J.M. Jensen

J.M. Jensen, Jens Mourits Jensen, 6.7.1860-24.4.1898, dialektforsker. Født i Vittrup, Børglum sg, død i Stenum, begravet sst. Allerede som tjenestekarl lagde J. sig efter svensk og islandsk, ligesom han skrev digte (på vendelbomål) og bladartikler. 1883 kom han på Køng højskole, derfra 1884 til Jelling seminarium hvorfra han blev dimitteret 1887. 1888 blev han lærer og kirkesanger i Stenum og sad i embedet til sin død, men måtte 1892 tage hjælpelærer, da han fik tuberkulose. Forinden var han begyndt at sende H. F. Feilberg optegnelser til den jyske ordbog, og ikke mindst under hans sygdomstid blev arbejdet med vendelbomålet ham en stor trøst. Gennem Feilberg kom han også i forbindelse med professor Otto Jespersen, som sendte ham sproglige hjælpemidler. Ved selvstudium lærte J. ikke blot at anvende lydskrift, men fik også mod til at udarbejde en større sproglære i sit modersmål, ligesom han samlede stof til en vendsysselsk dialektgeografi og en afhandling om hyrdeliv, ordsprog og talemåder. Noget af det han fik udarbejdet fremkom i Dania, mere lå i udkast efter hans død. Hans hovedværk Et Vendelbomåls lyd- og formlære blev først færdigtrykt fem år efter hans død (udg. 1897–1902). Korrekturarbejdet blev overtaget af Marius Kristensen og H. F. Feilberg. Bogen indeholder et meget stort materiale, og ordene er gengivet i en meget fin og konsekvent anvendt lydskrift. Når det alligevel kan være vanskeligt at få et klart billede af dialekten skyldes det at J.s fremstilling tilhører en gruppe af fonetiske beskrivelser, der som grundlag for sammenligning med dialekten anvender det danske rigssprogs udtale, dvs. de er hverken historisk opstillede eller synkronisk-systematiske som de fleste nyere behandlinger.