Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Peter Anchersen

Oprindelig forfatter OEAndr
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Hans Peter Anchersen, 4.10.1700-22.4.1765, filolog, historiker. Født i Sdr. Bork, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Trin. k.). A. blev student 1716, privat dimitteret, 1717 tog han exam. philos., blev baccalaureus og alumnus på Valkendorfs kollegium, 1719 blev han dekan på klosteret, rejste 1723–26 til Tyskland med en borgersøn, blev 1726 magister og hovmester for etatsråd Axel Billes tre sønner med hvilke han

var to år i Halle, besøgte derefter Paris, England og Nederlandene; efter sin hjemkomst 1730 holdt han private kollegier over verdenshistorie, geografi og veltalenhed. 1732 blev han konrektor ved katedralskolen i Kbh., 1733 tillige universitetsbibliotekar; han læste over veltalenhed for Th. Bartholin, over historie og geografi for Holberg. 1736 blev han professor og assessor i konsistoriet, s.å. dr.juris, 1737 professor eloquentiæ. Han var to gange rector magnificus, ni gange dekan. A. var en meget lærd mand i sine fag: klassisk filologi og de nordiske landes historie og indre forhold i middelalderen. Han var tillige en meget flittig mand, om end hans skrifter ikke alle udmærker sig ved deres omfang; de fleste var disputatser, af hvilke han har udgivet 56. En disputats, Observationes de solduriis, udkom i tolv afdelinger 1734–40, en anden, Horatii Carmina secularia ad laudem Phoebi et Dianae, i tretten afdelinger 1749–60. Nogle af hans disputatser blev udgivet i Bremen 1775 som Opuscula minora collecta; seks disputatser fra 1741–45 om fejltagelser som fremmede har begået ved at behandle fædrelandets geografi udkom samlede som bog 1747. Af hans andre skrifter (heriblandt universitetsprogrammer, akademiske taler) må fremhæves Herthedal ved Leyre i Siæland og det gamle Dannemark 150 for og efter Christi Fødsel, 1745, som 1747 udkom på latin i ny bearbejdelse, Vallis Herthae Deae et Origines Daniae ex Graecis et Latinis Autoribus descr. et illustr., men hvoraf kun 1. bind blev udgivet, samt det første universitetsprogram i modersmålet med Kbh.s universitet, Indbydelse til at høre en Forelæsning om en Hofmesters Pligter, 1754. A. indtager en smuk, om ikke nogen fremragende plads blandt 1700-tallets lærde; han omtales som en mand med et godt hjerte og som meget godgørende; han besad en udmærket hukommelse, kunne Virgil udenad, men også danske kæmpeviser.

Familie

Forældre: sognepræst, magister Ancher Sørensen A. (1669–1715) og Marie Hansdatter Curtzf. 1681–1767, gift 2. gang ca. 1720 med sognepræst Lauge Pedersen, 1692–1753). Gift 13.2.1737 i Kbh. (Nic.) med Cathrine Madsdatter Wiel (gift 1. gang med kommerceråd og rådmand i Kbh. Herman Høyer, død 1725), født 5.11.1688 på Strømsø ved Drammen, død 27.1.1762 i Kbh. (Nic), d. af købmand Mads Jensen W. (død 1716, gift 1. gang med N. N., død ca. 1675; gift 3. gang 1702 med Suzanne Clausdatter Røyem, 1670–1730, gift 1. gang 1687 med generalkvartermesterløjtnant Peter Poulsen Arboe, 1656–89) og Anne Cathrine Clausdatter Becker, død ca. 1701. – Bror til Ancher A. (1702–60) og Søren A.

Annonce

Udnævnelser

Virkelig justitsråd 1752.

Bibliografi

Kbh.ske nye tid., 1765 249–52. P. F. Suhm i Minerva, 1786 II 359.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Øjvind Andreasen: Hans Peter Anchersen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=285911