han underviste fra 1961 i bl.a. sprogstatistisk orienterede emner ved Kbh.s univ. Efter at han i en periode havde været universitetslektor oprettedes der 1969 et professorat til ham i anvendt og matematisk lingvistik ligesom der 1970 etableredes et separat universitetsinstitut i tilknytning til hans professorat. Han virkede som professor til 1990. Han blev i 2000 dr.ling.merc. h.c.

Henning Spang-Hanssens sprogvidenskabelige orientering er stærkt præget af det københavnske lingvistiske miljø der endnu i 1950erne blomstrede omkring Louis Hjelmslev. Hjelmslev havde (s.m. Hans-Jørgen Uldall) udviklet den såkaldte "glossematiske" sprogteori ifølge hvilken de sproglige kategorier defineres ved deres indbyrdes relationer ("funktioner"). Et særlig vigtigt træk ved denne teori er at "sprogtegnet" (fx sætningen, ordet eller den grammatiske endelse) opfattes som opbygget af to ligeværdige og ikke-konforme strukturer: en udtryksform og en indholdsform. Henning Spang-Hanssens første monografi handler netop om sprogtegnet; i dette arbejde (en guldmedaljeafhandling publiceret 1954 med titlen Recent theories on the nature of the language sign) præsenterer han de teorier der var blevet fremsat inden for formållogikken og inden for (psykologien og) de mere eller mindre psykologisk orienterede retninger i den nyere sprogvidenskab. Han slutter med at præsentere den immanente, altså i sproget selv hvilende, betragtning af sprogtegnet således som den findes udviklet i glossematikken, og tilslutter sig denne som det mest lovende grundlag for den videnskabelige sprogbeskrivelse.

Henning Spang-Hanssen havde i disse år et snævert videnskabeligt samarbejde med filologen og lingvisten Paul Diderichsen om metodeproblemer inden for analysen af lydsystemer og især af skriftsystemer. Henning Spang-Hanssen interesserede sig her specielt for betydningen af de sproglige størrelsers forekomstmuligheder i forskellige kombinationsmønstre som kriterium i den formelle sprogbeskrivelse, et emne han uddybede i værket Probability and structural classification in language description for hvilket han 1959 erhvervede den filosofiske doktorgrad. I Henning Spang-Hanssens senere virksomhed lå hovedindsatsen inden for den "anvendte" sprogvidenskab med emner som bl.a. sprognormering, terminologisk standardisering og informationssøgning. Han var derigennem en af de danske sprogvidenskabsmænd der i særlig grad etablerede og formidlede kontakter til kredse uden for universitetet hvad angår løsningen af sproglige problemer af praktisk art.

Han var medlem af Dansk sprognævn 1967-87, af Nordinfo 1977-88, af Dandok 1970-79 og af EF-kommissionens udvalg for sprogproblemer 1985-90. Henning Spang-Hanssens brede orientering afspejles af at han 1974–82 var medlem af Statens humanistiske forskningsråd, 1980–82 som formand for rådet.

Henning Spang-Hanssen var 1960–69 medlem af komiteen for Lingvistkredsen i København; han var medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber (fra 1969) og af Videnskabernes selskab (fra 1977).