Strangesen, Jysk uradel, beslægtet med slægterne Bild, der fortrinsvis er knyttet til Fyn, og Frost. Våbenmærket er for dem alle tværdelt skjold med to vesselhorn på hjelmen. Slægtens ældste medlem kendt fra dokumenter er Strange Esgesen der nævnes 1314–26, bl.a. i forbindelse med opgøret med de jyske oprørere. Fra hans sønner menes både Bild og Strangesen at stamme. Ifølge A. Thiset er Niels Ebbesen (død 1340) identisk med Strange Ebbesens bror Niels, men det er usikkert.
Strangesens mandslinje uddøde 1596 med Claus Strangesen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.