Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gunnar Svane

Oprindelige forfattere MeHa og Csti

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Gunnar Svane, Gunnar Olaf Svane, 25.9.1927-22.6.2012, filolog. Allerede som dreng begyndte Gunnar Svane at lære sig russisk, inspireret af faderen der havde tilegnet sig sproget for at kunne læse L. Tolstoj på originalsproget. Denne udgav 1925 "Lev Nikolajevitsch Tolstoj. Hans Liv og Forkyndelse" ligesom han skrev artikler om Tolstojs pædagogiske ideer.

Mens Gunnar Svane gik på latinskolen i Ribe, tog han ekstraundervisning i russisk hos lektor Aage Sandfeld. Han var således vel forberedt da han efter artium 1945 tog studiet af slavisk filologi op på Kbh.s univ. I studietiden blev Gunnar Svane optaget af de sydslaviske folk – deres sprog, historie og kultur. Det var områder som danske slavister hidtil ikke havde vist større interesse. Han studerede i Jugoslavien, var efter at have taget magistergraden i slavisk filologi 1950 et år dansk lektor i Ljubljana (Slovenien) hvor han lagde grunden til den 1958 udkomne Grammalik der slowenischen Schriftsprache. S.å. forsvarede han sin disputats Die Flexionen in štokavischen Texten aus dem Zeitraum 1350–1400 hvori han undersøgte udviklingen af fleksionerne fra oldslavisk til det system der ligger til grund for det moderne serbokroatiske. Arbejdet hviler på en grundig undersøgelse af alle tilgængelige kilder. 1965 blev Gunnar Svane udnævnt til professor i slavisk sprog og litteratur ved Århus universitet; han var professor til 1994.

Med stor energi udvidede Gunnar Svane sit forskningsfelt til hele Balkanområdet. Ud over de slaviske sprog – serbo-kroatisk, slovensk, bulgarsk, makedonsk – lærte han sig tyrkisk, albansk og rumænsk. Græsk kendte han allerede fra skolen. Han var således blevet den ypperste arvtager af den tradition der blev grundlagt af Kristian Sandfeld. Han regnedes i den internationale forskning for en af de førende balkanister.

Annonce

Gunnar Svane publicerede mange afhandlinger i slavistiske og andre tidsskrifter. I flere tilfælde var udgangspunktet håndskrifter eller gamle tryk, beroende på vort kgl. bibliotek, således fra den glagolitiske missale. Foruden afhandlinger af ren sproglig karakter skrev Gunnar Svane om den ortodokse kirkes ældste historie i de slaviske lande, dens liturgi og prædikenkunst. Han oversatte til dansk og kommenterede nogle af denne kirkes ældste skrifter, således Konstantinos (Kyrillos) og Methodios. Slavernes apostle, 1969, Kozma Presbyterens traktat mod de bulgarske kættere (Bogomilerne), 1971. Ved disse oversættelser, der er fortsat med Den serbiske despots Stefan Lazarevics liv og levned, skrevet af Konstantin fra Kostenec, 1975 (alle for Selskabet til historiske kildeskrifters oversættelse) samt Beretningen om de svundne år - Nestors krønike,1983 og Ældre kirkeslavisk litteratur, 1989 svarede han på den smukkeste måde på en større åbenhed over for offentligheden. Gunnar Svane oversatte også nobelpristageren Ivo Andric og udgav et bind Jugoslaviske noveller, 1953.

Gunnar Svane var filolog i gammeldags forstand, for hvem teksterne ikke blot kræver den fulde sproglige forståelse, men også er dokumenter der beretter om historien, det religiøse liv og slavernes tidligste litteratur. Gunnar Svane blev medlem af Videnskabernes selskab 1980.

Familie

Gunnar Svane blev født i København (Enghave).

Forældre: lærer, senere sognepræst Olaf Alexander S. (1893–1960) og lærer Antonia Jensen Gabs (1897–1977). Gift 10.10.1953 i Højbjerg pr. Rødkjærsbro med lektor, mag.scient. Svanhildur Jonsdottir, født 25.8.1925 i Hrafnsgerði, Norður Múlasysla, Island, d. af bankfuldmægtig Jon Sigurdsson (1903–80) og Anna Sigurbjörg Pórarinsdottir (født 1901).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1958 172f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Carl Stief: Gunnar Svane i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 4. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297989