Ada Adler, Ada Sara Adler, 18.2.1878-28.12.1946, klassisk filolog. Født på Frbg. (Mos.), død i Kbh., urne på Mos. kgd. (Vestre). A. blev student fra Zahles skole 1897, mag. art. i klassisk filologi 1906, dr. phil. 1917. Det var hendes ungdoms lærer A. B. Drachmann der allerede i Zahles skole og siden ved sin undervisning på universitetet vakte hendes kærlighed til den klassiske oldtid og gennem sine egne interesser førte hende ind på studiet af græsk religion hvorom hun skrev flere afhandlinger i Nordisk tidsskr. for filologi. Da danske og tyske filologer planlagde en samlet udgave af de græske leksikografer hos Teubner blev det på Drachmanns forslag overdraget A. at udgive det omfangsrigeste af de græske middelalderleksika, Suidas (korrektere Suda), et stort kompilationsarbejde skrevet i Byzans omkr. 1000 e.v.t. Af dette leksikon hvori der – omend i forvansket og ufuldkommen form – er bevaret meget som i sidste instans går tilbage til oldtidens største lærde på alle områder leverede A. en mønstergyldig og af alle anerkendt nyudgave i 5 bind (1928–38, genoptrykt 1967–71). Det var naturligt at hun også skrev den store artikel om Suidas til Pauly-Wissowas Realencyklopädie des klassischen Altertums (1932). Under de omfattende forarbejder til udgaven kom hun ind på studiet af græsk palæografi og af den græske litteraturs overleveringshistorie. Herom skrev hun Den græske Litteraturs Skæbne i Oldtid og Middelalder (Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning nr. 119, XXX, 1920). Om samme emne holdt hun som privatdocent forelæsninger på Kbh.s univ. Disse studier bragte hende også ind på håndskriftstudier. Frugter af dette arbejde er dels hendes Catalogue supplémentaire des manuscrits grecs de la Bibliothéque Royale de Copenhague (Vidensk. selsk.skrJ.r.II, 1916), dels hendes disputats D. G. Moldenhawer og hans Haandskriftsamling, 1917. Det er dog hendes udgave af Suidas der vil bevare hendes navn i filologiens historie. Over for sine mange unge medhjælpere i arbejdet med udgaven, oftest fattige studerende, viste hun nogle af sine fineste menneskelige egenskaber: hjælpsomhed og uselviskhed, en enestående generøsitet der mindedes med taknemlighed af de mange hvis navne er nævnt i forordet til Suidasudgaven, blandt dem ikke mindst Kaj Barr. Hendes hjem stod altid åbent for dem, og for mange blev hun som en mor.

Familie

Forældre: grosserer Bertel David A. (1851–1926) og Elise Johanne Fraenckel (1852–1938). Gift 9.10.1901 i Kbh. (b.v.) med mag. art., senere dr. phil., professor Anton Thomsen, født 20.7.1877 i Stubbekøbing, død 18.9. 1915 i Hellerup, s. af maleren Carl T. (1847–1912) og Petra E. S. C. Diechmann (1848–1926).

Ikonografi

Mal. af Carl Thomsen, 1900. Foto.

Bibliografi

Selvbiogr. i Festskr.udg. af Kbh.s univ., nov. 1918. Politiken 29.12.1946.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig