Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Westergård-Nielsen

Oprindelige forfattere HB-N og MeHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Christian Westergård-Nielsen, Christian Emil Westergård-Nielsen, 24.11.1910-26.8.1994, filolog. W.-N. blev student fra Metropolitanskolen 1929 og mag.art. i nordisk filologi 1938. Ved studierejser til Island 1932-33, 1937 og 1946 grundlagde han sin sjældne indsigt i moderne islandsk sprog og samfundsforhold og vandt 1937 Kbh.s univ.s guldmedalje med en afhandling der i omarbejdet og udvidet skikkelse blev til Låneordene i det 16. århundredes trykte islandske litteratur, 1946 (Bibliotheca Arnamagnæana VI), et leksikografisk arbejde af central og varig betydning for islandsk og nordisk sproghistorie. 1947 blev han undervisningsassistent i oldislandsk ved Kbh.s univ. og udnævntes 1955 til lektor. 1957 disputerede han for doktorgraden sst. med To bibelske visdomsbøger og deres islandske overlevering der sluttede sig til udgaven Gissur Einarssons islandske oversættelse af Ecclesiasticus og Prouerbia Solomonis, 1955 (Bibliotheca Arnamagnæana XVI og XV). Ligesom bogen om låneordene viser disse værker hans inspiration fra et særligt område af hans hovedlærers, Jon Helgasons forskningsvirksomhed. Samme år som disputatsen blev han, som den første danskfødte filolog i dette fag, professor i vestnordisk ved Århus univ., men det lykkedes ikke for ham, også fordi administrativt arbejde lagde stort beslag på hans tid, fuldt ud at blive foregangsmand for vestnordiske studier ved det jyske universitet, og Århus blev ikke det nye centrum for vestnordisk som mange og vistnok også han selv havde forestillet sig. Samarbejdsvanskeligheder med de studerende og nye studieplaner for faget dansk problematiserede fagets stilling, og der er endnu ikke udnævnt en efterfølger i det professorat som han forlod 1980.

Fra sin ungdom var W.-N. meget ivrig for at fremme det dansk-islandske samarbejde; han var sekretær for Dansk-islandsk samfund 1940– 57, medlem af styrelsen 1940-59 og tillige redaktør af samfundets Islandsk årbog 1946-52. Han skrev løbende oversigter over udviklingen på Island og gjorde en fortjenstfuld indsats ved for et dansk publikum at forklare baggrunden for Islands endelige ophævelse af statsfællesskabet og personalunionen 1944. Denne indsats fik utvivlsomt mange på Island til at opfatte ham som et vigtigt talerør for islandske interesser, og det må have forekommet mærkværdigt at han over for ønsker om en udlevering til Island af islandske håndskrifter i Danmark meldte sig blandt modstanderne. I sin periode som formand for den Arnamagnæanske kommission, 1962-76, blev han af mange opfattet som indbegrebet af dansk modstand mod en håndskriftudlevering. Da loven om udlevering endelig var vedtaget efter en række retssager var det naturligt at han sammen med Ole Widding kom til at udgøre den danske delegation i det udvalg af to danske og to islandske lærde der efter udleveringsloven skal stille forslag om, hvilke af de i dansk eje værende norrøne håndskrifter der efter lovens kriterier skal overføres til Island. W.-N.s udprægede administrative evner blev sat på prøve af postyret omkring håndskriftsagen. Foruden de allerede nævnte poster har han tillige været inspector ved Nordisk kollegium fra 1946 og 1949-56 viceefor, administrator af Århus univ.s kursusejendom Sandbjerg 1957-68, medlem af dansk sprognævns arbejdsudvalg 1961-81 og generalsekretær for de nordiske sprogkurser 1961-81. Fra 1963 har han været associate editor af Bibliography of Old Norse-Icelandic Studies. Desuden har han skrevet talrige tidsskrift- og leksikonartikler og leveret oversættelser fra islandsk, bl.a. af Halldor Laxness og Kristmann Guðmundsson. Han blev medlem af Vetenskaps-societeten i Lund 1961 og modtog 1975 festskriftet Nordiske studier.

Familie

Christian Westergård-Nielsen blev født i København (Matth.) og døde i Skejby; begravet på Hjortdal kirkegård, Fjerritslev.

Annonce

Forældre: andenpræst, senere sognepræst Marius Theodor Nielsen (1880-1950) og gymnastiklærer Julie Marie Westergaard (1879-1936). Gift 22.7.1943 i Hjortdal k., Hanherred, med Else Grete Kongsbak, født 13.7.1917 i Villendrup, Halling sg., død 2.12.1979 i Århus, d. af maler Albert Georg K. (1877-1958) og Anne Katrine Bisgaard (1892-1971).

Udnævnelser

R. 1964. R.1 1972. K. 1981.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1957 198f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Bekker-Nielsen, Merete Harding: Christian Westergård-Nielsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=299291