F. v. Nutzhorn

F. v. Nutzhorn, Henning Frederik Feilberg v. Nutzhorn, 15.11.1834-20.2.1866, filolog. Født i Kbh. (Holmens), død i Venezia, begravet sst. v. N. blev student 1851 fra Metropolitanskolen og tog filologisk embedseksamen 1858. Han blev 1856 alumnus, 1859 inspektør på Elers' kollegium. Til Jens Paludan-Müller (1836-64), Georg Brandes, Julius Lange og Troels Troels-Lund var han knyttet i nært venskab; efter ham benævntes kredsen "den nutzhornske bande". Han virkede som lærer i græsk og latin ved de to borgerdydskoler og gav desuden privat undervisning. I Tidsskrift for Philologi og Pædagogik (1861-66) skrev han flere værdifulde afhandlinger om græsk mytologi og litteraturhistorie, af hvilke den betydeligste, om den antikke tragedies karaktertegning, er rettet imod den Heibergske æstetik. Hans doktordisputats, De homeriske Digtes Tilblivelsesmaade, 1863, som er påvirket af J. N. Madvig, kritiserer med held F. A. Wolfs og K. K. F. W. Lachmanns teorier om de homeriske digtes tilblivelse uden dog at give væsentlige positive bidrag til problemets løsning; den udkom i tysk oversættelse 1869. Han var en af mest lovende af Madvigs disciple og utvivlsomt bestemt til at blive universitetslærer. Vinteren 1863-64 foretog han en kortere rejse til Rom, og i efteråret 1865 rejste han på ny til Italien i den hensigt senere at begive sig til Grækenland. Men i Venezia, hvor han var beskæftiget med studiet af Aristofaneshåndskrifter, døde han af tyfus. Efter hans død udgaves en af ham forfattet oversættelse af Apuleius' Amor og Psyche med et forord af Georg Brandes (1867).