Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

E. Spang-Hanssen

Oprindelige forfattere HansR og PoH
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

E. Spang-Hanssen, Esbern Cato Spang-Hanssen, 30.12.1884-24.3.1972, filolog. Født i Kbh. (Frue), død i Ordrup, urne i Kbh. (Garn.). Efter at være blevet student 1902 fra Metropolitanskolen studerede S.-H. klassisk filologi ved universitetet og tog skoleembedseksamen 1910. Han følte sig dog ikke kaldet til skolevirksomhed, men havde mere interesse for administration. Allerede 1909 blev han assistent ved folke-universitetsudvalget og 1910 ved universitetets filologisk-historiske laboratorium hvor han 1916 avancerede til bibliotekar, og sekretær ved eksamenskommissionen for studentereksamen. 1911–15 var han medarbejder ved Ordbog over det danske Sprog. Disse stillinger opgav han, da han 1921 blev inspektør ved kunstakademiet og slotsforvalter ved Charlottenborg. Som sådan virkede han indtil 1931, da han blev kontorchef i Carlsbergfondet hvor han fra 1914 havde haft ansættelse som direktionens sekretær, og hvor han virkede til 1955. I disse stillinger havde han lejlighed til at vedligeholde forbindelsen med sine tidligere studiefæller, hvilket endnu mere var tilfældet i Det filologisk-historiske samfund hvis sekretær han blev 1904, og hvor han 1919 valgtes til formand, en stilling han beklædte indtil 1970. I denne stilling arbejdede han energisk for at fremme det videnskabelige liv blandt danske filologer og virkede som bindeled mellem den ældre og den yngre generation. Særlig fortjeneste indlagde han sig som redaktør (siden 1916) af de af samfundet udgivne Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning. I det almindelige studenterliv tog han også virksomt del (han var senior i Studenterforeningen 1911–12, og navnlig interesserede han sig for at pleje forbindelsen med de akademiske kredse i Lund. Han blev 1917 æresmedlem af klassisk-filologisk forening i Lund. S.-H. var medlem af bestyrelsen for Folkeuniversitetsforeningen i Kbh. 1919–49 og af Holbergsamfundet af 3. december 1922 i 1954. Han var generalsekretær ved det 8. nordiske filologmøde i Kbh. 1935. Jævnsides med sine administrative hverv udfoldede S.-H. et fyldigt forfatterskab hvoraf kan nævnes Oskar Siesbye og hans Breve 1948, Under Madvigs Auspicier. Danske Filologers Udvandring til Rusland, 1952, Det Filologisk-Historiske Samfund 1854–1954, 1954, Fra Ludvig Holbergs unge Dage, 1963 og Madvig og J. L. Heiberg-bibliografi, 1966 og 1969. Ligeledes har han leveret større bidrag til Carlsbergfondet 1876–1926, 1930, Det kgl. Akademi for de skønne Kunster 1904–54, 1954 og J. N. Madvig. Et Mindeskrift II, 1963.

Familie

Forældre: assistent i justitsministeriet, senere højesteretsdommer Cato Spang Hanssen (1849–1933) og Thyra Marie Petersen (1859–1925). Navneforandring 23.11.1927. Gift 23.6.1919 i Kbh. (Jac.) med Karen Høeg, født 27.2.1893 i Ålborg, død 18.7.1955 i Gentofte, d. af havneingeniør Niels Johannes Molt H. (1853–1915) og Laura Gilbertha (Bertha) Schou (1854–1938). – Far til Ebbe S.-H. og Aage S.-H.

Udnævnelser

R. 1936. DM. 1951. K. 1964.

Annonce

Ikonografi

Studie af S. Wandel, 1927. Foto.

Bibliografi

Papirer i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Ræder, Poul Høybye: E. Spang-Hanssen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297673