Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Ræder

Oprindelige forfattere IBos og AdAd
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Hans Ræder, Hans Henning Ræder, 11.10.1869-4.6.1959, filolog. Født i Kbh. (Holmens), død på Frbg., urne sst. (Solbjerg). R. blev student 1886 fra Borgerdydskolen i Kbh., studerede klassisk filologi og historie og tog 1893 skoleembedseksamen med græsk som hovedfag. Derefter hørte han forelæsninger i Bonn og foretog flere rejser for at undersøge håndskrifter til et værk af den græske kirkefader Theodoret. Frugten heraf var dels doktordisputatsen De Theodoreli graecarum affectionum curatione quaestiones crilicae, 1900 (den sidste disputats skrevet på latin), dels en fremragende tekstkritisk udgave af Theodorets værk (Leipzig 1904). 1911–19 var R. redaktør af Nordisk Tidsskrift for Filologi, 1915–19 formand for Filologisk-historisk samfund; han var lærer ved Kbh.s univ. i elementær latin og græsk 1911–39 og bibliotekar ved Filologisk-historisk laboratorium 1921–39. R. blev medlem af Videnskabernes selskab 1928. – R.s beskedne hverv ved universitetet som stod i skarp kontrast til hans internationale anerkendelse som Platonforsker og videnskabelig udgiver levnede ham rigelig tid til egne studier, og hans store arbejdskraft og flid muliggjorde en betydelig produktion. Fra ung af var han meget filosofisk interesseret hvilket gav sig udslag i skriftet Ecce homo! En Samtale udgivet og kommenteret af Bonifacius Spectator, 1896. Fremfor alt fordybede han sig i Platons værker, og 1904 vandt han Videnskabernes selskabs guldmedalje for en undersøgelse af Platons forfatterskab; den udkom som Platons philosophische Entwickelung, 1905 (optr. 1920 og 1971). Dette R.s hovedværk behandler skarpsindigt og velovervejet de vanskelige og omstridte problemer der knytter sig til de platoniske dialogers indbyrdes kronologi og til idélærens forskellige faser. På mange punkter, særlig for Platons senere skrifter bragte det nyt, og det er stadig en af de bedste indføringer i disse problemer. I talrige mindre afhandlinger har R. undersøgt ægtheden af omstridte platoniske skrifter og karakteriseret Platons litterære stilling og filosofiske stadier. I forening med C. Høeg forestod han udgivelsen af oversættelsen af Platons Skrifter I-X, 1932–41 og skrev mange af indledningerne og oversatte selv Staten, Symposium og Brevene. Senantikkens åndsliv beskæftigede R. sig med i forbindelse med disputatsen og senere i afhandlinger om Porphyrios fra Tyros, 1942 og Kaiser Julian als Philosoph und religiöser Reformator (Classica et mediaevalia, 1944). Ligesom R. var en forsigtig og konservativ tekstkritiker, reagerede han imod letkøbte afsløringer af Platons skrifters anomali eller uægthed, og som åndshistoriker gav hans redelige og ufanatiske gemyt ham mulighed for på utraditionel vis at fremhæve lighederne fremfor forskellene mellem den hedenske og kristne visdom under romerrigets sene kulturkamp. Ved siden af sin livslange interesse for Platon og græsk filosofi deltog R. i arbejdet for udgivelsen af de græske lægers skrifter, Corpus medicorum graecorum, og han besørgede selv udgaven af Oribasios' værker I-V, 1926–33. For Det danske sprog- og litteraturselskab udgav han sammen med J. L. E. Dreyer Tycho Brahes Opera omnia I-XV, 1913–29 og sammen med Jørgen Olrik udgav han Saxos Gesta Danorum, 1931, på grundlag af den tyske filolog C. Knabes forarbejder. Saxoudgaven der ganske, vist markerede væsentlige fremskridt på en række punkter, blev hårdt kritiseret for sine mange unødvendige tekstændringer, men blev standhaftigt forsvaret af R. i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed, 1935. – R. var medarbejder ved Salmonsens Konversationsleksikon, ved Dansk biografisk Haandleksikon og ved Dansk biografisk Leksikon 2. udg. Han skrev omtrent 150 anmeldelser i nordiske og tyske filologiske tidsskrifter.

Familie

Forældre: forfatter, magistratsembedsmand Johan George (Georg) Frederik R. (1834–1909, gift 2. gang 1881 med Agnes Elise Albertha Helsted, 1848–1929, gift 1. gang 1874 med magister, senere dansk vicekonsul Oscar Alexander Ræder, 1844–77) og Birgitte Cathrine (kaldet Cathinka) v. Holstein (1840–74). Gift 2.6.1922 i Silkeborg med Agnete Kirstine Stærmose, født 22.3.1887 i Store Hjøllund, Vrads sg., Århus amt, død 30.10.1970 på Frbg., d. af plantør, senere skovrider Peter Hansen S. (1851–1929) og Hanne Marie Sørensen (1854–1935).

Udnævnelser

R. 1934. DM. 1941.

Annonce

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1900 134f. – Th. Hauch-Fausbøll: Patriciske slægter IV, 1919 134f. Studenterne fra 1886, 1911 115f. Franz Blatt i Oversigt over vidensk. selsk.s virksomhed 1959–60 89–108 (heri bibliografi). – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ivan Boserup, Ada Adler: Hans Ræder i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296744